Is he worth it?

Kompliceret.

Jeg har sovet på Freja's værelse i 2 uger nu. Jeg har ikke spist i spisesalen med de andre, det eneste jeg har lavet er at være på Freja's værelse og læst min bog.

Jeg sidder på Freja's værelse og spiser morgenmaden som Freja har gavet mig. Det er toastbrød med skinke. Jeg spiser det stille og roligt. Men døren til værelset bliver åbnet, det Austin. "Hey" Siger han og sætter sig på sengen ved siden af mig. "Hej" Mumler jeg lavt og tager en bid af brødet. "Hvordan går det med dig?" spørg han bekymret. Jeg ligger mit hoved på hans skulder. "Jeg er okay" Siger jeg. Han tager min hånd og fletter sine fingre ind i mellem mine. "Han er dum at behandle dig sådan" Jeg kigger Austin i øjnene. "Du fortjener bedre" Siger Austin. Jeg rødmer svagt. Han kysser mig, jeg kysser forsigtigt tilbage. 

"Øhh" Vi trækker os væk fra hinanden. Freja står i døren og ser forvirret ud. "Det bliver Lukas ikke glad for" Siger hun. "Han har Stella" Siger jeg surt. "Nej" Siger Freja. Lukas kommer ind. Han ser mig og Austin fletter fingre. Han smiler, "Nå, jeg troede det var min skyld at du hele tiden er på Freja's værelse, men det var bare for at være sammen Austin" Austin griner, "Tag dig nu sammen Lukas, du ved du sårede hendes følelser. For sådan er du" Lukas ruller øjne af Austin. "Hold din kæft" Austin rejser sig. "Du nød til at tænke over hvad du laver, du såre folk men du er ligeglad og det er ikke okay" Lukas griner bare. "Du bestemmer ikke over mig" Austin ryster på hoved, "Nej det gør jeg ikke og jeg er heller ikke din ven mere" Jeg rejser mig, "Og det er jeg heller ikke" Mumler jeg og tager Austins hånd. Lukas griner, "Jeg er røv ligeglad" siger han og går. Freja ser forvirret ud. "Ud, begge to" siger hun. "Hvad er der nu galt?" spørg Austin. Freja ser sur ud. "Det kan godt være han ikke er sød til tider men han er også min storebror, ud nu!" Austin hiver mig med ud af værelset. Jeg bliver nervøs nu hvor jeg kommer i tanke om at jeg ikke har noget sted at være så jeg er nød til at være i værelset med Lukas... Austin kan se jeg bliver oprevet. "Hey rolig" Han holder mig indtil ham, "Du må sove hos mig" En lærer kigger på os. "Victoria du skal ikke overnatte hos flere nu, ikke før du har været hos dig selv i 2 måneder" Jeg krammer Austin. "Okay" siger jeg. Austin følger mig hen til værelse 111. "Skriv til mig hvis der bliver noget okay?" Jeg nikker og han kysser min pande. Jeg tager i dørhåndtaget og går ind. Lukas sidder på hans seng, med en bog i hånden. Den samme bog som jeg læser. Han kigger på mig og lægger bogen væk i en hurtig bevægelse. Jeg ignorer ham og sætter mig på min egen seng. "Hey" Siger han og gemmer bogen under hans seng. "Jeg gider ikke" Siger jeg og ligger mig ned i sengen med ryggen vendt mod ham. "Fint"

En uge senere.

Lukas har hele tiden piger på besøg og jeg går ud på toilettet hver gang og venter i mere end en time til han er færdig med pigen. Jeg er færdig med min bog. Jeg er begyndt på en ny bog. Lukas kigger mig tit over skulderen når jeg læser i den. Men vi snakker ikke sammen. Jeg har selv haft Austin på besøg nogle få gange, han er sød men mine tanker er stadig fyldt op med Lukas. Selvom jeg prøver at tænke på andet.

Ligenu sidder jeg på værelset sammen med Lukas. Han sidder med hans mobil og jeg læser i min nye bog.

Min krop er svag og mit hjerte banker så hurtigt det gør ondt i brystet. Han står der og ryger en cigaret. Jeg har ikke set ham i 2 måneder. Ingen beskeder eller opkald fra ham. Han har været som forsvundet. Men nu står han der og kigger den anden vej. Jeg går hen til ham. Han smiler til mig. "Hey" Jeg stikker ham en lussing. "Hvad skulle det til for?" spørg han uskyldigt. Jeg har tårer i øjnene. "Du sagde du kunne lide mig og at du ville være sammen med mig men alligevel har du hverken skrevet eller ringet" Min krop begynder at ryste. Han køre sin hånd igennem hans smukke brune hår og hans blå øjne er fokuseret på mine læber. "Jeg kan ikke lide dig Rosa" Min mave samler sig til en lille klump. Han smider cigaretten og træder på den. Det begynder at regne. "Men du sagde..." En tåre render ned af min kind. Han tørrer den væk, "Jeg elsker dig Rosa" Han planter hans læber på mine. Han presser min krop hårdt op mod væggen. "Jeg er ked af at jeg ikke ringede eller skrev, jeg har været på deprimeret på det sidste" Han kysser mig hårder.

"Vil du ikke læse for mig?" Spørg Lukas. Mit hjerte går i stå. "N-nej" mumler jeg kigger ned i bogen. Han rejser sig og tager bogen og lægger den på mit bord. "Hvad..lav-" Han presser sine læber mod mine og ligger mig ned i sengen uden at fjerne sine læber fra mine. Han kysser mig ivrigt. Jeg har savnet hans læber og den måde hans hånd ligger perfekt på mine hofte. Men der er stadig et hul i min mave af frygt for at blive såret igen. Jeg skubber ham af mig, "Lad vær" siger jeg. Han smiler og kysser mig igen. Han presser mig mod sengen og kysser min hals. "Stop Lukas, jeg mener det" Min krop ryster. Jeg kan mærke tårerende presse på. Jeg skubber ham af mig og jeg rejser mig fra sengen. Tårer render ned af mine røde kinder. "Hvorfor gør du det her?" Han rejser sig og tager mine hænder. "Fordi jeg savner dig prinsesse" Mit hjerte galoppere afsted og mit bryst gør ondt. "Jeg kan ikke det her Lukas...Jeg kan ikke..." 

Langt Kapitel :)) Værsgo håber i kan lide det, den er på 1027 ord.