the vampire diaries

the vampire diaries part 4

"Mie?" spurgte han stille, jeg smilte nervøst til ham, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, min gamle kæreste som jeg sidst havde set i slutningen af 60'erne var kommet tilbage fra de døde. "var du ikke død?" det var hårdt at sige, han kiggede på mig. "jo eller det troede jeg men jeg vågnede i skoven, og har prøvet at finde dig siden og nu sidder du her lige ved siden af mig et de steder jeg troede du ikke ville være." tænk at han havde ledt efter mig og jeg havde nær mistet håbet om at han stadig var i live. "hvor er du på vej hen?" åh de øjne jeg havde kigget på dem i næsten 100 år de er stadig ikke til at stå for! "Covington, hvad med dig? hvor er du på vej hen?" han begyndte at smile igen, meget stort. "Covington! jeg tænkte du kunne være der." han kendte mig bedre end nogen anden, også efter alle de år, men jeg var glad, jeg smilte. han klørede sig i nakken. "øh.. har du måske øh, noget sted at bo?" jeg vidste hvad han var ude på men det havde jeg ikke, tænk jeg var så dum ikke at have tænk på det! jeg rystede på hovedet. "fedt, øh... jeg mener øv." han var den dårligste ever til at virke ligeglad jeg vidste hvad han ville, han ville have mig til at bo hos ham (hvilket jeg ikke har noget problem i). "jeg ved hvad du vil." jeg smilte til ham. det var underligt det var som om at jeg engang imellem kunne komme ind i folks hoveder også selvom jeg ikke kendte dem. "det gør du vel. men vil du så?" han kiggede nysgerrigt på mig, jeg nikkede og smilte stort til ham. "Mine damer og herrer vi lander i Atlanta om et par minutter i bedes venligst tage jeres seler på og gøre jer klar til at lande." jeg tog min sele på jeg skulle af i Atlanta og det skulle Stefan sikkert også, det er det eneste sted i Georgia flyet lander så han skulle af der.

vi var landet og kommet ud af flyet, havde fået vores bagage, og var kommet ud af lufthavnen. "undskyld, men jeg kan ikke komme mig over du er i live, jeg mener jeg så dig og Damon blive." jeg sank en klump. "skudt." han kiggede på mig gik hen imod, han vidste hvor forvirret jeg var, han tog fat om hovedet på mig. "jeg ved det, men jeg ved ikke selv hvordan jeg er kommet tilbage og jeg vil ikke vide det, det vigtigste er at vi to er sammen." han smilte til mig kyssede mig på panden og gav mig et varmt kram, hvor havde jeg savnet det, jeg følte mig tryg i hans arme som om at igen kunne gøre mig noget kun fordi at han var der. "men hvis du er i live hvad så med Damon?" han gav slip og kiggede på mig. "han er i live men han er ikke den Damon du kendte han har ændret sig og har lukket sin menneskelige side udenfor." hvordan kunne det ske, Damon og mig var rigtig gode venner og jeg kunne altid komme til ham når jeg havde brug for det, når Stefan ikke var der. dengang Stefan var en vampyr, der havde lukket sin menneskelige side udenfor, var ligeglad med alt og bare dræbte, han blev kaldt Ripper, killer, morder jeg husker tydeligt den måde folk sagde det på, dengang havde jeg ikke nogen bortset fra Damon, Stefan havde nemlig også lukket mig ude, Damon havde hjulpet mig med at få Stefan tilbage som den han var og er, selvom jeg vidste han ville gøre alt for at få mig for sig selv men han havde hjulpet mig og Stefan, og nu var han selv der, der hvor man ikke kunne stole på ham eller vidste hvor han var eller hvad han lavede. "hvordan?" spurgte jeg, Stefan trak på skulderne. "jeg ved det ikke." mumlede han, pludselig kom det tilbage til mig, at jeg havde siddet på et Bibliotek og læst om historie da en var kommet hen til mig, det var Damon, vi havde talt, talt om Stefan, han havde fortalt mig at jeg skulle glemme Stefan helt og lade vær' med at lede efter ham, jeg kunne huske hvor meget jeg havde flippet ud og skældt ham ud over at kunne sige sådan noget, også om sin egen bror, tænk at jeg havde glemt det, jeg kunne huske det, jeg hadede ham... og jeg gjorde det stadig. "Hey, der er en taxa." Stefan gik ud mod vejen og pegede efter taxaen den kørte ind til siden han gik hen mod mig igen, jeg stod stadig og tænkte, han tog min hånd og uden at sige et ord gik jeg med.