15.

424 12 2
                                    

Sophie var heldigvis ikke sur særlig længe. Hun hjalp mig med at gøre mig klar. Jeg ville helst se godt ud, selvom jeg ikke vidste hvad Anthon ville.

Klokken nærmede sig 20.30 og jeg skulle til at ud af døren. Mit hjerte hamrede afsted. Jeg var nervøs men samtidig glædede jeg mig en smule. Hullet var helet en lille smule.

Jeg ankom til Cubana 20.58. Jeg vidste ikke om jeg skulle gå ind eller blive. På Granola kom han jo for sent. Jeg besluttede mig for at vente.

Et par minutter senere brummede min telefon. Jeg havde slettet Anthons nummer, men jeg kunne sagtens kende det. "Er indenfor smukke" skrev han bare. Jeg lod være med at svare og gik ind.

Der var proppet med mennesker. Det var også lørdag aften, men det her var klaustrofobisk. Hvis jeg ikke snart fandt Anthon vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre.

Lige før jeg gav op mærkede jeg et par hænder om mine hofter. Jeg vendte mig om. Hans blå øjne så underligt tomme ud men de fyldte hullet i mit bryst.

"Der var du jo" sagde han og kyssede min kind. Han lugtede langt væk af alkohol og smøger. "Det var jeg" sagde jeg og smilede til ham. Hans hænder hvilede stadig på mine hofter. "Skal du have en drink" sagde han lumskt. Jeg vidste ikke om jeg skulle sige ja eller nej. Jeg ville ikke være fuld men samtidig ville jeg ikke virke kedelig. Jeg nikkede bare.

"En tranebær/vodka" sagde han til bartenderen. "Jeg har sådan savnet dig" sagde han. Jeg kunne ikke tyde hans blik. Bartenderen kom med min drink og jeg smagte på den. "I lige måde" sagde jeg for at bryde stilheden. Jeg forstod ham ikke. Hvad med hende pigen han kyssede med i går? Var jeg bare endnu en?

Han smilte frækt til mig. "Hvad er der?" grinte jeg. Han skulle ikke prøve på noget. "Vil du sove hos mig i nat" sagde han og strøg mig over kinden. "Selvfølgelig" røg det ud af mig. Hvad fanden havde jeg lige sagt ja til? Hvad ville Sophie ikke lige sige til det? Hvor var det dumt. Jeg rystede ubevidst på hovedet af mig selv. Han ville sikkert bare i bukserne på mig. Jeg tog endnu en slurk af min drink for at få tanken væk.

"Godt smukke" sagde han og bed sig i læben.

"Hvor er dine venner?" spurgte jeg da jeg kom i tanke om han sagde Bois skulle med. "Dem kunne jeg åbenbart ikke regne med" sagde han og trak på skuldrene. "Du kan regne med mig" sagde jeg og blinkede. Det måtte være alkohollen. 

deep blue eyesWhere stories live. Discover now