The Chances Of Falling In Love

Del 12

"Well, my name is Sophie, I'm 19 and from Aarhus," fortæller jeg Caspar, mens han hælder noget vand op til os begge.

"I already know that," siger han og jeg sender ham et falskt irriteret blik, med vedhæfter et smil.

"If you would let me talk, I would tell you, that have two older sisters - Malene and Anna - and a little brother named Thomas," svarer jeg og takker ham for at have skænket mig noget vand. Jeg tager en slurk af det, mens han spørger: "What about your parents?"

"My mother is a first grade teacher and my father is a fireman," fortæller jeg og fortæller også, at min mor har undervist både Thomas og jeg.

"How old are your siblings?" spørger han og jeg føler lidt, at jeg er på en speeddate, hvor man bare må fortælle alting ekstremt hurtigt, for at få et indblik i, hvilket slags menneske, den person man sidder overfor, er.

"Well, Malene is the oldest - she's 24. Anna is 21 and Thomas is 15." svarer jeg og spørger så ind til hans familie. Selvom han gerne vil lære mig bedre at kende, er der stadig meget jeg ikke ved om ham.

"I have an older sister; Theodora. She's... 24... I think," siger han usikkert og jeg griner. Det er så typisk drenge. "No, no she's 25."

"You seem very close," joker jeg, før jeg tager en slurk vand, og han ser smilende over på mig.

"We actually are, I'm just horrible with birthdates," siger han for at forsvare sig selv. Jeg ler og han fortæller mig lidt mere om hans forældre. En tjener kommer hen og spørger til, hvad vi gerne vil have at spise, og jeg bestiller en kyllingeburger, mens Caspar vælger en almindelig burger.

"Any sports you like in particular?" spørger han, da tjeneren er gået.

"Yes, football. Been playing since I was six," fortæller jeg og han ser imponeret på mig. "But I stopped two years ago, because of a knee injury. Never really recovered."

"I'm so sorry to hear that," siger han og ser medfølende på mig. Jeg trækker let på skuldrene. Der er ikke så meget at gøre ved det. "What's your favorite team?" spørger han efter lidt tid.

"AGF," svarer jeg og han ser helt tabt ud. Selvfølgelig har han aldrig hørt om det. "It's my hometowns official team."

Han nikker, som om han forstår. "I'm all in for South Africa - of course."

Jeg griner og tager endnu en slurk vand, mens jeg venter på at maden kommer. Jeg er ved at falde om af sult.

* * *

"Do you think, you could teach me some Danish?" spørger han midt under middagen. Jeg tygger på en bid af min kyllingeburger, der smager fantastisk, og nikker.

"Of course. What do you want to learn to say?" spørger jeg, da jeg har tygget af munden. Han tænker sig lidt om.

"I don't know." svarer han og jeg oversætter det til: "Det ved jeg ikke."

"Sorry?"

"I just translated what you said. I don't know: Det ved jeg ikke." siger jeg og han ler stille.

"I didn't mean that I wan..." han stopper og siger så: "What was it again?"

"Det ved jeg ikke." gentager jeg langsommere. Han prøver at sige ordene, og til sidst lykkedes det ham.

"Good job! Now when people ask you something, you don't know the answer to, you can just say: Det ved jeg ikke." griner jeg og han nikker. Vi spiser lidt videre og smalltalker resten af middagen.

* * *

Caspar inviterer mig på kaffe efter middagen, og jeg siger selvfølgelig ja. Vi går i retningen mod en café, som Caspar siger ikke ligger langt fra restauranten.

"Do you think you'll ever stop making YouTube videos?" spørger jeg, mens vi går hen ad den mørke gade. Han trækker på skuldrene, mens han tænker over sit svar. Han ser ned på mig.

"If people keep on watching, I'll keep on creating," svarer han og jeg er overrasket over hvor smuk et citat det egentlig er. "I know that someday, people will stop caring what I'm doing, and then I'll probably stop, but for now, I can't imagine doing anything else."

Vi når caféen, og Caspar holder døren for mig, da vi går indenfor i den varme bygning. Vi stiller os i den korte kø, der har formet sig foran disken.

"Didn't they sell coffee at the restaurant?" spørger jeg. Hvis de havde haft det der, hvorfor så gå herhen?

"They do, but it isn't as good as the one you can get here," svarer han og jeg ruller med øjnene. Det bliver vores tur og vi bestiller hver vores slags kaffe. Ventetiden på at kaffen bliver færdig er kort, og vi er hurtigt ude af forrentningen og tilbage ude i kulden.

Vi går hen af vejen, mens vi drikker vores dampende varme kaffe, der hjælper med at holde varmen. Himlen er dækket af stjerner og vejen bliver lyst op af gadelamperne, som alle minder mig om starten af den første Harry Potter film.

"Did you ever go to Hogwarts?" spørger jeg og ser op på Caspar. Han smiler for sig selv og tager en tår af sin kop, før han ryster på hovedet.

"No... My letter never made it across the atlantic."

Jeg ler. "What a shame," svarer jeg og han nikker enigt.

"I couldn't agree more."