Hard Love (Justin Ff)

Jake

-------1 måned senere-------

-------Livs synsvinkel-------

Det er snart at jeg har termin, og det glæder mig for jeg har ikke lyst til at være gravid mere. Jeg har f*cking ondt i ryggen og mine ben kan knap nok bære mig. Justin er midlertidigt flyttet ind hos Troye, mens Nanna og jeg har haft et lille skænderi angående hendes opførsel. Hun er der slet ikke for mig mere. Og pga det skænderi er hun flyttet ud. Hun bliver god igen. Håber jeg.... Troye og Justin er blevet ret gode venner og hjælpes meget ad. Fx er de lige nu i gang med at pakke min hospitaltaske jeg skal have med på hospitalet når jeg skal føde. Der er sådan noget som babytøj, hyggetøj, toiletsager, tæpper osv i. Jeg sidder på mit værelse og ser rundt. Utroligt at et lille barn kan skabe så meget rod. Men jeg er så godt som klar. Pludselig ringer min mobil :

L=Liv      M=Mor

L: Hej det er Liv?
M: Ja hej skat det er mor. Har du det godt?
L: Ja hvad med jer?
M: Vi har det også udmærket. Vi savner dig så meget.
L: Jeg savner også jer. Jeg lover jeg snart kommer hjem og besøger jer.
M: Det lyder godt. Og hvad med mit lille barnebarn?
L: Han giver mig extremt ondt i ryggen, så jeg er glad for det snart er så vidt!
M: Vi kan ikke vente til vi endelig kan have ham i armene! Ellers noget nyt vi ikke har hørt om endnu?
L: Har jeg fortalt det med Justin?
M: Justin? Nåår ham Justin! Nej, hvad er der med ham?
L: Vi har fundet sammen igen!
M: Ej hvor dejligt! Tillykke skat!
L: Jo tak. Jeg bliver nød til at løbe. Hils far fra mig!
M: Det vil jeg gøre. Jeg skal hilse tilbage.
L: Taak. Vi ses mor.
M: Vi ses Liv.

-------Samtale slut-------

Jeg har den bedste mor man kan have! "Så babe, nu er din taske klar!" "Tak Justin og Troye. I er de bedste hjælpere."  " Det er det mindste vi kan gøre for dig Liv."  "Tak Troye."  "Er der andet vi kan gøre for dig?"  "Hvor mange er klokken?"  "18.43, hvorfor?"  "Skal vi så ikke snart spise? Jeg tror han begynder at blive sulten."  "Hvad kunne du tænke dig? Justin og jeg skal nok lave lige hvad du vil have."  "Hmm... Hvad med en omgang Pizza?"  "Jes, det fixer vi. Kommer du Justin?"  "Start bare, jeg kommer lige om lidt."
Troye går ud af værelset mens Justin kommer hen og sætter sig hved siden af mig, på sengen. Så ligger han sin ene hånd på min mave og den anden drejer han mit ansigt med så jeg ser på ham, og så kysser han mig blidt på munden. Et par sekunder efter begynder han at snakke med babyen. Så siger han til mig:" Liv, jeg er så stolt af dig! Og jeg er så glad for at have lært dig at kende. Du er den jeg vil være sammen med resten af mit liv. Jeg elsker dig."  "Justin du er så sød. Jeg er også stadigvæk så ked af at jeg beskyldte dig for noget der ikke passede. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg dog skulle stille op uden dig. Jeg elsker også dig."
Vi kysser hinanden." Jeg bliver nok nød til at gå ud til Troye og hjælpe med maden. Ses smukke."

En time senere er maden færdig. Og det smager bare godt. Under maden er der en ret akavet stilhed, men i det mindste står terrassedøren åben så man kan høre fuglene synge i haven. Det er en ret varm dag her i Perth, især for en som mig, så jeg vælger at skifte tøj til en løs maxi-dress.

Klokken er nu 21:00, og jeg er sindssyg træt. Den ryg driver mig vanviddig. Godt det snart er så vidt. Jeg ved godt at jeg snakker meget om det, men det har jeg bare brug for. "Justin, jeg er så træt jeg bliver nød til at gå i seng nu."  "Jeg kommer med for at sikre mig at der ikke sker sig noget."  "Hvad skulle der kunne ske?"  "At du falder eller at du ikke kan få tøjet af."  "Når ja, okay. God nat Troye vi ses i morgen. Sov godt."  "I lige måde søster. Og drøm sødt."  "God nat makker."  "God nat Jus. Tak for idag."
Jeg går ud på badeværelset for at børste tænder og den slags. Godt at Justin kom med, fordi jeg har virkelig svært hved at få kjolen af. Da jeg er klar, kysser Justin og jeg os god nat, og går så i seng. Det sidste jeg for med er at Justin ligger sin hånd på min mave og ager den.

Jeg vågner om natten ved at jeg har ondt i maven, men det har jeg prøvet før så jeg tænker ikke noget slemt hved det. Klokken viser at det er 02:37. Jeg mærker at jeg skal på toilettet, så jeg rejser mig op. Sengen er våd? Har jeg nu tisset i søvne igen? Sikke noget lort. Da jeg kommer tilbage fra toilettet, ignorere jeg bare at sengen er våd og ligger mig ned igen, men jeg kan ikke sove. Min mave gør for ondt. Lige så snart smerten holder op og jeg tror at jeg endelig kan sove, kommer den igen ca. 10-15 minutter senere. Det har jeg så ikke haft før. Det er heldigvis kun en let smerte. Sådan går det videre i en time, og underligt nok bliver smerten slemmere og slemmere, og med kortere og kortere tid imellem. Jeg tror jeg bliver nød til at vække Justin. "Justin, jeg har ondt i maven."  "hmm, hvad?"  "Jeg har ondt i maven. Og jeg har tisset i sengen."  "Igen? Lad mig hjælpe dig." 
Han rejser sig op og tænder lyset. "Jeg går lige ud og tager noget tørt tøj på."  "Jeg skifter sengetøj imens. LIIIIV!" Jeg stormer ind på værelset så hurtigt jeg nu kan. "Hvad så Justin?"  "Har du efterlignet en morderscene?"  "Nejauauauau. Puuuuuhh."  "Ånd dybt igennem. Liv jeg tror ikke du har tisset i sengen, jeg tror dit vand er gået og at de mavesmerter du har er veer."  "Det kan faktisk godt passe."  "Skat gør dig klar til at køre, jeg vækker Troye og tager dine ting." Jeg går ud i bilen.

-------Justins synsvinkel-------

Liv har vækket mig fordi hun har veer. Og hele sengen ligner en morderscene. Jeg har sagt til Liv at hun skal gå ud i bilen og at jeg så vækker Troye. Han skal jo også opleve det. "Troye?"  "Mmhh."  "Hvis du vil opleve Liv føde skal du op nu."  Han nærmest sprang op ad sengen. "ER DET NU?"  "Jep så lets go."  "Kommer."  Jeg sørger for Livs mobil og oplader, og min egen selvfølgelig, og hendes taske med alle tingene i. Troye blev færdig på 2 minutter så nu er vi på vej. Liv tager det stille og roligt, jeg synes hun klarer det rigtig godt. Jeg er så stolt af hende. Der er 15 minutter til vi er der. "Avavavavav!"  "Træk været dybt og pust ud. Ja sådan, du klarer det rigtig godt søster!"  "Troye, hvor lang tid er der mellem veerne?"  "Ca. 5-8 minutter."  "Så er der snart ikke længe til. Hold fast, jeg trykker speederen lidt mere i."

-------Livs synsvinkel-------

Jeg er ret glad for at jeg har fundet sammen med Justin igen. Han tager stille og roligt men alligevel har han ret meget respekt overfor mig. Jeg synes at han ved ret meget om fødsler og om hvordan man skal takle det. Inden jeg ved det er vi faktisk ankommet på hospitalet.
"Kan du gå selv babe?"  "Ja jeg tror det går."  "Justin, støt du bare Liv, jeg tager tasken."  "Okay Troye."  "Min kæreste er i fødsel."  "OMG DU ER JUSTIN BIEBER!!"  "Det har jeg ikke tid til nu, kan du ikke bare få Liv ind på en stue?"  "Beklager min opførsel, selvfølgelig kan jeg det. Følg mig tak."
Jeg kan mærke at mine ben er ved at falde sammen under mig. Min krop føles som en stor tung sten. Og smerten begynder også at blive slemmere. Men endnu har jeg overlevet det. Sygeplejersken som umiddelbart hedder Stella, følger mig ind på en hyggelig lille stue og giver mig sådan en kjortel som gravid kvinder har på når de skal føde. Jeg ligger mig ned på sengen og får sådan noget spændt på maven får at høre barnets hjerte. "JUSTIN JEG KAN IKKE DET HER! DET GØR HELVEDS ONDT AAAAAAAH!!"  "Rolig skat, du gør det rigtig godt. Bare bliv hved sådan, du kan godt."  Troye sidder på en stol i hjørnet og kigger på og siger ikke noget. Det veerne kommer nu hvert 2 minut. "Så Mrs. Nilas, skal vi lige se hvor meget du er på? Ikke bliv forskrækket: Du er på 8 cm så du er der næsten. Du gør det super flot."  "Er jeg kun på 8?"  "Såså skat."
Jeg kan godt, jeg ved jeg kan, jeg skal. Og der er kun 2 cm tilbage, det kan jeg godt. " Så Liv, nu er det så vidt. Vi kan gøre det sådan at når Justin siger nu presser du til i 10 sekunder, så hårdt du kan."  "Okay."  "Er du klar skat?" Jeg nikker usikkert. "Nuuuu. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og slap af."  "Suuuper flot. Ond dybt igennem."
Det gør så ondt! Sådan går det videre i ca. 5 minutter, så kan jeg høre skrig fra min lille søn. " Her er jeres søn. Og Tillykke! Justin, vil du klippe navlestrengen?"  "Selvfølgelig vil jeg det!"  "Værsgod!" 
Han er så lille og smuk. Jeg er helt gennemsvedt, men det er det værd. Jeg har også glemt alt om smerten. "Hvad skal han hede?"  "Jake Bieber."  "Det er det vores lille søns navn. Tænk at vi er en lille familie nu! Jeg elsker dig!"  "Jeg elsker også dig! Det er helt underligt at tænke på."  "Mit lille gudbarn! Ej hvor er han dog sød! Tillykke i to! Godt klaret søster."  "Tak Troye."  Justin kysser mig på munden. Vi er så glade.

~~~~~~~~~~~~~~~
Her er det næste kapitel så. Jeg har siddet i to timer nu for at skrive det her kapitel til jer. Men jeg synes det er det værd. Jeg håber at i kan lide det, for det kan jeg. Det er blevet et virkelig langt kapitel, haha😂 Det tager nok IGEN et stykke tid før det næste kommer, men okay. Ha' det godt❤️
~Søs