Jeg elsker dig, Gunnarsen {Afsluttet}

Kapitel 63 // "Jeg kan ikke lige nu"

"Jeg har gjort noget dumt..." stammede han.
Jeg tog forsigtigt hans hånd, og han kiggede på mig med ren refleks. Der trillede forsigtigt en anden tåre ned af hans kind. Jeg fjernede den hurtigt, og han snøftede. "Hvad har du gjort?" spurgte jeg stille. Hans læber rystede helt.
"Undskyld Emilia, undskyld" sagde han. Hvad sker der? Hvorfor er han sådan der?
"Martinus, fortæl mig det nu bare" sagde jeg, og nussede hans hånd. Han prøvede virkelig at få ordrerne frem, men det var som om han virkelig ikke kunne. Hans hånd begyndte at ryste. Hans læber rystede stadig, men tårnede var stoppet. "Martinus slap af, hvad sker der?" spurgte jeg efter lidt stilhed. Han tog en dyb indånding, og snøftede igen.

"Jeg har kysset med Josefine" sagde han stille. I det sekund han sagde det, var det som om en kæmpe knytnæve ramte mig direkte i maven. Jeg slap hans hånd, og rejste mig op.
"Emilia..." stammede han. Jeg var helt tom for ord. Ham jeg stolede allermest på. Ham der skulle forstille at være min kæreste, har lige forrådt mig. Han rejste sig, og gik tættere på mig.

"Må jeg lige forklare?" spurgte han. Han skulle til at tage min hånd, men jeg skubbede ham forsigtigt væk. Jeg fik kvalme hvis jeg skulle i nærheden af ham lige nu. Mine læber var lidt spredte, og mit blik var tomt. Jeg bakkede bagud, og åbnede døren til kælderen. Martinus stod og kiggede på mig i rummet. Jeg fulgte også han blik, imens jeg gik langsomt. En hånd blev lagt på min skuldre.
"Nå, der blev ret stille dernede. Er i gode igen?" det var Marcus. Jeg vendte mit blik mod ham, og hans smil fjernede sig, der mine øjne blev røde. "Jeg kan ikke lige nu..." fik jeg fremstillet, og løb op af trappen. Jeg tog mit overtøj på, og løb ud af hoveddøren. Jeg begyndte at gå hurtigere, og hurtigere. Jeg ved ikke hvor jeg skulle hen. Jeg ved bare det ikke var ved Martinus.

Jeg begyndte at hyperventilere, og var nød til at sætte mig på jorden. Tårerne gled hurtigere og hurtigere ned af mine kinder. Hvad sker der? Jeg har aldrig prøvet noget lignede. Martinus har ren faktisk kysset en anden. Imens vi er kærester. Flere forskellige tanker spreder sig i mit hovede. Min mobil vibrere løs i min lomme, men jeg kunne ikke lige nu. Jeg kunne ingenting lige nu. Han har knust mig.
For alvor knust mig.
________________________________

Okay, hvad synes i om bogen indtil nu?🏹