Hope h.s

Are you serious?

-Harry's synsvinkel-

Violet har været totalt nede på det sidste, totalt ked af det og deprimeret. Jeg forstår hende så godt. Det har taget ekstremt hårdt på os begge to, at hun har tabt barnet. 
Det her betød så meget for os begge to, og nu er det ligesom bare væk? 
Jeg elsker Violet så ubeskriveligt højt, og jeg ønsker virkelig ikke, at hun skal gå igennem mere lort nu. Det her kan få hende tilbage på de gamle vaner, og det vil jeg selvfølgelig gøre alt, for at undgå.

De sidste par dage har hun bare lagt i sengen, grædt og sovet. Stort set intet andet.

Jeg går ind i soveværelset til hende, med en kop varm te. Jeg stiller den på natbordet ved siden af hende. Jeg ligger mig, og trækker hende indtil mig. 
"Jeg elsker dig" hvisker jeg, "Jeg elsker også dig." Jeg kysser hende i nakken, mens jeg forsigtig kærtegner hendes mave.

"Vil du ikke med ud, og have det sjovt, i stedet for at ligge her og være deprimeret, baby?" spørger jeg, og håber på hun ikke bliver sur. For jeg gør det jo bare for, at være sød ved hende.

"Er du måske ikke selv ked af det?" snerre hun. "Selvfølgelig er jeg ked af det, baby. Men selvom vi er kede af det, skal vi også komme videre" forklare jeg. Jeg ved godt, at det mega svært for hende, at komme over nogle ting, men jeg er bange for, at hvis hun bliver liggende meget længere sådan her, så får hun det rigtig dårligt igen, og det kan jeg altså ikke overskue. "Du forstår det bare ik, gør du vel?" siger hun og hæver stemmen. Hun sætter sig op, og kigger på mig. Hendes øjne er totalt blodskudte, jeg har ondt af hende. Men hun skal heller ikke tro, at hun er den eneste der lider her, fordi jeg er nok lige så ked af det som hun er.

"Jeg forstår det godt, Violet. Jeg er ligesom faren til det barn ik, det gør også rigtig ondt på mig. At vide, at jeg alligevel ikke skal være far, gør rigtig ondt, Violet"
"Og hvordan kan du vide, at du er faren til barnet?" HVAD? Jeg nærmest flyver op ad sengen og stirrer ned på hende. "Hvad sagde du!" råber jeg. "Jeg sagde, at du ikke kan vide om du var faren, det kunne jo være Niall, eller en anden" Jeg mærker tårene komme op i mine øjne, men prøver så godt som jeg kan, at holde dem tilbage. Jeg sværger, hvis hun har kneppet en anden, så forlader jeg hende. "Det har du simpelthen bare ikke gjort, Violet" 

Jeg dumper ned på gulvet og ligger hovedet i mine hænder. Jeg mærker tårene komme frem, og jeg kan ikke holde dem tilbage længere. Tænk at hun virkelig har gjort det. Hun har ingen anelse om, hvor ondt det her, gør på mig.

Jeg mærker to hænder omkring mine håndled, de fjerner hænderne fra mit ansigt. Jeg kigger op og ser selvfølgelig Violet. Hun dumper ned foran mig, og kigger mig ind i øjnene. 

"Harry. Jeg, øhm, jeg er virkelig ked af at jeg sagde det til dig. Jeg sagde det kun i vrede, jeg kunne aldrig finde på, at gøre sådan noget imod dig, det kunne jeg virkelig ikke. Det elsker jeg dig for højt til, jeg er virkelig ked af, at jeg sagde det. Jeg blev bare så vred fordi det føltes som om, at du ikke forstod mig, undskyld" Hun tørrer mine tårer væk og trækker mig indtil hende. Jeg har mest lyst til at skubbe hende væk, men krammer hende tilbage. "Undskyld, Harry. Det er jeg virkelig ked af, jeg vidste ikke de ville  røre dig så meget. Jeg elsker dig så højt husk det"

"Lover du, at du ikke har været sammen med en anden?" spørger jeg stille, "Selvfølgelig, jeg ville aldrig kunne gøre det imod dig, skat" Jeg holder hende endnu tættere end før, "Lov mig, at du aldrig nogensinde vil sige det igen, aldrig" hvisker jeg. "Det lover jeg" siger hun og kysser mig.

Jeg er på en måde lettet, men samtidig vred over, at hun kunne finde på at sige sådan noget. Helt ærligt, sådan noget gør man altså ikke, og slet ikke efter sådan noget her, hvor vi begge er rigtig kede af det.
"Jeg bliver nød til, at gå lidt" siger jeg, imens jeg rejser mig fra gulvet. "Hvor skal du hen?" spørger hun, man kan tydeligt se, at hun er ked af det. Men det er der ikke noget at gøre ved, hun skal lære at tænke sig om, inden hun lukker noget lort ud. "Bare væk" siger jeg og forlader rummet. 

Jeg sætter mig ud i min bil og ringer Louis op, jeg ved han altid er her for mig, og han kan altid få mig i godt humør.
"Hej Harry, hvad så?" Jeg er lettet over at han tager telefonen, det er han ikke altid så skide god til. "Hej Mate, kan jeg komme over?" Jeg fortryder på en måde at forlade Violet der hjemme, da jeg ikke ved hvad hun kan finde på, at gøre. Men på den anden side, hvad skulle hun gøre? Hun har ikke skåret i sig selv i lang tid, og jeg tror ikke lige frem, at hun vil begå selvmord på grund af diskution , ville hun? "Øh ja, selvfølgelig, men vi er igang med at gøre klar til i aften, vi skal holde fest. Du må selvfølgelig gerne være med, hvis du har lyst" En fest, ja det lyder egentligt godt lige nu, at få tankerne et andet sted hen ville være godt. "Jeg kommer, vi ses" siger jeg, og lægger på.

Festen er gået godt igang, og en masse mennesker jeg ikke kender, er her. Jeg sidder ved siden af Eleanor, og drikker sammen med hende. Festen har nok været i gang i omkring, to timer eller sådan noget. Jeg har modtaget ubeskriveligt mange beskeder og opkald fra Violet, men jeg har ikke svaret hende. Jeg føler faktisk ikke, at hun fortjener det.

"Skal vi danse?" Jeg kigger i den retning stemmen kom fra, og ser en lyshåret pige. Jeg rejser mig, og vi går ud på gulvet. Vi danser til et par sange, og det er faktisk rigtig hyggeligt og sjovt. Hun er rigtig sød. Hun ligger armene om min nakke, og jeg ligger mine hænder på hendes hofter. Hun begynder og kysse mig på halsen, jeg fjerner mine hænder fra hendes hofter og skubber hende lidt væk. 
"Det kan vi altså ik, jeg har en kæreste" forklare jeg, hun nikker bare og danser videre. 
Hun begynder så, at give mig en form for lap dance? Selvom det er rart og hun er en pæn pige, så kan jeg ikke gøre det her mod Violet uanset, hvor fuld og vred jeg er på hende.
"Nu stopper du"  siger jeg vredt, og griber hårdt fat i hendes overarme.
Jeg vil hjem nu, hjem til Violet.

-Violet's synsvinkel-

Jeg er virkelig bekymret for Harry, han har været væk, i hvad? cirka 8 timer, og han har overhovedet ikke givet lyd fra sig. Jeg ved, at det jeg sagde sårede ham, og jeg forstår ham så godt. jeg ville også have været vildt såret og vred, hvis han havde sagt sådan til mig. Men jeg kunne aldrig drømme om, at være ham utro. Det kunne jeg virkelig ikke.

Jeg tager min mobil, og ringer endnu en gang til Harry. Til mig held tager han telefonen. "Hey" lyder det fra den anden ende. "Harry, jeg har været så bekymret for dig, hvor er du?" spørger jeg, jeg er så lettet over at høre hans stemme. "Jeg er på vej hjem, vi ses" "Vent" Lagde han virkelig på?  Ikke lang tid efter, kan jeg høre hoved-døren smække. Jeg løber ned af trappen, og ind i hans favn. Jeg har virkelig været nervøs for, at der var sket ham noget. Der løber nogle små tårer fra min øjenkrog, jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg græder, måske fordi jeg er glad for at se, at han er okay. Jeg trækker mig fra ham. "Har du drukket?" spørger jeg, han lugter lidt af alkohol. "Ja, men ikke så meget. Jeg var hos Louis og de holde fest" forklarer han. Han tager hans sko og jakke af. Jeg tager hans hånd og vi går oven på. Jeg tager mit tøj af og ligger mig under dynen. Harry ligger sig med hovedet på mit bryst. 

"Jeg var altså virkelig bekymret for dig" siger jeg, og massere hans hovedbund. "Det ved jeg"

"Harry jeg.. jeg elsker dig så ubeskriveligt højt, jeg er så ked af det jeg sagde. Jeg forstår virkelig godt, hvis jeg gjorde dig vred eller sårede dig. Jeg er virkelig ked af det" hvisker jeg, og kysser ham i håret. Han kigger op på mig og ligger hans hånd på min kind. "Jeg elsker også dig, bare lov mig du aldrig siger den slags igen, med mindre det er sandt" han kysser mig blidt, og trækker mig indtil ham i stedet. "Måske lidt sex, vil få mig til at tilgive dig hundrede procent" smiler han, jeg ryster på hovedet og griner "selvfølgelig"

HELLO MY LOVES

Jeg er så ked af jeg ikke har fået opdateret, men har været hos min far de sidste 2 uger, og har derfor ikke haft mulighed for at skrive, jeg håber alligevel i nød kapitlet.

Love Ya