He's not worth it

G-streng

*Cameron*

Jeg åbner passagerdøren for Melody, og hun stiger bekvæmt ind i bilen. Hendes arme er krydset over hendes bryst, men det drager næsten kun mit blik mere dertil. Jeg havde slet ikke gættet, at Melody ville være typen med frækt undertøj. Den pige ved da hvordan man overrasker! Måske kan hun endda overraske på flere punkter... 

Jeg smækker døren efter hende og går om på den anden side og stiger ind. Jeg starter bilen, og begynder at køre. 

" Såh... Havde du en god fest? " Spørger jeg. Melody kigger ligeud. 

" Ja " Svarer hun. Hun viser ikke rigtigt følelser. 

" Du må undskylde det før, det var altså bare en joke " Siger jeg og det fanger hendes opmærksomhed. Hun drejer sit hovedet mod mig, og nu viser hun følelser. Desværre er det ikke det der ÅH-Cameron-jeg-elsker-dig blik, men et det-siger-du-ikke blik. 

" Hvorfor gjorde du det? Det var ikke engang sjovt " Siger hun surt. Jeg kigger ud på vejen og trækker på skuldrene. Jeg fanger hende stirre på mig igennem bakspejlet, og hun kigger hurtigt væk. Jeg smiler for mig selv og kigger over på hende. 

" Måske ikke, men jeg har nu set dig i frækt undertøj! " Siger jeg. Hendes kinder bliver svagt rosa. Jeg elsker når hun rødmer. Det er virkeligt sødt, og det viser bare hvor uskyldig hun er. 

" Det var ikke meningen " Siger hun. 

" Det ville jo være sket på et eller andet tidspunkt ved du nok " Siger jeg og blinker til hende, og hun slår ud efter min arm. 

" Ti stille Cameron! " Siger hun. Jeg griner bare af hende, og det gør hende endu mere irriteret. 

" Du ved, at du elsker det " Siger jeg. 

" Nej jeg gør ej! Alt der har med dig at gøre, hader jeg faktisk " Siger hun. Jeg stopper med at smile og kigger frem for mig. Der bliver helt stille i bilen, og den eneste lyd man kan høre er bilerne som kører forbi os. Vi ankommer til vores vej, og Melody spænder sig op på forhånd. Så snart at jeg slukker motoren, springer hun ud af bilen og smækker den hårdt døren i. Jeg bliver bare siddende og stirrer efter hende. Shit! Hun har g-streng på! 

*Melody* 

Jeg låser hoveddøren op forsigtigt, for ikke at vække min mor. Min far er ikke hjemme, ved jeg, fordi han er ude på en forretningsrejse. Da jeg kommer indenfor, kan jeg se at lyset stadivæk er tændt. 

"Mor?" kalder jeg i gangen, i mens jeg tager mine ballerinaer af. Intet svar.

"Hvor er du?" råber jeg igen. Jeg ser på uret der hænger over døren. 23.56. Måske er hun faldet i søvn midt på sofaen? Vi plejede altid hver fredag at se en film, mens vi spiste popcorn, og det endte altid med at vi faldt i søvn, inden filmen sluttede. Det føles som langt tid siden. Før vi flyttede. Før jeg mødte Cameron og før jeg blev præsenteret for alle hans underlige sider, der får mig til at lægge vågn om natten, fordi jeg prøver at forstå hans forvirrende tankegang. så det en måske en dag vil give mening.

Jeg går ud i køkkent, fordi sulten rammer mig. Jeg ved godt, hvad jeg kunne spise nu. Is. Jordbæris. Og det skal være den min mormor laver hver sommer. Jge finder stikkontakten og tænder for lyset, i dét jeg ser min mor ligge nede på gulvet, bevidstløst.

"MOR!" råber jeg og lægger mig på knæ nede ved hende. Jeg vender og rusker hende, men hun ligger stadig bevidstløs mine arme. Jeg finder min telefon frem med rystende hænder, får tastet 112. Der er kø, og jeg kan slet ikke holde ud, hvis min mor når at dø  mine arme, hvis hun ikke overhovedet er død. Jeg kan fornemme at hun trækker vejret, men det er langsomt og let. 

Inden jeg får fat på ambulancecentralen, har jeg besluttet mig. Jeg styrtet ud af hovededøren og råber "CAM!", og jeg råber det så højt at det gør ondt i min hals. Jeg kan mærke at gråden er på vej. 

Hans bil holder der stadigvæk og hans sidder med hans telefon. Så sidder han fandme og spiller hayday. 

"Jeg vidste at du ville komme tilbage," ler Cameron.

"Det er ikke det, det er min mor," siger jeg oprørt, og hans ansigtsudtryk bliver straks alvorligt. 

"Hvad sker der, Mel," hvisker han nærmest. Han går ud af bilen og omfavner mig.

"Cam, vi bliver nødt til at skynde os, hun er..." siger jeg hektisk og bevæger mig ind mod hoveddøren, men han griber fat i min lillefinger. 

"Mel, tag det rolig, træk vejret," siger han lavt og ser mig dybt ind i øjnene. Han har kun et  greb rundt om min lillefinger, og alligevel kan hans bevægelse gøre mig blød i knæene. Jeg forkuserer på hans øjnene og min vejrtrækning bliver roligere. Sammen går vi ind i køkkentet og får løftet min mor op. Vi sætter hende ind på bagsædet og jeg sætter mig, så jeg har hendes hoved i mit skød. Hurtigt kører vi afsted til hospitalet. 

XOXO

Gossip Girls

Ps. Øh... Ja! Vi lever stadigt. Her får i et kapitel(: