Be mine

Kapitel 14

Jeg lå nu i min seng med en tom bøtte is ved siden af mig. Jeg kiggede på klokken, den var 19.05. Jeg rejste mig, hev alt mit tøj af og stilte mig så ind under bruseren. Jeg havde nu stået under det varme vand i en halv time, jeg slukkede for vandet og viklede et håndklæde rundt om min krop. Jeg gik ind på mit værelse igen, fandt et par grå jogging bukser og Ashtons trøje. Jeg tog Ashtons trøje op til min næse og lugtede til den, der var stadig en lille smule duft tilbage af Ashton, men ikke meget. Jeg hoppede hurtigt i det tøj jeg havde fundet og kiggede så på klokken igen, 21.15. Jeg gik nedenunder, for at fuldføre min plan. Jeg måtte hen og snakke med Ashton, jeg kunne ikke klare at han var sur på mig, over noget jeg slet ikke ved hvad jeg har gjort? Jeg vil bare vide hvad jeg har gjort, så jeg kan ændre det! Jeg tog et par sko på og smuttede ellers ud af døren. Det regnede, men lige nu var det fuldstændig ligegyldigt.

Jeg havde nu gået i 45 minutter og jeg var blevet ved med at gå i ring, det regnede ikke så meget mere, men jeg var stadig helt gennemblødt. Jeg fandt en sidevej, og gik ind af den. Jeg så en masse motorcykler holde på stribe op af en mur. Vent, Ashton havde jo en motorcykel, måske var han her? Jeg gik stille fremad, her var ikke nogle. Ligepludselig tog nogle stærke arme rundt om mig og hamrede mig så ind i muren. Jeg kiggede op, det var en stor tatoveret mand, på nok 25 år. "Er det ikke over din sengetid, lille pige?" Grinte han. Der var efterhånden blevet samlet en flok rundt om os, der lignede ham manden. "Undskyld, jeg gik forkert" Sagde jeg og prøvede at slippe ud af hans greb. "Det skulle du nok ikke have gjort" Grinte han og tog fat i min bluse kant. Han begyndte at hive den op, så jeg skreg i håb om at der var nogle der ville høre mig. "TI STILLE" Hvæsede han og hamrede sin knytnæve ind i ansigtet på mig. Tårene løb ned af mine kinder og kunne ikke stoppe igen. "Please, ikke gør mig noget" Hviskede jeg. Manden hævede sin hånd op mod mit ansigt, så jeg kneb mine øjne sammen. Jeg stod med lukkede øjne og ventede på slaget, men det kom slet ikke. Grebet om mig blev sluppet. En anden person der så lidt yngre ud, tog fat i manden og hamrede ham ind i muren. Den unge, bankede en knytnæve ind i ansigtet på manden og gav ham så et knæ i maven. "DU HOLDER DIG FUCKING VÆK FRA HENDE, ELLERS HOLDER JEG MIG IKKE TILBAGE NÆSTE GANG, OKAY?" Hvæste en bekendt stemme, Ashton! Han gav slip på manden, gik over og tog min hånd og løb ellers afsted med mig. Da vi var nået et stykke væk stoppede Ashton op og vendte sig om mod mig. "Hvad fanden lavede du med dem Riley?" Spurgte han. "Jeg ville bare finde dig" Sagde jeg og kiggede ned. Ashton lagde sine arme om mig og trak mig ind i et kram. "Undskyld Riley, jeg er så glad for at se dig" Hviskede han. Han trak sig fra krammet og kiggede på mig. "Rils, dit ansigt er helt smadret. Lad os tage hjem og få det ordnet" Ashton tog min hånd igen og så gik vi ellers hjem til ham.

Jeg sad på Ashtons køkkenbord, imens han stod mellem mine ben og prøvede at rense mit ansigt for blod. Jeg kneb øjnene sammen og lagde mit hovede ned i mine hænder. "Hey" Sagde han, tog mine hænder i hans ene hånd og løftede min hage op med den anden hånd. "Jeg skal nok være forsigtig, det lover jeg" Jeg nikkede og han fortsatte. "Hvorfor har du været så sur på mig?" Spurgte jeg. Han kiggede op på mig, hans blik var fyldt med dårlig samvittighed. "Det er så latterligt, jeg er så ked af jeg har været sådan en idiot over for dig" Sagde han. Han lagde kluden på bordet og kørte en hånd igennem mit våde hår. "Læg dig ind på sofaen, så laver jeg noget varmt kakao til dig" Sagde han. Jeg nikkede, hoppede ned fra bordet og gik ind i stuen. Jeg lagde mig på ned på sofaen. Efter et par minutter hvor jeg bare havde lagt og tænkt på en masse, lagde Ashton et tæppe rundt om mig, satte koppen med kakao på bordet og lagde sig så ved siden af mig. Jeg vendte mig om, så jeg ikke lå med ryggen til ham. Jeg løftede op i tæppet, så han også selv kunne komme ind, hvilket han også gjorde. Vi lå bare og kiggede på hinanden, indtil mine øjne langsomt lukkede i.