Jeg elsker dig, Gunnarsen {Afsluttet}

Kapitel 18 // Smilet

Det første vi gjorde da vi vågnede i morges, var at tage et hurtigt bad. I dag skal vi bare ned til stranden.
Vi gjorde os klar, og gik ned til respektionen hvor vi skulle mødes med de andre.
Mig og Julie var de sidste, så derfor stod alle de andre klar med håndklæder osv.
Den første person jeg så var Martinus. Han smilede der han så mig, og jeg smilede hurtigt igen.

Vi gik allesammen ned i stranden, og lagde vores ting osv. En masse var allerede hoppet i vandet, mens mig og Julie var lidt langsomme.
Jeg tog min strandkjole af, og gik mod vandet med Julie i hælende.
"Den der kommer sidst er en potet" råbte Julie, og kom frem bag mig. Hun løb hurtigt mod vandet, og jeg løb lige efter hende. Hun kom først i vandet, og mig tre sekunder efter.
"Du er også hurtigere end mig!" Sagde jeg lidt irriteret. Jeg hader at tabe.
"Så så brunette" grinede Julie, og svømmede ud til de andre, som var igang med at spille bold. Jeg svømmede lidt derhen af, og kiggede på dem.

Jeg kiggede lidt rundt og prøvede at få øje på Martinus, men jeg kunne ikke finde ham.
Pludselig mærker jeg to hænder om mig talje, bagfra i vandet. Og der vidste jeg godt det var Martinus. Jeg vendte mig ikke, men smilede bare stort til mig selv. Jeg kunne mærke hans åndedrag komme tættere på mit øre.
"Leder du efter mig?" Hviskede han blidt.
Jeg nikkede, og vendte mig hurtigt om. Han stod med et stort sødt smil, og lagde sine hænder på min læn.

"Vil du være med til at svømme lidt?" Spurgte han, og slap mig fra hans grab. Jeg nikkede hurtigt, og gled ned i vandet.
Martinus begyndte at svømme lidt. Jeg svømmede hurtigt op til ham, og hoppede op på hans ryg i vandet. Jeg spændte mine ben blidt om hans mave. Han tog hurtigt fat i mine ben, for at holde mig oppe.
"Hvad blev der af at svømme?" Grinede han.
"Det ved jeg ikke" svarede jeg grinene tilbage.

Vi var kommet tilbage på hotelværelset. Julie var gået med Marcus og Martinus ned i restauranten. Jeg blev lidt oppe på værelset. Jeg er stadig lidt i "chok" efter i går. Er Jonas virkelig sådan? Hvorfor skubbede han Martinus væk? Alle mulige tanker fløj rundt i mit hovede.

Jeg sad lidt med min mobil i sengen indtil døren gik op. Jeg kiggede chokeret hen på døren, og så Martinus. Et lille smil kom frem.
"Kommer du ikke?" Spurgte han, og lukkede døren bag sig.
"Jeg har ikke rigtigt lyst" Svarede jeg, og satte mig på sengekanten. Martinus kom hen og satte sig ved siden af mig.
"Er der noget galt?" Spurgte han stille, og lagde en hånd på mit lår.