Bryllupsrejsen

Kapitel 11

(Min synsvinkel)

Jeg Har det forfærdelig over at skal spille så kold over for ham. Hvad skal jeg gøre han siger han vil redde mig? Åhh nej Anders er tilbage om lidt og hvis han ser Harry er Harry så godt som død. Anders går hele tiden rundt men en pistol på sig.

Jeg skynder mig at åbne døren. Jeg løber hen til Harry. Jeg tager fat i ham over trækker ham med ind på værelset uden et ord.

Vi går ind på det værelse jeg plejer at være på. Harry stirrer på mig. Jeg lukker døren og låser. "D/N hvad forgår der?". "Shhh" siger jeg og holder ham for munden. "Jeg fortæller dig det i nat hvor Anders sover okay indtil da så bliver du her" siger jeg. Jeg ved Anders sover tungt så jeg regner med at det er et godt tidspunkt i nat. Harry stopper mig da jeg skal til at gå ud af døren. "Jeg bliver nødt til at gå ud indtil Anders kommer tilbage så han ikke fatter mistanke. Du bliver her til jeg kommer tilbage. Gem Dig under sengen så han ikke ser dig" siger jeg. "D/N.." Mere når han ikke får jeg afbryder ham. "Haz stol på mig". Han kravler ind under sengen og jeg går ud.

5 minutter efter kommer Anders tilbage. "Hejsa babe". " drop det nu Anders. Har du suppen med?". "Ja her" smiler han og rækker mig et bære med varm suppe. Jeg tager en ske i skuffen. "D/N vil du med ud og gå bagefter for jeg har altså ikke tid senere og du går ikke alene". "Glem det jeg er ikke din lille hund som du kan hønse rundt med" siger jeg vredt.

Jeg går ind på værelset og låser døren. Harry kommer frem. "Har han behandlet dig sådan hele tiden?". "Ja bare glem ham".

(Harry's synsvinkel)

"Det kan jeg da ikke. Du er ikke legetøj D/N. Jeg stopper det her nu". Jeg skal lige til at går hen til døren da D/N griber fat i mig. "Nej bliv her. Du ved ikke hvad der forgår endnu" siger hun. Hun kigger bedende på mig. "D/N det ville være respektløs ikke at gøre noget". "Harry jeg mener det". Hun begynder græde så jeg beslutter at blive. "Okay jeg bliver bare hold med at græde" siger jeg beroligende. Jeg omfavner hende. "Harry du bliver nødt til at stole på mig" siger hun og kigger op på mig. "Jeg stoler på dig". Jeg kysser hende og hun gengælder mit kys. Vi deler et bære supper og så lægger vi og putter. Det banker på døren. D/N laver tegn til at jeg skal gemmen mig under sengen så det gør jeg.

Jeg ser D/N åbner døren og går ud til Anders. Jeg kan høre de skændes om et eller andet. Jeg er mange gange tæt på at gå ud til hende men jeg lovede hende at blive her så det gør jeg. Jeg kommer til at tænke på at jeg jo lovede hende at han aldrig ville få lov at gøre hende fortræd og der løfte ville jeg slet ikke bryde.

Jeg kvaler ud fra mit skul. Jeg høre en dør smække. Det er for sent tænker jeg. Alligevel går jeg ud for at se hvad der sker. D/N sidder i sofaen og græder. Anders er væk. "Har han rørt dig?" Spørger jeg surt. "Harry hvad laver du her? Du lovede at du ville gemme dig under sengen". "Ja men jeg lovede dig også at Anders aldrig ville gøre dig fortræd så længe at jeg lever og det løfte er mere vigtigt at overholde". "Men han gør mig ingenting. Du har lige udsat dig selv for stor fare Harry. Jeg elsker dig og jeg prøver bare at beskytte dig hvorfor gør du det så så svært for mig?". "Fordi du betyder mere for mig et selve livet D/N. Jeg hørte hvordan I råbte hinanden og jeg vil bare sikre mig at du var okay". "Harry du bliver nødt til at gå nu og lige så snart Anders kommer tilbage går du ind på dit værelse, pakker dine ting og rejser hjem men ikke før han er tilbage okay?".