Hold det hemmeligt

49 3 5
                                    

Sorry guys at jeg ikke har skrevet før men gik lidt kold for ideer da jeg blev færdig med det forrige kapitel, håber i nyder dette langt om længe kapitel 😅

-------------------------------------------------------

"De hængte hende ud fra den ene side af broen, da der kom en kæmpe bølge knækkede rebet of hun faldt i vandet" jeg tog en ordentlig indåndning " Undskyld! Vi skulle have passet mere på hende og nu er hun død"

-----------
Bella's  POV

De troede jeg var død, hvad var der dog galt med dem. Tænk at de ikke en gang vidste noget om deres lille søster " I burde vide bedre end det, IDIOTER!" Skreg jeg ad dem men da jeg stadig var en hun hjalp det ikke rigtigt for det kom ud som en hunde bjæffen. Sam så lam slået ud og sprang ned og tog mig i sine arme "åh Bella..." han græd men jeg vidste ikke hvorfor "... du må aldrig gøre det mod os igen jeg troede vi havde mistet dig" " WTF ka du forstå mig" nu var jeg skæmt fra vid og sans og løb over til Sally som havde sat sig i sofaen " okay hvad sker der her, hvor hvordan kan du tale til mig når jeg er en hund" Sam havde den fræk hed at grine og alt hans medlidenheds pis var fuldstændig væk og frem kom et tilsyneladende frækt smil. Hold nu kæft hvor var han lækker, jeg mener som hund har jeg ikke noget imod at sig det, men han får mig aldrig til at sige det igen når jeg er menneske  " hahahah hvor er det godt at høre dig igen Bells" wait WTF just happent. Jeg blev slynget ud af mine tanker og hørte Jake inde i mit hovede, jep nu det nu, mit liv er forbi og jeg er blevet sindsyg. " Drenge siger i at det er Bella" Sally pegede ned på mig " ja mor så hør dog efter" sagde de begge i kor og med en skarp tone, for jeg tror ikke helt nogen af os forstod hvad der var sket. Tag dig Bella det er nu eller aldrig, jeg tog en dyb indånding og tænkte på at blive menneske igen. " Nej! Nej! Nej! I må ik gå" " Bella! Er du okay" jeg så mig forvirret omkring, hvem stod rundt om mig det var en dreng på min alder ville jeg gætte " hvor min mor og far, hvorfor er de har ikke" røg det ud af min mund, de så så sårede ud " Jeg spørger igen, HVOR HAR I FØRT MIG " jeg skreg af dem nu, mit hovede var så stresset at jeg begyndte at se sorte pletter foran øjne også blev alt ting sort det sidste jeg husker er at Jeg var hos min nye familie som var så rare " Bella nej! Vågn op". " Undskyld" sagde jeg trist for jeg vidste hvad jeg lige havde gjort, så forsvandt lyden af de andre.

-----------
Flash back til den gamle familie

Wow. Jeg havde lige vundet min fjerde skydnings turnering, mine forældre var altid stolte af mig, men de sendte mig ikke nogen stolte ansigter som de plejede bare et ansigt som sagde " du skal altid vinde ellers er du færdig" arrgghh kan de ikke bare være stolte af mig. " skat kom lige" min far må have indgået en handel eller sådan noget, for ellers siger han aldrig skat. Seriøst det giver mig altid gåse hud.
" hejsa jeg er Bella " det plejer man jo at sige og fordi jeg er vokset op i sådan en "god" familie. "Hej Bella, mit navn er Ricco jeg er din fars boss." Så dum som jeg nu er kommer jeg selv følge lig lige med en åndsvag kommentar "hva rager det mig om du min fars boss" "jeg kan se der er potentiale men hun har brug for mere opdragelse. DRENGE vi har en opgave tre her over" siger Ricco med et flabet smil og jeg som troede jeg var flabet overfor ham, det var lige før det kunne have været omvendt.
To muskuløse mænd kom over til mig og tog fat i hver sin arm " SERIØST! Jeg kan godt gå selv, sikke en flok spadsere allesammen" det skulle jeg nok aldrig have sagt for det fik de to mænd til at klemme hårdere, f.ck hvor gjorde det ondt.
Vi gik hen til en limo, og ik nok med det var den hvid og der stod NG " Hej drenge" wow de hørte faktisk efter " hvad " imponeret over de gad at svare "såe hvad står NG for" spurgte jeg usikker, de kiggede en kort stund på hinanden " Det står for nationale gangster, og siden de sender bud efter sådan en som dig må du jo have nogle talenter" WTF jeg skal fanme ik være gangster.

-----

Limosinen stoppede foran MIT HJEM og kørte ned til ad den skrå indkørsel så åbnede garage lågen sig og hold nu kæft det var nok ikke et syn man så hverdag der var flere tunneller og gange end jeg nogensinde havde set de havde enda deres eget laberatorium " okay hvor længe har det lige været under mit hus" sagde jeg men kom i tanke om noget min far havde sagt " Lad andre vise vejen for dig " " lige meget, hvor føre ulig hen" " hold nu din kæft møg tøs, men når nu du så gerne vil vide det så skal du hen til tortur kammeret" oh chok de så mit blik og grinte bare var det for sjovt de sagde det og vi det var ka jeg love dem for at de vil blive adskilt fra deres hoveder.

Tortur
De løj absolut ik da de sagde tortur kammeret derimod tog de og satte mig i en jern stol. De begyndte ved min højre arm de skar en flænge ned i kødet så der løb blod ned ad stolens arm læn og ned af mine ben, lige da de skulle til at gøre det samme på min venstre arm kom en efterretningstjeneste løbene ind ad døren og det var første gang jeg så Sally, hun bandt hurtigt mine håndled og ben fri og fik en mand til at bære mig ud til en ambulance som fik syet min flænge.

Slut på flash back

En anden migWhere stories live. Discover now