nyt liv

4

"jeg har ikke brug for dig" sagde jeg koldt og tog min mad og gik væk.

alle kiggede efter mig men jeg var ligeglad jeg ville bare væk.

"Adriana" råbte en jeg kiggede op og så at det var Tobias som sad to borde væk, han nikkede mod den tomme stol ved sin side og jeg gik derover og satte mig. jeg brugte en hel masse papir for at få alt det der lyserrøde stads ud af mit hår.

"kom" sagde Tobias og tog min hånd og vi gik ud på et fælles badeværelse.

"det må du altså undskylde men hun bliver virkelig så sur når Mathias er efter en anden" sagde Tobias og tog hurtigt sin hættetrøje af.

"øhm...hvad laver du?" sagde jeg forsigtigt og kiggede ned.

"her du kan jo ikke gå rundt sådan en hel skoledag vel?" han gav mig sin hættetrøje og vente sig om sådan jeg kunne skifte mit tøj.

"tak" sagde jeg

"det var så lidt, og vis der er flere problemer med Emma så siger du altså bare til"

"det skal jeg nok" han smilede til mig

"nå jamen vi ses"

"ja vi gør" men jeg nåde det ikke rigtigt før han var ude af døren. jeg må heller også se om jeg ikke kan finde fodboldbanen ja det er ikke for at kigge op drenge jeg har spillet i 15 år nu og vil selv sige at jeg er rimelig god. jeg fandt min sportstaske ude i mit skab og gik udenfor og over til træning. banen er delt op i piger og drenge jeg gik self over til pigerne.

"hej" sagde en høj mørk pige hun var virkelig smuk.

"hej jeg vil gerne til optagelse" smilede jeg, hun begyndte at grine.

"hvad?" sagde jeg lidt nervøst 

"vi optager ikke folk, vi er nok i forvejen og se dig lige du ligner en pind" sagde pigen som kom til syne bagved. drengene stoppede med at spille og kiggede her over.

"jamen jeg har hørt om jeres hold og i har brug for mig" sagde jeg koldt drengene var flade af grin.

"vi er da ikke så dårlig" sagde den smukke mørke pige og kiggede ned i jorden.

"så lad mig se" sagde jeg koldt.

"hvordan?" spurgte pigen

"jer imod mig" alle var færdig af grin.

"når i er færdig med at grine starter vi" sagde jeg vent hvad havde jeg fået mig selv ud i godt nok var jeg god meenn så god?

"så lad os se hvad du kan" sagde pigen og gav mig bolden men hun nåde ikke engang at vende sig om før jeg løb forbi hende med bolden nogle at pigerne prøvede at stoppe mig men jeg fortsatte bare imod målet og skød den ind i venstre hjørne uden problem.

"hvad var det i sagde" sagde jeg koldt og lige selvglad over det mål jeg havde lavet.

"HVEM ER DU" var det er som råbte over fra drengene og deres træner kom til syne. mit smil blev meget hurtigt til et bange smil.

"det er Adriana hun vil på vores hold men der er altså ikke plads" sagde pigen og kiggede ned på mig da hun var fucking 2 meter.

"kan du ikke høre at der ikke er plads men der er et andet hold som godt kan bruge din hjælp" sagde træneren.

"er der" jeg lyste helt op ved de ord han sagde.

"ja Adriana du er nu på drengeholdet" sagde træneren 

"vent hvad?"

"kom nu bare" råbte træneren og vendt sig om og gik imod drengene igen de stod alle og kiggede på mig med store øjne.

"jamen træner hun er jo en pige"

"vi kan da ikke spille med en pige"

"hvad vil de andre hold ikke sige" begyndte nogle af drenge at beklage sig. Mathias stod bare og smilede til mig. jeg kiggede den anden vej og fik øje på Tobias og gik over til ham.

"drenge nu stopper i i ved alle sammen godt at vi mangler en god angriber og istedet for at jeg skal til at træne en af jer så bruger vi bare en pige som nu er Adriana så hun startede på et godt tidspunkt, så tak for det. sagde træneren surt men smillede til mig og jeg gengældte hans smil.

"held og lykke" sagde nogen af drengene som gik forbi mig.

"ja det for du brug for" sagde en anden.