Bryllupsrejsen

Kapitel 13 (sidste)

(Min synsvinkel)

Jeg kommer ud fra badeværelset. Jeg kan se Anders er rasende. "Du sagde du ville forlade Harry". "Det har jeg også gjordt hvorfor skulle jeg ellers være her? Hvis du tror jeg er her frivilligt så er du syg i hovedet. Nårhhhh nej vent det er du jo". "Det er slut

D/N. Du var advaret og den enste måde nogensinde du vil glemme Harry på er ved at han forsvinder helt". "Anders nej jeg beder du må ikke gøre det" græder jeg. "Glem det jeg er træt af dine julelege". Han går med hårde skridt hen mod døren. Jeg ved lige nøjagtig hvor han er på vej hen. Harry's værelse. Jeg følger efter ham. "Han er der slet ikke han er rejst". "Godt forsøgt den hopper jeg ikke på" Siger han vredt og fortsætter. Jeg bliver nødt til at stoppe ham for jeg tror ikke Harry er rejst endnu. "Det er rigtigt jeg bad ham om det". "Det var sidste chance nu er han så godt som død". Jeg løber efter for at han ikke skal kommer først. Han sætter selv i løb.

Rigtigt nok Harry er ikke nået at rejse. Han står og glor på os da vi kommer. Anders lader pistolen. Uden at tænke over det skubber jeg Harry væk. Jeg høre er et skyd. 2 sekunder efter går det op for mig at det er mig han har ramt. Anders taber pistolen af skræk. Jeg lander på gulvet. "D/N?" Høre jeg Harry råbe. Han kommer over til mig og sætter sig på gulvet ved siden af mig. "Anders ring efter en ambulance" råber Harry. Anders tager sig mobil og ringer. Harry holder på såret for at jeg ikke skal forbløde.

"D/N det er okay det skal nok gå". Han stryger en hånd ned ad min kind. Jeg kan se tårnene strømme ned ad hans kinder. "Det er okay Harry" siger jeg og aer hans kind. "D/N du må ikke forlade mig nu. Tænk på alt det vi har været i gennem sammen, vi skal nok klare den så længe vi står ikk'?" Græder han. Jeg mærker energien lige så stille siver ud af min krop. "Haz jeg elsker dig. Lov mig at du går ud og liver dit liv. Du fortjener det. Jeg elsker dig og du fortjener at blive lykkelig". "Nej D/N hold ud ambulancen kommer om lidt" græder han. Jeg begynder at ryster over det hele og varmen siver lige så stille ud af min krop.

(Harry's synsvinkel)

Hun ryster helt vildt. Hun begynder at blive både bleg og kold. Jeg kan se hun har svært ved at holde øjnene åbne. "D/N hold ud de er her om lidt". "Det er okay at give slip" stammer hun. "D/N jeg elsker dig mere end noget andet du må ikke forlade mig nu. Kan du huske da vi slog op fordi du havde været sammen med Niall. Jeg var knust. Jeg kunne ikke tænke på andet end dig og jeg savnede dig mere og mere for hver dag der gik. Da jeg mødte dig fandt jeg ud af at en engel ikke behøver vinger for du er en engel uden vinger. Du er mit et og alt. Du bliver nødt til at kæmpe bare lidt endnu". Jeg gemte mit hoved i hendes trøje og bryd sammen. Hun lægger en hånd på mit hoved.

3 sekunder efter holder hun op med at trække vejret. Jeg trækker mig tilbage og ser hendes øjne er lukket. "D/N..D/N... D/N" kalder jeg flere gange men får ikke noget svar. Hun er død.

Det hele er min skyld tænker jeg. "Undskyld" hvisker jeg. Jeg kysser hende blidt inden jeg går over og griber pistolen. Lige i det øjeblik kommer falckredderene og politiet ind af døren. De stirrer alle på mig. Sofia kommer ind af døren. "Læg pistolen fra dig" råber den ene politibetjent.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi I gad læse min fan fiction. Elsker jer ❤️❤️❤️❤️❤️