Vi er startet i skole igen, Marcus er falden godt til. Men ja...Blir stadig mobbet.
Føler lidt Marcus har glemt mig...Sidder helt alene nede i hjørnet. Jeg fælder en tåre, men tager den hurtigt væk igen.
"Hey brormand, vil du med ud og spille lidt boldt?" Kommer Marcus og spørg, så han havde faktisk ik glemt mig?
"Så jeg kan tæve dig igen? Aftale." Griner jeg, Marcus gir mig et lille skub på skulderen. Og vi løber ud.
Vi spiller i lidt tid, han er faktisk bleven bedre. Hahaha.
"Hva så taber?" Råber en dreng fra skolegården. Og det er en fra 9.klasse...typisk.
"Øhh, Martinus er ikke en taber, hr.Næshvis!" Siger Marcus meget bestemt.
Tror faktisk at drengen blir lidt bange. Sygt..
"Okay.okay.." Siger han og går.
"Tak.." siger jeg stille og smiler.
"Argh, alt for dig" griner Marcus.
Vi spiller videre.
Men gæt hvem der kommer, Freja..
**BILLEDET**
Prøv at find mig på billedet, hahah! Tip: Sidder i sofaen ;))
YOU ARE READING
Jeg Kender Ikke Min Bror..|FanFiktion
Fanfiction'Jeg vil også gerne have en tvilling...Eller bare en ven.... Men der er kun mig Martinus Gunnarsen....' - Hvordan er det og være mobbeofre, og ingen venner have? Og have en død bror, man intet ved om? Og er broren faktisk død? Kan nogle faktisk god...
