Kronen af landet Lusiana.

Kapitel 3.

"Jeg er bange." Jeg brød stilheden. "Det skal du da ikke være. Du overlever nok, vis Du kan overleve et angreb af en sylla, kan du da godt klare en fyr." Opmuntrede Sara mig.
"Men det er ikke det samme, det er en fyr vi taler om! Du hved jeg er dårlig til det med fyre. "
Det er kun mig og Sara der er i kareten. Mine søskende og forældre er i den anden. Den jeg sidder i nu, skal mig og Min kommene mand sidde i på vej hjem.
"Op med humøret, når vi kommer hjem skal vi hygge!" Sagde Sara og lagde sin hånd på min.
Kareten stoppede. Sara gik ud, og mig efter.

Vi stod foran skibet. En flok vagter med Løvetegnet på deres bryst, kom. En mand med lyst hår kom ud. Han var ikke klædt som de andre. Han hade Sver og det. Men ikke rustning.
"Se han er lækker." Viskede Sara i mit øre.
"Lad mig præsenterer deres kongeligehøjheder. Dronning Lala, og Kronprinsen Sebastian, af France." Sagde manden. Og en mørkhåret muskuløs mand med læderjakke på. (Et billede af ham!🙄👆🏻) Og en ældre dame med lang rød kjole, og krone på, kom til syne mens de gik ned mod os.
Jeg nejede, det samme gjorde Min mor Sara, Marie, Lullu, og Dronning Lala.
Min far, Luke, og prins Sebastian bukkede.
"En ære endelig at møde jer." Sagde min mor.
"Æren er helt på vores side." Sagde Dronning Lala, og gik hen til Marie og Lulu.
"Det er mine to mindste døtre. Lulu og Marie." Præsenterede min mor dem. De nejede der deres navn blev sagt.
Så kom hun til Luke og Sara.
"Dette er så Twilingerne, Luke og Sara." Præsenterede min mor. De nejede/bukkede, også der deres navne blev sagt.
Prins Sebastian. Han sad på hug nede ved Marie og Lulu og snakkede med dem. Så kom det endelig til mig.
"Også dette er Rihanna, min ældste." Sagde hun, Og jeg nejede.
"Endelig en fornøjelse at møde min kommene svigerdatter." Smilte hun og nejede.
"Fornøjelsen på helt på vores side." Smilte jeg til hende.
Min mor og hende gik lidt væk og snakkede med min far.
Det gik da godt. Trængte jeg, men jeg hade glemt en ting.... Ham.
"Du må så være Rihanna. Yderst smuk nu når jeg ser dig i virkeligheden." Sagde han og kyssede blidt min hånd.
"De er iskold." Sagde han og kikkede op på mig, med hans smukke brune øjne.
"Det må man sige." Sagde jeg og rystede.
"Øhh... Rihanna må nok hellere komme ind i Kareten igen hvor der er nogle varme tæpper." Redet Sara mig.
" vi ses min prinsesse." Sagde Sabastian.
Mig og Sara gik ind i kareten igen hvor jeg fik nogle tæpper om mig.
"Han ser da godt ud." Sagde Sara og pakkede mig ind i tæpper.
"Du er jo iskold." Sagde hun og lagde hendes hånd på min pande.
Hun gik ud igen. Hun gik over til min mor.
"Mor... Må jeg lige tale med dig. Alene." Sagde Sara.
De kom over til kareten. "Mærk." Sagde Sara og tog min mors hånd på min pande.
"ÅHHH. Gud, min pige du er jo iskold!" Sagde min mor.
"Vå må nok hellere hjem så du kan få varmen igen." Sagde min mor.
"Moar. Må jeg ikke nok blive her ved Rihanna på vej hjem?" Sagde Sara. Min mor tøvede lidt. Men sagde ja.

For jeg viste af det sad mig, Sara, og prins Sebastian i kareten på vej tilbage til slottet.
Jeg lagde med hovedet mod vinduet. Sara lænede sig op af mig, mens hun sov. Og så var der tavshed mellem mig og Prins Sebastian, der sad over for mig og Sara.
"Hvad kan de godt lige at lave?" Han brød tavsheden.
"Øhh.. Jage, læse, og hygge med min lillesøskenen. Hvad kan de godt lige at lave Prins Sebastian?" Sagde jeg.
"Sver kamp med min bror Prins Augustus. Og at ridde i skoven, ja men kan godt kalde det at jage. Men jeg har da aldrig hørt om en pige der kan lige at jage." Udbrød jeg.
Et lille grin undslap mine læber.
"Jeg er noget for mig selv." Grinte jeg. Han grinte med...
Måske er det ikke så slemt at skulle gifte sig med ham...? Eller er det...?