deep blue eyes

1.

Jeg så ind i hans dybe blå øjne, som var fyldt med vrede og skuffelse. Han så træt ud. Det stak i brystet at se ham på den måde, men jeg vidste udemærket godt, at det var min egen skyld.

"Jeg er så træt af det her, Rebecca. Får det aldrig en ende?" sagde han opgivende.

Jeg mærkede mine øjne løbe i vand og jeg kunne ikke en gang fremstamme et enkelt ord. Jeg så ned i jorden og jeg mærkede hans øjne på mig. Han brød tavsheden med et suk, hvorefter han krammede mig, og holdt mig tæt ind til sig. Tårerne fik frit løb og de løb om kap ned ad mine kinder.

"Så, smukke. Ikke græde. Jeg vil dig jo gerne. Jeg vil gerne have du bliver.." sagde han, men med et snert af tøven i stemmen. Jeg drømte mig tilbage, til den aften vi mødtes, og mærkede glæden ved de efterhånden falmede minder.