*Viola*
Jeg står og snakker med nogle veninder ude på parkeringspladsen, og ser så noget meget mærkværdigt. Ind på parkeringspladsen kommer Camerons bil kørende. Men det er ikke det underlige. For det er egentligt ret normalt at Cameron kører i skole. For altså, han er en fuckboy. Og han elsker at vise hans bil frem. Bil=Damer i hans verden.
Nårh, tilbage til pointen. For da bilen parkerer, åbner døren til passagersædet. Og ud af døren træder Melody. Jeg taber totalt min kæbe, og mine veninder følger mit blik. Nu træder Cameron også ud af bilen og går op på siden af Melody. Sammen går de tværs over parkeringspladsen mod skolebygningen.
" Oh My God! " Hvisker Cille og stirrer vantro mod Cameron og Melody.
" Er det... Cameron? Sammen med hende den stille pige fra spansk? " Spørger Victoria og skubber hendes solbriller ned på hendes næse. Jeg nikker. What? Hvornår er Melody begyndt at være sammen med Cameron?
" Undskyld mig piger, jeg skal lige ordne noget før første time! Men vi ses vel til frokost? " alle pigerne nikker og jeg skynder mig væk fra dem, i retning af Melodys skab. Jeg har tænkt rigtigt, og Melody står ved hendes skab og kæmper med at få nogle bøger ud.
" Dumme bøger, kom nu ud! " Vrisser hun irriteret. Jeg kan ikke lade være med at grine, og Melody kigger hurtigt i retning af mig. Hendes øjne er store og er fulde af bekymring.
" Heeey " Siger jeg og går helt hen til Melody. Melody lukker stille sit skab med nogle bøger i hendes arme, og hendes taske over hendes skulder.
" Hej " Siger hun. Hej?
" Såh... " Siger jeg og smiler smørret til hende. Hun kigger undrende på mig.
" Hvad? " Spørger hun forvirret og kigger panisk rundt. Jeg griner kort af hende.
" Slap af Melody, Cameron er væk! " Siger jeg og smiler til hende. Hun ånder lettet op, men kigger så overrasket over på mig.
" Men- "
" Jeg så dig godt min ven! " Siger jeg og griner. Hun kigger endnu mere panisk på mig.
" Rolig nu, du ligner en der har set et spøgelse! " Siger jeg og ligger blidt mine arme om hende og trækker hende ind i et kram. Da vi trækker os igen, tager Melody en dyb indånding.
" Har du lyst til at fortælle hvad det der gik ud på? " Spørger jeg nysgerrigt. Melody kigger nervøst ned i jorden.
" Det var ingenting... " Hvisker hun. Jeg ved ikke helt om jeg skal tro på hende.
*Melody*
Var det nu ingenting? For hvis jeg havde så svært ved at sige det til Viola som et svar, til at jeg af en meeeeget mærkelig årsag, stod ud af Camerons bil sammen med ham, som jeg forresten synes er en nar så... hvor kom jeg fra? Jeg kan ingen gang styre mine tanker mere. Hvad er det der sker med mig? Jeg burde slet ikke have de her tanker! Hvad er det for nogle tanker Cam har givet mig, plantet inde i mit hoved som små frø- og oven i købet blomstrende og spirende frø.
Efter to spansklektioner senere har jeg stadige Cam på hjernen, som en weird sang der driver min hjerne til vanvid.
I pausen efter de første timer, sidder jeg egentlig bare for mig selv, for at slappe helt af til næste time og læse lidt op til den historietest jeg skal have i den time.
Viola finder mig siddende henne ved et træ, lidt længere væk fra de fleste andre træer. Hun ved godt at det her er mit sted, og jeg sætter mig her for at slappe af.
"Hey, hvad så?"
"Ikke det store," svarer jeg og viser den store historiebog frem, så hun kan se, hvad jeg laver.
"Har du historie i næste time? Jeg skal vist have geografi, og vi har Mr. Parker, og han er mega kedelig. Har du haft ham før? Det er ham med de der tynde og meget rundebriller og så er han skaldet. Han går på den her måde," siger Viola i lang talestrøm og viser til sidst, på hvilken måde Mr. Parker går på.
Jeg svarer hende ved at indlede sammentalen over på noget helt andet.
"Synes du ikke at Cam er forvirrende?"
"Øh, ikke rigtigt. Eller måske, jeg er vel bare blevet vant til det. Hvorfor?"
Jeg lukker bogen i med et brag og rejser mig op fra jorden.
"Ik for noget, jeg har historie nu. Vi ses," svarer jeg kort for hovedet.
Jeg går hen til lokalet, hvilket jeg altid gør i god tid, fordi jeg hader virkeligt når der mange mennesker på gangene, og jeg bare ikke kan komme forbi.
Lige da jeg skal til gå ind i lokale 47, hvor min time er, spotter jeg Cameron og hans slæng bland andet Nash, sidde over ved deres sædvanlige farvet sofa.
Jeg ser hurtigt væk igen, men Cameron nåede allerede at se mig, og nu kigger han op på mig med tomme øjne.
"Der har vi jo Melody," råber en af drengene, og jeg kigger knapt derhen, for at se, hvem der siger det.
" Hey, Mel! Jeg tror godt, at Cam ku'," er der en anden én der forsætter.
Shitshitshitshitshit, ydmygelsen sidder i mig- især i mine brændende kinder, som jeg ved er svaret på farven rød. Jeg skynder mig bare videre ind i historie lokalet.
Jeg sætter mig bagerst i lokalet, finder stille mine ting frem, og prøver at fokusere på årstallene på en masse krige, jeg ved, jeg skal have test om lige om lidt.
*********
Stem, kommenter og del meget gerne med venner
Vi ses i næste kapitel <3
XOXO
Gossip Girls
أنت تقرأ
He's not worth it
عاطفيةSkolestart betyder en ny begyndelse, og for andre en hel ny start med nye indtryk og nye ansigter. Man kan vel kalde det begyndelsen for et nyt liv. Sådan føles det i hvert fald for Melody Hudgens. Melody skal efter en lang sommerferie starte på and...
