"Marcus...Freja!" Hvisker jeg til ham.
"Godt du endelig kom Freja" siger Marcus med er smil på læben, af hvad?
"Hva' skal jeg?" Siger Freja lidt gnavent.
"Snakke med Martinus, øhhh, jeg Skal lige hente mine bøger.." siger Marcus og skynder sig væk. Typisk.
"Hvad vil du nu?" Spørg Freja.
"Øm...Freja...Vil gerne sige undskyld..." siger jeg meget stille, kan Se Freja smiler.
"Det okay...Øm.." siger hun lidt genert .
"Kan faktisk også godt lide dig..." siger jeg uden at tænke over det. Akavet!
Freja smiler!
"Seriøst? Ej har virkelig savnet dig!" Griner hun, haha.
"Har også savnet dig, og at smadre dig i FIFA" griner jeg. Freja gir mig et lille dask på armen. Og vi smutter hjem ad.
Marcus kommer løbende efter os med hans bøger i hånden.
"Veeeeeeeeeent!" Siger han forpustet. Vi stopper op, og griner lidt af hans kondi.
"Man skulle ik tro du var fodbold spiller" griner Freja.
Vi griner alle, og går hjem.
----
"Nå nå, hvordan gik det" siger Marcus og dasker til min arm.
"Hmm, det gik fint. Vi er venner igen" smiler jeg, overdreven.
"Du er virkelig forelsket Martinus, kan kan tydeligt se det" siger Marcus ud i stilheden.
"Kan man?" Spørg jeg stille.
Marcus dør bare af grin.
Jeg griner med.
"Typisk dig!"
Heejjj, tak for 1K læsere, øhhh!! Shit! Tak! :D
YOU ARE READING
Jeg Kender Ikke Min Bror..|FanFiktion
Fanfiction'Jeg vil også gerne have en tvilling...Eller bare en ven.... Men der er kun mig Martinus Gunnarsen....' - Hvordan er det og være mobbeofre, og ingen venner have? Og have en død bror, man intet ved om? Og er broren faktisk død? Kan nogle faktisk god...
