//**3 MÅNEDER SENERE**\\
Mig og Marcus har nu boet sammen i 3 måneder. Vi har det virkelige sjovt sammen! Han er min bedste ven, på så kort tid. Vi er jo også tvillinger, hahah.
Vi spiller fodbold sammen, synger sammen, spiser sammen, gør seriøst alting sammen.
Marcus er stadig ikke helt rask, men han overlever, det det vigtigste.
Jeg har ikke set min mor så glad som hun er nu, i laaaaaaaang tid!!
Min mor, far Og Marcus snakker meget sammen, det kan jeg sagtens forstå! Men jeg følger nu med i det meste.
Og Freja...ja..vi har det lidt akavet..
-FLASHBAAACK TIL DER DET BLEV AKAVET-
"Øhh..Martinus ??" Spørg Freja. "Ja?" Svare jeg meget koncentrert i mine lektier.
"Stop lige med og lave lektier, Skal sige noget vigtigt!" Siger Freja.
Jeg vender mit hovede imod hendes, og Vi sidder og kigger hindanden i øjnede.
"D-e-et fordi øhh...jeg kan virkelig godt lide dig..." Sagde hun stille.
Hvad..? Jeg panikker inde i mig selv. "Ææh okay?" Svare jeg lidt for hurtigt.. Jeg kan virkelig også godt lige Freja...shit jeg er dum?
Freja ser sur ud. Hun rejser sig hurtigt, tager hendes ting. "Idiot.." Hvisker hun og smækker med døren.
*FLASHBACK SLUT*
Mig og Marcus er nede og spille fodbold. Han er næsten ligeså god som mig, hehehe.
"Nå Martinus, hvordan går det endelig med Freja?" Spørg Marcus..
"Æææ...vi har ikke helt snakket samme siden...du ved hvad" svare jeg trist..
Jeg savner hende...Meget.
"Hun savner også dig" siger Marcus
"Hvordan vidste du jeg tænkte det?" Spurgte jeg overrasket.
"Tvillinge-Sansen" grinede han, jeg grinede med.
Jeg har savnet så en som Marcus, han er skq min bedste ven :))
KAMU SEDANG MEMBACA
Jeg Kender Ikke Min Bror..|FanFiktion
Fiksi Penggemar'Jeg vil også gerne have en tvilling...Eller bare en ven.... Men der er kun mig Martinus Gunnarsen....' - Hvordan er det og være mobbeofre, og ingen venner have? Og have en død bror, man intet ved om? Og er broren faktisk død? Kan nogle faktisk god...
