The Beautiful and The Unbeautiful - a collection of poems and texts

Ved Søen I Odense

Hvorfor skrive noget negativt når jeg nu er glad?

Hvorfor digte om nederen ting, når der er et spøgelse af et smil på mine læber?

Natten var ung og vinen drukken da jeg fulgte dig hjem til din dør

Og jeg satte mig ved søen, ville være 'poetisk', og det kom der da også dette digt ud af

Et digt om ingenting og alt

Som samtalerne med dig

Et digt skrevet i mørket i Odense

Lydende dør hen, mister betydning når jeg tænker på...

Ej, det var jo egentlig også ligemeget

Og der skulle jo glæde ind i dette digt

I dette stykke prosa, så jeg prøver lige igen

Jeg ville ønske at jeg kunne spejle mig i søen, se mit eget skær i den

Være fri som fuglen - som de siger - og flyve hen over den før omtalte sø

Men jeg sidder blot her, en digter af lag

Og skinner mig i dagen spejl, dette hvidblå hav

Kald mig hverdagsdigter, kald mig Hans Christian Andersen

Jeg ved jo godt jeg ligner ham

Men dette er helt ærligt hvad jeg følte, da jeg satte mig ned ved søen i Odense