deep blue eyes

10.

Jeg græd da vi gik hjem. Både fordi Anthon var blevet slået, men også fordi aftenen sluttede rigtig dårligt. Jeg havde glædet mig så meget til festen og så ødelagde ham Marcus bare det hele. Vi sagde ikke et ord hele vejen.

Anthons familie var heldigvis gået i seng da vi kom hjem. Anthon og jeg gik i seng næsten med det samme. Han kyssede mig godnat og sagde undskyld. Hvorfor han sagde undskyld, forstod jeg ikke helt.

Næste dag

Jeg vågnede før Anthon. Han sov tungt. Jeg lå og betragtede ham og legede med hans hår. Han åbnede øjnene og jeg fjernede hurtigt min hånd. Han satte sig op. "Argh" han tog sig til kæben. Den var lidt blå fra slagene i går.

"Er du okay?" spurgte jeg. "Jeg har jo dig" sagde han og forsøgte at smile. "Det har du" smilte jeg og lagde min hånd i hans. "Skal vi til at komme op?" spurgte han. Jeg nikkede.

Hans mor havde købt rundstykker, men hende og Asta var taget ind til byen. Jeg blev ved med at tænke på, at jeg skulle fortælle ham det med min mor. Jeg fik helt ondt i maven ved tanken.

"Becca? Hallo?" sagde Anthon. Jeg var faldet i staver. "Hov øh.. Jeg er ret træt" smilte jeg nervøst. "Hvad er der galt?" spurgte han. Selvfølgelig kunne han læse mig.

"Der er noget, jeg skal fortælle dig" sagde jeg tøvende. "Ja?" sagde han. "Min mor ved ikke, at jeg er her" sagde jeg og så ned i bordet. "Hvad? Hvorfor?" spurgte Anthon. "Jeg må ikke selv tage til København. Så jeg sagde, at jeg skulle sove hos en veninde".

"Du må vidst hellere få snakket med hende" sagde han. Han lød irriteret. "Det skal jeg nok" svarede jeg. Tårerne pressede sig på. "Godt. Var det det?".

Jeg havde ikke forventet han blev så irriteret. Eller vred, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle kalde det. En tåre trillede ned ad min kind. Så en til. Og en mere. Hvor var det pinligt, at græde overfor ham.

"Nej, hvorfor græder du? Jeg mente det ikke sådan" sagde han. Tårerne styrtede nu ned ad mine kinder som et vandfald. "Jeg vil ikke miste dig.." hviskede jeg. Han tørrede tårerne væk med sin tommelfinger. "Rebecca. Jeg er forelsket i dig. Du slipper ikke for mig" smilte han. Den blå farve i hans øjne var fyldt med intensitet. Et lille smil trak i mine mundvige. Han kyssede mig. Jeg måtte ligne skrald, nu hvor jeg græd.

Solen skinnede og vejret var lækkert. Vi ville et smut forbi OC, inden jeg skulle hjem. Vi gik hånd i hånd ned ad strøget. Folk stirrede. Nogle mere ondt end andre. Selvfølgelig var der et par piger som gerne ville have et billede men det irriterede mig ikke rigtig. Bare jeg havde ham for mig selv.

Jeg havde aldrig været på OC før. Jeg havde egentlig aldrig rigtig været i København, og at første gang var med Anthon var helt okay med mig.

Vi stod på hovedbanegården. Der var kun et par minutter, til mit tog kørte.

"Becca?" spurgte Anthon nervøst. "Ja?"

"Kig lige her". Han holdt sin telefon op og kyssede mig på kinden. Han redigerede billedet, tumbr boy, som han var. "Hvad skal du bruge det til?" spurgte jeg.

"Det skal da på insta smukke" sagde han, som om det var helt almindeligt. "Jeg vil gerne vise folk du er min" sagde han og så mig dybt i øjnene. Jeg smeltede.

Toget trillede ind på perronen og vi kyssede farvel. Min telefon brummede. "@anthonedwards har lige slået et billede op". Jeg låste min telefon op. Det havde allerede fået mange likes og kommentarer.

Jeg FaceTimede Sophia og fortalte hende det hele.