the vampire diaries

for historie

Mie Petrova (ved godt det er lamt jeg bruger mit eget fornavn jeg kan bare IKKE finde på noget andet) er hovedpersonen, hun er lige flydt 16 år, hele hendes liv har hun været omringet af vampyrer hendes søster, gjorde hendes forældre til vampyrer og derefter dræbte hun dem. historien starter i Covington (mytic falls) i Georgia den 24. marts 1864. Mie er blevet inviteret der hen af sin søster Katherine (Jep, Katherine fra de rigtige serier, Elenas dobbeltgænger.) som bor hos Salvatore-familien i deres hus, men da Mie ankommer er Katherine der ikke og hun vælger at blive i stedet for at tage hjem til Chicago, hun møder de to Salvatore-brødre Stefan og Damon, og den dag ændrer hele hendes liv, måske skulle hun bare være taget hjem til Chicago?



KAPITEL 1

24. marts 1864

jeg sad i min vogn på vej hen til Salvator-familiens hus, sådan som Katherine havde beskrevet dem i sit brev hun havde sendt til mig, hvor der også stod at jeg skulle komme på besøg, lød de nu meget rare men altså Katherine var nu en vampyr så hvad var hendes definition af rar? jeg sad i mine egne tanker og forstillede mig, hvad jeg var på vej ind til. Katherine havde dræbt vores forældre, jeg var lige flydt 16 og lige pludselig var alle begyndt at behandle mig som en voksen, ja jeg var ældre men jeg var ikke voksen. jeg kiggede ud af vinduet og så de smukke marker, de var gule og grønne, hvis Covington så sådan her ud om sommeren ville jeg da gerne blive lidt. "mrs. Petrova vi er ankommet til Salvator huset" sagde Emely min tjener, jeg havde det ikke godt med at kalde hende min tjener, det var hun men var også min bedste veninde. Jeg kiggede mig lidt rundt og så en dreng/mand (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det?) stå på verandaen iført en mørkerød jakke og nogle brune twet (en slags stof) bukser under jakken havde han en hvid skjorte på, rundt om halsen havde han et rødt tørklæde med tern på. Han ventede vist på mig. Jeg gik ud af vognen og fik hjælp af Emely og en af Salvator-familiens tjenerne, da jeg var kommet ud af vognen nejede jeg høfligt for tjeneren og sagde: "tak for hjælpen" han bukkede og gik bagud. jeg rettede mit blikket mod manden og smilte, ham smilte tilbage, han så nu meget godt ud men jeg måtte passe på for Katherine havde noget kørende med begge brødre. han gik ned af trappen og hen mod mig, da han kom hen til mig sagde han med en blød stemme "velkommen til mrs. Petrova." han smilte igen, jeg kunne mærke mine kinder blev røde og jeg kiggede hurtigt ned og nejede for at skjule det, jeg kunne mærke at hans blik fulgte mig, jeg kiggede op igen "tusind tak, jeg er glad for at være her og endelig møde den familie der har taget min søster til sig, ved de måske hvor Katherine er henne?" sagde jeg, han kiggede forvirret på mig som om at han ikke vidste hvem Katherine var. "undskyld, men Katherine er her ikke, hun er ude af byen." ude af byen?! hvordan kunne hun være ude af byen når hun havde inviteret mig her hen. "jeg hedder Stefan Salvator, de må undskylde det med deres søster, hun fortalte mig at hun ikke kom tilbage før i næste måned så jeg desværre bange for at de bliver nød til at blive her." jeg kiggede mig lidt omkring og overvejede om jeg skulle blive her eller tage hjem til Chicago, jeg stod og tænkte lidt, hvorfor ikke lære dem bedre at kende og hvorfor tage tilbage, bare for at komme tilbage det virkede dumt. "det gør ikke noget mr. Salvator jeg vil med glæde blive her indtil mig søster kommer tilbage." jeg sendte ham et smil. "dejligt, men kald mig endelig Stefan!" jeg fladt i staver og hans dejlige smil han havde sendt mig et par gange, jeg tænkte at måske kunne Katherine godt undvære en af dem. "ok, Stefan du kan så kalde mig Mie." han grinte, og rakte hånden ud efter mig, jeg tog imod den og gik indenfor med ham.



i må undskylde hvis der er stave fejl men noget af det er skrevet på mobil. jeg vil skynde mig og skrive det næste kapitel. håber i kunne lide det, hvis det er kunne i skrive om der skulle laves noget om. og undskyld at det var lidt kedeligt vi skal jo lige igang ;)