Jeg elsker dig, Gunnarsen {Afsluttet}

Kapitel 82 // Synet af flyttekasser

Dagen i går var helt fantastisk! Vi hyggede os helt vildt. Vi så gamle billeder, grillede, hyggede ved bålet osv. Jeg glemte helt jeg skulle rejse væk. Men i dag kommer det hele frem. I overmorgen skal jeg afsted. I dag står dagen kun på pakning. Jeg har allerede pakket en del, men mine forældre skal jo også pakke en masse. Det var meningen Julie skulle hjælpe, men hun skulle et eller andet med Camilla. Efter ret mange timer, var jeg næsten færdig. Istedet for Julie skulle komme. Kommer Martinus. Han sagde han ville mere end gerne hjælpe, så det sætter jeg selfølgelig pris på.
Det bankede på, og jeg skyndte mig nedenunder. Der stod han. Igen, så nyder jeg hvert øjeblik jeg er sammen med den dreng. Han smilede svagt, og vi gik ovenpå. "Wow, synet af flyttekasser," sagde han, og grinte lidt. "Jae, men jeg er snart færdig" sagde jeg.

Han smilede lidt, og satte sig på sengen. "Skulle du ikke hjælpe karlsmart?" spurgte jeg. Han sukkede dybt. "Jeg vil hellere bare... ja, you know, hygge?" svarede han. "Hygge?" spurgte jeg, og løftede det ene øjenbryn. Han smilede kækt, og hev mig ned i sengen. "Martinus" mumlede jeg. "Jeg er ligeglad med hvad du siger. Du flytter om to dage, så derfor har jeg lov til det her" sagde han, og lagde sine læber på mine. Det gav et helt stød i min krop, der vores læber blev presset sammen. Han tog forsigtigt en hånd på min kind, og jeg tog en i hans nakke. Efter lidt tid trak jeg ham væk. Han kiggede lidt mærkeligt på mig. "Hvad så?" spurgte han blidt. "Martinus, jeg... jeg har stadig følelser for dig, og den tanke om jeg flytter om lidt, og vi så sidder og kysser lige nu. Den kan jeg ikke lide" sagde jeg. Han rykkede hurtigt hen til mig, og tog min ene hånd. "Det er okay. Tro mig. Jeg tror ikke du ved hvor meget jeg har tænkt over det," svarede han. Han nussede forsigtigt min hånd, og jeg kiggede ned på den. Pludselig kom tårnede frem i mine øjne, og en lille tåre trillede ned af min kind. "Emilia, du skal ikke græde" sagde han, og fjernede tåren med sin anden hånd, men der løb bare en ny ned. "Er du sur på mig? Over jeg flytter?" spurgte jeg. Han kiggede forvirret på mig, og tog min anden hånd.
"Nej, selfølgelig er jeg da ikke det? Jeg ved hvor meget det med din søster betyder for dig, og det forstår jeg hundrede procent," svarede han. Jeg kiggede forsigtigt op, og vi fik øjenkontakt.
"Selvom du er nød til at flytte," tilføjede han. Jeg nikkede langsomt, og snøftede hurtigt. "Tak Martinus. Det betyder rigtigt meget for mig," sagde jeg stille. Han smilede svagt, og rejste sig. Han gjorde tegn til jeg også skulle. Jeg rejste mig forsigtigt op, og kiggede på ham. Han fniste kort, og overfladede mig i et kæmpe kram. "Jeg elsker dig stadig. Selvom du er flere kilometer væk fra mig" mumlede han. Jeg smilede lidt for mig selv, men mærkede hurtigt en lille tåre trille igen.
________________________________
Der kom lige et ekstra kapitel op i dag, hehe.

Denne bog bliver ialt på 85 kapitler! Så tre tilbage.🤙🏻