Hope h.s

Unavngivet Kapitel 6

Min og Harrys diskution har taget livet af mig, jeg er dog glad for at han tilgav mig så hurtigt, men idag er jeg vildt smadret. Jeg var rigtig led ved ham, og det var heller ikke fair. Alt jeg ønsker er, at gøre ham glad, men jeg fejler altid. Jeg fejler på alt og alle. Jeg kan hverken gøre Harry glad, mine venner glade, eller mig selv glad. Jeg er bare en stor fejl. Jeg prøver så godt jeg kan, og det mener jeg virkelig, men jeg er bare ikke perfekt, og jeg kan ikke gøre alting rigtigt. Men derfor betyder det jo ikke, at jeg ikke elsker de mennesker der er omkring mig, for det gør jeg! Hundrede procent. Jeg beslutter alligevel at få lidt ud af dagen, selvom jeg er herretræt. 

Jeg får gjort mig klar og får sagt farvel til Harry. Jeg tager Harry's bil og kører hen til Eleanor og Louis. 
Jeg ankommer, og det er Eleanor der åbner. Hun ser utrolig glad ud, hvilket smitter lidt af. Hun trækker mig ind i et kram, og byder mig indenfor. Jeg får sagt hej til Louis, og sætter mig i sofaen ved siden af ham. 
"Vil du have noget at drikke, eller spise?" spørger Eleanor. "Jo, en kop kaffe ville ikke gøre skade" Siger jeg og smiler til hende.
"Hvad bringer dig hid?" Spørger Louis, og jeg kan ikke rigtig lade vær' med, at grine over den måde han får sagt det på. "Ikke så meget, havde bare brug for at komme lidt ud. Har du tømmermænd? Du ser lidt skidt ud" Han kigger fornærmet på mig og svare "Hvad fanden mener du med det?" Jeg fniser lidt og forklare ham, at jeg ikke mente noget ondt med det.

"Vi har noget vi skal fortælle dig" siger Eleanor imens hun smiler over hele ansigtet. Jeg nikker i tegn til, at hun skal fortsætte med at snakke. "Violet, jeg er gravid" 

"Ej er det rigtigt?" spørger jeg, hun nikker. "Jeg skal være moster" råber jeg mens jeg nærmest flyver op ad sofaen og krammer dem begge.

Efter et par miniutter får jeg et opkald fra Harry, jeg giver Eleanor et tegn til at jeg kommer tilbage om lidt. 
"Det er Violet" Jeg høre et snøft i den anden ende. "Harry? Hvad er der sket? Er du okay?" spørger jeg, "Vil du ikke nok komme hjem?" Jeg bliver ekstremt bekymret for ham, og lover ham at jeg kommer hjem med det samme.

"Jeg bliver nød til, at gå nu, Harry har det ikke så godt, det er jeg ked af. Skal jeg fortælle ham de gode nyheder, eller vil i selv have æren" spørger jeg og krammer dem farvel. "Du må gerne fortælle ham det, det kan være han bliver i bedre humør så" smiler Eleanor.

Jeg træder ind af døren til vores hus, og smider skoene inden jeg hurtigt løber ind til soveværelset, for at se om Harry er der. Men,  det er han ikke. 
"Harry?" kalder jeg, og bliver faktisk lidt urolig for, hvad der er sket. Jeg høre et lille snæft som kommer fra toilettet. Jeg rykker i døren, men den er låst.
"Skat vil du være sød at åbne døren"

Låsen giver et klik og døren går op, han sidder på gulvet med hovedet begravet i hans hænder.
Jeg sætter mig ved siden af ham og holder om ham. "Hvad sker der ?" spørger jeg.
"Undskyld" hvisker han, og rækker hans arm ud. Endnu engang kan jeg se de friske ny skårede ridser i hans arm. Hn lovede mig, at han aldrig ville gøre det igen. Ærligt, så troede jeg også, at han havde det godt nok.

"Harry forfanden, hvorfor har du gjort det?" halv råber jeg. Jeg er ikke sur, mere skuffet og ked af det.

"Jeg ved det ikke.. Jeg har det bare ikke godt Violet"

"Måske vi skulle ringe til psykiatrisk, og se om de kan gøre noget?" spørger jeg. Han ryster på hovedet. Men jeg ved det er det bedste at gøre.

Hej allesammen, jeg er super ked af, at det har taget mig så ang tid, at skrive et nyt kapitel, der er bare sket en hel masse ting i mit liv, som har været en smule udfordrende, håber i forstår.