The Chances Of Falling In Love

Del 20

*DETTE KAPITEL KAN INDEHOLDE VOLDSOMME SCENER ELLER ANSTØDELIGT SPROGBRUG* 

Mit hoved stiger og falder hver gang han trækker vejret, og jeg kan mærke hans fingre nusse min overarm. Ingen af os siger noget. Lyset fra morgensolen skinner ind af og kun lyden af den kraftige blæst, der af og til slår mod ruden, kan høres.

"Do you think we would ever make it work?" spørger jeg stille, mens jeg ser ud på rodet i mit værelse.

"Make what work?" spørger Caspar og flytter sit hoved. Jeg sætter hagen i hans bryst og ser op på ham.

"This. Us."

"I don't know..." svarer han ærligt og selvom det gør ondt, ikke at få et klart "ja", så sætter jeg pris på hans ærlighed. "But for now I just want to be here with you, and not worry about the future." Han læner sig frem for at kysse mig. Jeg vender mig om på maven, mens vores læber stadig hænger sammen. Jeg bevæger mig længere opad, så dynen falder væk fra min krop og afslører min nøgne overkrop. Sætter mig overskrævs på ham, og læner mig fremover så vores overkroppe ligger parallelt. Han griber fat om mig, så jeg ikke falder ned, og jeg bryder langsomt vores kys, for at sætte mig op.

"I don't want to leave," siger jeg stille og kører mine fingre hen over hans overkrop.

"Then I won't," svarer han og ser skiftevis fra øje til øje. Jeg sætter en løs tot hår om bag øret, der ender med at falde ned igen efter få sekunder.

"Yes, you will... But I don't blame you for that. You have a life too... It's not all about me,". Han griber blidt fat omkring min ryg og får sig selv trukket op, så jeg sidder i hans skød, med benene omkring hans krop. Han sætter hånden op til mit ansigt og stryger min kind, mens et smil spiller i hans mundvige.

"I may have a life, and this may not be all about you, but for know, I just want you to relax and enjoy my company," svarer han og hans smil bliver selvsikkert. Jeg ruller med øjnene, og skubber ham væk fra mig, før jeg rejser mig op og går ned fra den lave dobbeltseng. "Hey!"

Jeg samler en trøje op fra gulvet og tager den over hovedet. "Get up, Katrine can walk in at any time," svarer jeg. Vil ikke have at hun fanger mig i seng med en fyr - og da slet ikke Caspar. Efter vi tog afsted, mistede hun nærmest alt for ham og kunne slet ikke holde ud til at se hans ansigt. Det gik hende endda så meget på, at hun måtte af-abonnere på hans kanal - og det er stort for hende... Meget stort. Hun har elsket Caspar, næsten lige så lang tid, som hun har elsket Joe, så at gå fra at følge med i hver af hans bevægelser 24 timer i døgnet, til slet ikke at kunne holde ud til at høre om ham er sindssygt. Det lyder utrolig plat, men det her er hendes liv vi snakker om. Det fylder så utrolig meget, og så bare at give slip på ham, lige så hurtigt som han lod mig gå i lufthavnen, er så... ubeskriveligt. Og jeg elsker hende for det - hun vil jo bare beskytte mig.

"So?" svarer Caspar og løfter sig op ved hjælp af hans albuer. Jeg finder hans krøllede t-shirt på gulvet, og vender mig mod ham. "So... I don't want her to see you," siger jeg, hvorefter jeg kaster den i ansigtet på ham. Den dækker hans hoved, men han er hurtig til at flå den væk.

"Oh, so we're a secret now?" spørger han forarget, og rejser sig fra sengen. Jeg krydser mine arme, og løfter et øjenbryn.

"Yes, Caspar, because she hates you. Leaving me hurt her, just as much as it hurt me. She trusted you, adored you to a point, that I don't even think you understand," Han ser på mig med skyldfølelse.

"I've said, that I'm sorry."

"To me, you have... But not to her." giver jeg igen, og det er som om det går op for ham, hvad det er, han har gjort.