Jeg havde ikke set særligt meget til drengene i et par dage. De aflyste Dna testen, da Calum var alt for bange. Det er faktisk lidt synd for Calum, både med hans søster men også hans skræk for nåle.
Jeg havde kun set dem når vi skænkede hinanden et blik, når vi sidder og spiser i kantinen. De sidder ikke ved mig mere, eller stalker mig. Jeg på en måde savner det?
Nogle gange er min trang efter at kramme livet ud af dem så stor, at jeg bliver nød til at gå. Vi smiler ikke til hinanden mere, eller overhovedet bare snakker. Kun nogle kolde blikke bliver sendt.
Jeg rynkede brynene efter at have stirret på dem. De ser glade ud. Sender alle på deres vej et smil og griner af nogen jokes Michael fyrrer af. Men da de kiggede på mig, forsvandt glæden der stod malet i deres ansigt.
De kiggede på hinanden og rystede på hovedet. Hvad nu?
Jeg har ikke opdateret i virkelig langtid! Undskyld, men har haft virkelig travlt❤️
VOCÊ ESTÁ LENDO
My life with 4 boys. A.I
Fanfic"Så farvel.." Mumlede jeg lavmælt mod hans skulder. "Det er ikke et farvel, men et vi ses Sille" Han strammede grebet om mig og slap mig. Jeg kommer til at savne den dreng.. ------ Historien om Kendissøsteren Sille Hood. Hvad gør hun når hun mister...
