Bryllupsrejsen

Kapitel 12

(Min synsvinkel)

"Jeg kan ikke efterlade dig her med en sindsyg" siger Harry vredt. "Harry han slår dig ihjel hvis han finder ud af at vi stadig har kontakt". "Jeg skal nok klare det her okay og jeg rejser ingen steder uden dig". "Harry om noget tid vil du glemme mig. Alt hvad du skal gøre for at gøre mig lykkelig er at du går ud og selv bliver lykkelig". "Jeg bliver aldrig lykkelig uden dig". Han læne sig frem og kysser mig. Jeg skubber ham væk. "Harry jeg kan ikke klare det her mere du bliver nød til at gå nu". "D/N stop nu vi skal nok klare den". "Nej Harry stop nu. Det er dit liv der står på spil" råber jeg. Tårnene strømmer ned ad mine kinder. "Okay så men lov mig at du at hvis han gør dig noget så ringer du til mig". "Okay så det lover jeg" lyver jeg. Jeg giver op. Han ville ikke gå før og jeg vil ikke se ham dø så jeg må for at få ham til at gå. "Godt så farvel min engel og husk du er ikke legetøj, du har selv et liv. Husk jeg altid vil elske dig uanset hvad". Tåre triller ned ad hans kinder. Det såre mig og jeg har virkelig lyst til at fortryde men jeg det gør jeg ikke for jeg ved jeg gør det rigtige. Han læner sig frem og kysser mig før han går.

Da han er helt ud af syne bryder jeg sammen. Smerte i mit hjerte er ikke til at beskrive. Vreden koger i mig. Hvorfor skulle Anders også have lov at vinde det her når han ikke er en værdig vinder. Anders er tilbage og jeg sender en SMS til Harry så han ved der er fri bane. "D/N jeg har taget noget champagne med" smiler Anders. "Anders hvad er det du ikke fatter, jeg kommer aldrig til at elske dig". "Det må du hellere ellers får Harry et ret kort liv lille frøken". "Men du lovede hvis jeg forlod ham så ville han være i sikkerhed". "Planerne er ændret". "Du kan du ikke gøre". "Jeg har pistolen, så jeg styre spillet" smiler han. "Du syg i hovedet" siger jeg er på vej ind på mit værelse da han stopper mig. "Kys mig" befaler ham.

(Harry's synsvinkel)

Jeg ved jeg lovede D/N at rejse men det kan jeg ikke. Som jeg sagde til hende hun betyder mere end mit liv. Jeg må bare sikre mig at hun får det liv hun fortjener. Jeg pakker mine ting. Min plan må bare fungere.

Jeg har pakket alle mine ting og gjordt klar til at rejse. Jeg tager min mobil og ringer efter politiet. Jeg fortæller de det hele. I starten ved de ikke rigtigt om de skal tro på det men til sidst siger de at de vil være her om lidt. Jeg har det dårligt med at lyve overfor D/N men så længe det er det der skal til før at hun får det bedre så må jeg gøre det. Jeg er bange for at han vil gøre D/N noget men så er politiet der heldig hvis. Min mobil ringer. Det er Sofia.

Mig: "Hej

Sofia: " er du okay?"

Mig: " ja jeg har styr på det hele, men det betyder også at vi er nødt til at sige farvel"

Sofia: "hvorfor? Hvad er det der sker?"

Mig: "undskyld Sofia men der ikke nok tid til at forklare. Det var hyggeligt at møde dig"

Sofia: "Harry....."

Mere når hun ikke før jeg lægger på.