Forvandlingen

Nye evner

Synsvinkel på Camilla.

Lyset blindet mine ny åbnede øjne. Lugten af medicin og bedøvelse ramte min næse. Det var ikke en stærk duft, så bedøvelse fik mig ikke til at besvime, men den var irriterende. Jeg var stadig lidt svimmel. Min hukommelse kunne slet ikke huske noget fra i går. Da jeg prøvet at rejse min slappe krop, blev jeg stoppede. Mine fødder og hænder var bundet til sengen. Jeg drejede hovedet for at se hvor jeg var. Det lignede bare et hospitals rum, som den Jacob var. Jacob! Nu kunne jeg huske det. Jacob snakkede med mig, og så kom der bedøvelse lugt ind i rummet. Alle de små billeder kom frem for mit indre blik. De lage sig som et puslespil. Til sidst efter noget tid, havde jeg hele dagen for mit indre blik. Mens jeg prøvede at huske, kiggede jeg stadig lidt rundt i rummet. Mit blik stivnede, da jeg så mit spejlbilledet inde i et spejl på et bord ved siden af mig. Mine øjne var helt sorte. Panik, skræk og rædsel spredte i min krop. Prøvede at kigge på et andet sted, men jeg endte med at kigge på en vase. Og da jeg var mest bange sprang den smukke vase i tusind små stykker. Chokket kom som et lyn i mod mig, og jeg begyndte at skrig. Til mine lunger var ved at sprænges. Spejlet gik i stykker og vinduerne splintret i flere stykker. Ud på gulvet var det dækkede af små finde glasskår. Jeg holdt op med at skrige, og hev efter vejret. Min krop spjætte for at komme ud af de snore der band mig, men det var forgæves. Det var umulig. Jeg stoppede op, og strakte hele kroppen. Mine fingre strejfede noget skarp. Jeg kunne akkurat lige nå den. Da jeg tog den o min hånd, åbnede døren. Jeg lod som om jeg sov, så de ikke vil ligge mærke til noget. Da jeg hørte døren smække igen, begyndte jeg at skære i snoren med det lille glasskår. Det hjalp ikke. Min hånd slap grebet om den, og lod den falde på gulvet. Den ramte gulvet med et kling. Hvis jeg skulle indrømme det var jeg stadig bange og rædselsslagne. Jeg vil bare ønske Jacob var her. Hvorfor må jeg ikke få en normal liv? Døren blev åbnede. Nu var jeg ret ligeglad hvem der kom ind. Jeg gad bare have det var overstået. De var sikker i gang med at eksperimentere med mig lige nu. Jeg er bare født som eksperimentdyr. Så hvorfor kæmpe i mod den jeg er. Jeg vente blikket op mod loftet, og ventede til... Jeg ved faktisk ikke hvad jeg ventede på. Et eller andet med nåle eller spørgsmål, måske flere maskiner der skulle analysere mig. Men så hørte jeg en stemme. Det var overraskende velkendt.

"Sikke et rod du har lavet " sagde den velkendte stemme. Personen gik hen til min seng, og satte sig ved sengekanten. Han kiggede på mig, og ventede på at jeg skulle reagere. Men det gjorde jeg ikke. Jeg kiggede ikke engang på ham.

"Jeg ved godt du er sur på mig, og det har du også din gode ret til. Det var forkert af mig det jeg gjorde. Det ved jeg godt. Jeg vil ikke bede om din tilgivelse, men jeg vil prøve og gøre det godt igen. Jeg komme for at slippe dig fri. " Jeg kunne høre at han talte sandt, men kunne jeg stole på ham. Det var ham der fik mig ind i det her rod.

"Vil du trodse din far Sam? " Sagde jeg ud af de sammenbidte tænder.

"Jeg vil gøre det for dig og Jake. Jeg har set jer hvordan i kigger på hinanden. Det er rigtig kærlighed. I har et bånd, som jeg vil sikker aldrig forstå. "

"Jeg har heller aldrig fundet ud af hvad der sker med os? " Mumlede jeg uden at kigge på ham.

"Camilla, det er en smuk ting I har. Jeg gad ønske jeg vil have det med en, men det sker kun sjælen for nogle mennesker. "

"Men jeg kan ikke gøre det her i mod ham. Jeg vil aldrig kunne røre ham. Han vil aldrig føle sig sikker når han er i nærheden af mig. For god sagt Sam, jeg sat ham i koma. Han kunne være død nu. " Jeg kom til at råbe lidt, men jeg kunne ikke gøre for det. Jeg skulle understrege min pointe.

"Men han er ikke død vel. Han kom hele vejen hen til det her sted. Igennem en stor trafikprop, skændtes med en dame bag disken, og snakkede med min far. Alt det for at se dig. Han elsker dig Camilla end Noget andet i verden. Han er villig til at dø for dig. Har du ikke på samme måde? "