En anden mig

Hor mange gange skal man sige nej, før man siger ja?

Resume
Men en ting satte sig på mine tanker, han havde stadig ikke sagt, hvem jeg var " okay, men det besvare ikke mit spørgsmål, hvem er jeg?" Han pustede lige så stille ud før han begyndte at tale " Dit navn er. . .

Nyt kapitel
Randys POV
" Dit navn er . . ." Oh sh!t, tag en dyb indånding Randy, du kan godt, lige som mor fortalte, hvis hun skal være min for altid, bliver jeg nødt til det. " Isabella Dark, men vi plejer at kalde dig Bella" hun så ud til at forstå det og sendte os et lille taknemmeligt smil, som nær havde fået mine ben til at bukke under. " Hvem er i?" Ja, vi har jo ikke fortalt hende vores navne i nu, så jeg gætter på, at det er tid til at fortælle " Mit navn er Randy and dette er min, undskyld, vores mor." jeg var lidt nervøs for, hvordan hun ville tage det, og om det nu var en god nok løgn. Bella rejste sig og gik over og krammede min mor, derefter tog hun mig til sig, og jeg begyndte at læne ned ad mod hendes læber, som var en fantastik lyserød farve. Jeg pladserede min læber på hendes. Efter et par sekunder, hvor hun stadigt ikke have kysset mig tilbage, så rykkede jeg langsomt væk fra hende.

Bella's POV
Jeg ved ikke, hvorfor, men det føltes bare forkert, da han kyssede mig, et billede af en ældre herre, som kyssede mig på panden kom til syne i mit blik ' jep, det officielt, jeg er blevet sindsyg' mine tanker flakkede rundt med ordene sindsyg, men også minder og galt, hvad end det så betød havde jeg nu sat mig for at ville finde ud af.

 Jeg slap et frustreret pust ud og med et stød der elektricitet fra mig til alle sider, alt ting så så klart ud flere minder strømmede ind. Ah sh!t det er Randy og Diana. " Diana hva' laver du her, hvor er min far?" Hun så chokeret på mig som om jeg lige havde slået hende i panden. "Bella stop, hvad er det du fabler om?" argh Randy dandy Randy " Randy, uanset hvad du prøver at gøre vil jeg aldrig give dig så meget som en blomst og du vil aldrig være den mit hjerte høre til, fordi jeg har fundet ham og han er den bedste." Randy så ud til at tage det fint, men de var begge alt for stille og rolige til at jeg kunne slappe af.

Time skip

"Okay, Bella vi prøver igen!" Jeg rystede på hovedet for jeg ved, at jeg ikke vil give mig. "Sig ja og blive gift med mig og alt kan blive som det var før. derefter kan vi vandre ud i verden og bruge dine kræfter til vores begges lyst." er han sindsyg eller sådan noget Nårhh ja det viste vi jo i forvejen. "Hold mund! Du ved, at jeg aldrig vil give mig, Randy. Så, hvorfor blive ved?" med et begyndte jorden at ryste. "Hva' sker der!" et lyst lys blændede os, men inde i lyset kunne jeg se skyggerne af en personer som fik mit hjerte til at springe af glæde. "Cole, mor og far, I er her!" jeg sprang over i Coles arme det var så rart at være tilbage i den lille omfavning så fredfyldt. "åh, hvor har jeg savnet dig." Vi lænede begge ind mod hinanden, og vores læber mødtes i et fyrværkerrig sprydende og længende kys. 

Vi drog fra det mørke rige og hjem til det lyse, hvor efter, at Cole mange gange prøvede at bede om min hånd, men fik gentagende nej, fordi jeg mener stadig at jeg bør leve bare ensmule mere selv. "Bella, jeg elsker dig og du er mit lys i de mørke stunder der er ikke et tidspunkt jeg ikke tænker på dig. Duer den eneste jeg kunne tænke mig at blive med for evigt. Den eneste der vil have mit hjerte uanset, hvilke beslutninger du tager vil jeg altid være sammen med dig og beskytte, forkæle og elske til evigt tid. Bella White Royal vil du gøre mig den ære at blive min hustru?" Igen jeg vil sige nej men det er den mest romantiske måde han har spurgt mig på og jeg før eller siden vil jeg alligevel sig ja "Ja Cole jeg vil gerne gøre dig den ære at blive din hustru, hvis du vil være min mand som jeg kan elske til evig tid?" han nikkede og vores læber mødtes i et kys.

10 år senere

"Mor, mor fortæl den igen, please?" Efter ti år har vi nu vores lille prinsessse på 9 og vores lille prins på 6 og de elsker når vi fortæller historie især vores. "Hvad nu hvis du henter din far, så kan vi fortælle den sammen. og sig han skal tage Diaval med, okay?" med et for Natalie ud af døren og ind af de overfor. få sekunder senere kom Diaval løbende og sprang op i mine arme. "Se, mor" jeg kiggede hen mod døren igen hvor Natalie kom trækkende med Cole. og ved det syn kunne jeg ikke lade være med at grine. "Okay, i skal sætte jer til rette og under dynen så i kan ligge og hære endnu bedre efter." efter de havde gjort det begyndte vi at fortælle vores historie. 

"Der var engang en pige som intet kendte til denne fortryllende verden. Hun var blevet sendt væk fra sin familie og blev sendt hen i en ny..." sådan foregik hele aftnen. "... efter at have spurgt mange gange besluttede hans sig for at spørge på en mere romantisk måde, og fik endelig sit ja. Efter ti år lever de stadig sammen og har de sødeste unger de kunne tænke sig og de vil for evigt leve videre sammen."