The Chances Of Falling In Love

Del 13

Vi sætter os på en bænk nær Themsen, hvor mennesker af og til går forbi os, på vej hen til en destination, vi aldrig finder ud af hvor er. Det har altid fascineret mig, hvordan alle mennesker bruger de samme timer i døgnet på millioner af forskellige ting. Min 19:49, bliver brugt her på bænken med Caspar, mens kvinden, der går forbi os, bruger hendes 19:49 på at komme hjemad.

"Do you think, that there are two other people on this earth, doing the exactly same as what we're doing right now?" spørger jeg ud af det blå, med mit blik rettet mod vandet, hvor månens stråler giver genskin i det bløde bølger. Jeg mærker Caspar blik på mig.

"Maybe... We may never know," svarer han og jeg ser over på ham. Ved ikke hvad jeg havde regnet med, han ville sige. Der er jo egentlig ikke noget konkret svar på mit spørgsmål, der er blevet dannet af min fascination af tid. "Sorry, that was a dumb question," siger jeg og kører en hånd gennem mit hår.

"No, it wasn't. It's a fun thought, I just don't know the answer," svarer han og hviler sine arme langs bænkens top. "It seems a bit existential."

Jeg nikker enigt og trækker på skuldrene, og kommer i tanke om den. Jeg åbner min taske, finder den efterhånden velkendte, blå bog frem og et grin kommer ud af Caspars mund.

"You brought it with you?" konstaterer Caspar og jeg nikker med et smil, mens jeg slår op i bogen til der hvor bogmærket ligger.

"We never made it past chapter 15," svarer jeg og ser ned på siden. "Want to read yourself, or should I?"

"Why don't you start, and then I'll speak up, when I want to switch." Han læner sig tilbage på bænken, mens han venter på, jeg starter. Jeg ryster på hovedet, men lader ham alligevel få sin vilje, og læser højt fra siden.

* * *

Jeg kommer hjem en smule senere end forventet. Katrine er allerede gået i seng, da jeg træder ind i lejligheden, og jeg vil helst ikke vække hende, så jeg er nødt til at liste rundt i rummene. Jeg tager mit overtøj af, skifter til nattøj og lægger mig ned ved siden af Katrine i dobbeltsengen. Lige før jeg lukker mine øjne og lader søvnen tage over, brummer min mobil på natbordet og skærmen lyser op i det mørke rum. Jeg sætter mig op, tager mobilen og ser beskeden, der lige er kommet.

Caspar: "Had an amazing night - thanks for spending it with me x."

Jeg smiler fjoget og bider mig i læben mens jeg svarer:

Mig: "Me 2. I'll txt u 2morrow."

Caspar: "Can you please stop texting like that? It's like solving a puzzle, figuring out what you mean."

Jeg ler stille og svarer med: "Okay."

Caspar: "Thanks haha. Goodnight x."

Mig: "Goodnight <3"

* * *

"Hvad lavede I så?" spørger Katrine mig ved morgenbordet den næste morgen. Hun tager en bid af hendes bolle med marmelade og ser interesseret på mig.

"Han tog mig med hen til en restaurant," siger jeg og fortæller hende - detalje for detalje - hvad der skete, hvad vi snakkede om og hvor vi tog hen. Da jeg er færdig spørger hun: "Hvornår skal I så ses igen?"

Jeg trækker på skuldrene. Vi aftalte ingenting om at se hinanden igen, men jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af noget. Det er også det jeg fortæller hende.

"Ej, jeg er bare så misundelig!" siger hun, før hun tager endnu en bid af sin bolle. Jeg smiler genert og tager fat om det kolde juiceglas. "Jeg vil også have en sød, kendt kæreste."

Jeg er næsten ved at få juicen i den gale hals, da ordene har forladt hendes mund. Jeg sætter glasset fra mig og hoster for at få det væske, der røg halvvejs ned i mine lunger, op.

"Wow, slow down," siger jeg, da jeg endelig kan snakke igen. Jeg rømmer mig og tager nogle dybe indåndinger. "Vi er ikke kærester."

"Endnu," siger hun lokkende og blinker med det ene øje. Jeg ser på hende med et look der siger: tror du virkelig selv på det? "Nå, men hvad skal vi så bruge vores sidste hele dag i London på?"

Jeg kan slet ikke tro, at vores tid i England snart er ovre. Jeg føler slet ikke jeg har været her - at jeg slet ikke har set noget. Men det er jo løgn. Jeg har set en masse og oplevet en hel del. For ikke at snakke om alle de ting jeg har købt - og ikke mindst fået. Men på den anden side bliver det nu også godt at komme hjem igen. Hjem til hverdagen og flere vagter på McDonalds. Wuhu!

"Jeg tænkte vi måske kunne tage ind og se en musical i eftermiddag? De skulle jo være så gode," siger jeg og Katrine nikker enigt. Jeg ved, at det også er på hendes bucket-list. Den må hun egentlig have fået tikket en del ting af på de seneste par dage.

"Det lyder som en god idé. Men hvad skal vi så gøre indtil da?" spørger hun og en fjollet idé popper ind i mit hoved.

"Vi kan holde et photoshoot, så vi kan få taget nogle nye billeder til Facebook og Instagram," siger jeg med et smil og hendes ansigt lyser op. Katrine har en sygt stor following på Instagram, og jeg forstå godt hvorfo. Hun er vildt god til at tage billeder, både af sig selv, sine omgivelser, men også af objekter. Hun har taget billeder af byen, mens vi har været ude, og jeg har også taget billeder af hende - og hun af mig - rundt omkring ved seværdighederne, men der er ikke noget, der slår et godt gammeldags photoshoot. "Så kan vi få taget nogle billeder af alt det nye vi har købt." uddyber jeg.

"Ej, ja!" svarer hun begejstret - jeg vidste hun ville kunne lide mit forslag. Et vindpust kommer ind det åbne vindue, der leder ud til altanen, og de lange, tynde, hvide gardiner flyver blidt op i luften.

"Det var altså bare for sjov... Jeg mente det ikke." prøver jeg, men hun er allerede helt hug på idéen. Hun rejser sig op og begynder at gå rundt og kigge på møblerne. Jeg vender mig mod hende og følger hver af hendes bevægelser. "Hvor tror du der er bedst lys?"

Jeg ser rundt, og mit blik lander igen på vinduet og dets gardiner. "Kunne det ikke være fedt at tage et billede her vil vinduet? Det ser så smukt ud når gardinerne flagrer i vinden." siger jeg og hun følger mit blik. Endnu en brise kommer indenfor, og igen flyver gardinerne. Jeg ser hen på hende og et smil former sig på hendes ansigt.

"Du har ret," svarer hun og nikker. "Jeg tror det ville se vildt fedt ud, hvis jeg tager den der kjole jeg købte den anden dag." Hun går hen mod soveværelset, hvor hun finder kjolen. Den er utrolig smuk; går hende til omkring knæene, sidder stramt indtil den når navlen og så puffer den ud i et skørt. Den er dækket af blonder og er i en knækket hvid farve, der komplimentere hendes mørke glød på en fantastisk måde. Jeg spiser det sidste af min bolle, og rydder derefter op på bordet, in case vi nu skulle bruge den til et billede.

"Kat! Skal du have mere mad?" spørger jeg ud i rummet. Hun råber et "nej tak" tilbage og jeg sætter også maden på plads.

"Tror du ikke også vi kunne gå ned på gaden, og tage nogle billeder?" spørger hun inde fra soveværelset. Jeg ser ud af vinduet og ned på gaden, hvor biler suser forbi. "Det er jo godt vejr idag." og jeg det er det. Ikke langt væk fra hvor vi bor ligger en park, og jeg er sikker på, at vi kunne få taget nogle fede billeder derovre.

"Helt sikkert!" siger jeg og vender tilbage til at sætte tallerkener, bestik og glas i opvaskemaskinen.

"Soph, prøv lige at kom', jeg tror den her trøje ville se så flot ud på dig."