Jeg elsker dig, Gunnarsen {Afsluttet}

Kapitel 10 // Jeg tror jeg kan li' ham

"Hvad var i gang i" spørg Marcus drillene.
"Ikke noget" svare Martinus irriteret.
Julie kommer hurtigt frem bag Marcus.
"Halløj" smiler hun stort.
"Halløj" siger vi i kor. Der er en lidt akavet stemning.
"Ehm.. er jeg gået glip af noget?" Spørg Julie forvirret.
"Altså ikke andet end Emilia og Martinus skulle til at kysse" grinede Marcus.
Julie kigger hurtigt hen på mig, og giver mig et -Vi-skal-lige-snakke-blik-
Jeg nikker og rejser mig fra sengen. Jeg går sammen med Julie ud i gangen.
"Jeg sagde det jo!!" Hviner Julie glad.
"Hvad mener du?" Spørg jeg.
"Ja hvad tror du? I er jo forelsket i hinanden" griner hun.
"Julie stop! Jeg er ikke forelsket i Martinus, okay?"
"Okay så" sukker Julie.

Vi kommer ind på værelset igen, og ser Marcus og Martinus sidde i sengen.
"Skal vi ikke gå udenfor" spørg Marcus.
Vi nikker allesammen og går udenfor.
Der er en lidt akavet stemning mellem mig og Martinus. Jeg kan ikke helt finde ud af om han virkelig ville ha' kysset mig.
Vi går lidt rundt ned ved søen, og snakker som den første dag vi var sammen.
Julie og Marcus er ret meget foran, og snakker mens mig og Martinus er længere bagud, og går lidt i stilhed.

"Emilia" spørg han pludselig. Jeg vender mit blik mod ham og nikker.
"Ville du ha' noget i mod hvis vi faktisk kyssede tidligere?" Spørg han. Man kan godt hører han er lidt nervøs.
Jeg tager stille fat i hans hånd, og han kigger hurtigt op på mig. Jeg smiler stille til ham, og han smiler hurtigt igen.
"Nej Martinus, jeg ville i have noget i mod det" svarede jeg stille. Han flettede stille sine finger ind i mine.
"Du sød nok Emilia" sagde han.
"Det du også Martinus" smilede jeg igen.

Det blev aften, og vi var ikke længere sammen med drengene mere. Mig og Martinus har "flirtede" lidt i dag. Hvilket gør mig ret glad, men samtidig ked af det.
Mig og Julie sidder i sengen, og ser lidt Netflix.
En SMS popper frem på min mobil. Den er fra Martinus.
Du ved godt at jeg kommer til at savne dig når du tager afsted i morgen, ik?<3
Et smil planter sig på mine læber.
Ja, ja det ved jeg Martinus. Ved du så også at jeg kommer til at savne dig?<3
Han svarede hurtigt igen.
Ja, ja det ved jeg<3

Julie havde fulgt lidt med på skærmen.
"Julie" spørg jeg stille, og kigger på hende.
"Mhm" mumler hun tilbage. Hun ved godt hvad jeg vil sige.
"Jeg tror jeg kan li' ham" siger jeg stille og lænder mig tilbage i sengen.
"Det er ikke noget du tror Emilia, du kan godt li' ham" siger hun bestemt.
"Pis!" Siger jeg højt. Julie kommer hurtigt hen og krammer mig.
"Pis Julie! Det var det der ikke måtte ske" mumler jeg trist i hendes arme.