Meet Us Backtage

Kap. 3 // Hvor blev hun af?!

Meet us backstage

Da vi havde fået taget nogle billeder og jeg var parat til gå, tog jeg Chill's arm og prøvede at trække hende med mig men hun lavet bare et karate chomp i stedet og begyndte at hoppe op og ned. Drengene kunne ikke lade vær med at grine, det var simpelthen bare så pinligt. Jeg bliver til at gøre et eller andet siger jeg til mig selv. Nu har jeg det. Jeg tager hendes telefon og begynder så at grine hun vender sig om og går i total panik. Jeg kigger på kortet og skynder mig at løbe ned af den venstre gang, og som planlagt følger Chili efter mig. Jeg bliver totalt forvirret over at skulle løbe OG kigge på kortet samtidig. Jeg stopper op og kigger. Jeg løber til højre, så til venstre.

"Jeg kan ikke finde rundt!"
råber jeg frustreret.

Jeg løber hen af en gang. Chili er lige i hælene på mig, så jeg går i panik for jeg ved at hun bliver meget agressiv når man tager hendes telefon.Jeg har vist ikke tænkt det helt igennem. Jeg løber så hurtigt at jeg glemmer at kigge mig for. Inden jeg ved af det vælter jeg men jeg mærker nogle stærke arme griber mig. Det begynder at boble i hele min krop. Jeg åbner min øjne jeg når lige at se lige en i nogle smukke chokolade brune øjne før det hele bliver sort.

-Marcus's synsvinkel-

Der har lige været to piger her. De for vist vild. Allie og Chili tror jeg det var. Vi tog nogle billeder med dem og gav dem et kort. Det var lidt sjovt for Allie tog fat i Chili's arm også slog hun hende bare :D Det endte så med at Allie tog Chili's mobil. Så kom de afsted :D Lige nu står mig og Martinus bare og spiller bold. Vi griner dog lidt :p Pigerne løb for nok 2 min siden ca. men jeg føler at jeg begynder at kan høre dem igen. Jeg KAN høre dem. Jeg ser Allie kom løbende hun ser til at have travlt. Hun ligner en ikke der kigger sig for. Jeg løber ud til hende og i samme sekund jeg kommer hen til hende falder hun, af ren refleks griber jeg hende. Nogle virkelig smukke himmelblå øjne kigger op mig. De lukker igen lige efter.

"Besvimede hun?"
Spørger Martinus stille.

"Jeg ved det ikke"
Jeg ligger hende på sofaen og sætter mig ved siden af hende.

"Marcus vi skal på om 2 min! Vi kommer tilbage efter hende!"
Jeg kigger på hende en sidste gang før jeg går med Martinus.

-Allie's synsvinkel-

Jeg vågner lige så stille. Jeg kan ikke huske så meget af hvad der skete. Jeg kan kun huske at jeg løb fra Chili og at jeg så faldt.
Jeg kigger mig lidt omkring, det hele er sløret. Jeg lukker øjnene i igen og ligger mig til at sove.

-Marcus's synsvinkel-

Mig og Martinus har lige sunget den sidste sang. Vi siger farvel til vores fans og løber væk fra scenen. Jeg skynder mig ned til Allie.
Da jeg kommer ind i rummet igen kan jeg se at hun stadig ligger der. Jeg stopper op bare for lige at kigge på hende. Jeg sætter mig hen ved siden af hende. Nu sov hun vist bare.
Nej vent, jeg tror hun vågner nu.

-Allie's synsvinkel-

Jeg begynder lige så stille at vågne igen. Jeg mærke at der sidder nogen i sofaen, så jeg prøver at åbne min øjne lidt. Jeg kan kun se det var en dreng på, nok min alder eller hvad. Ja han var på min alder, 15 år. Jeg kan se at han smiler til mig. Jeg ligger mærke til at der kommer endnu en dreng en. Han ligner ham på sofaen vildt meget! Jeg tror jeg drømmer, jeg ligger mig bare til at sove igen.

-Marcus's synsvinkel-

Jeg ligger hurtigt mærke til at hun skal til at ligge sig til at sove igen, så jeg tager min drikkedunk og hælder en masse vand ud over hende. Hun sætter sig op, nærmest springer faktisk. Hun ryster med hovedet også kommer hun til at slå sit hovede ind i mit.

"Av! Det gjorde ondt!!"
Råber hun på en måde man bliver lidt irriteret over for det var jo hende der slå hendes hovede ind i mit.

-Allie's synsvinkel-

Av! Hvad fuck!! Jeg tager mit til hovedet for at prøve at få smerten til at gå væk. Det hjælper....sådan da i hvertfald. Da jeg endelig kigger op faktisk kan se noget går det op for mig at det var Marcus! ;0; OMG!! Hvad har jeg gjort! Marcus ser overhovedet ikke glad ud og Martinus prøver at lade være at grine. Jeg ligger mærke til at jeg havde et tæppe over mine ben. Jeg tager tæppet over hovedet og prøver at gøre mig så usynlig som overhovedet mulig. Nu begynder man at kunne høre Martinus griner. Det går op for mig at tæppet drypper, jeg aner ikke hvad det er så jeg hooppper op af sofaen og begynder at skrige. Marcus og Martinus kigger på mig med et blik der siger "hvad i alverden er der galt med den pige?" 

Jeg begynder lige så stille at sige
"Hvor..hvorfor er tæppet vå...vådt?"

Marcus griner og siger så
"Jeg hældte vand på dig fordi du skulle til at sove igen men du kan jeg ikke bliver her for evigt vel så jeg skulle jo gøre noget haha"

Jeg kigger på ham med mit dræber blik men da han retter sig op helt forskrækket kan jeg ikke holde masken. Jeg begynder at grine så meget at jeg får ondt i maven og ligger mig ned på gulvet og fortsætter med at grine.
Jeg rejser mig hurtigt op da jeg kan høre nogen komme. Vi kigger alle hen mod indgangen. Ind kommer deres far Kjell-Erik.

"Vi skal afsted igen om 2 min. Gør jer klar."
Siger deres far uden at kaste et eneste blik på mig.

Drengene kigger lidt på hinanden. Jeg står og tænker om tvillinger kan læse hinandens tanker også tale sammen på den måde men det tvivler jeg nu på :/ Jeg står og kigger på kortet og finder ud af hvordan jeg kan komme ud. Jeg går uden at sige noget, de er nok ligeglade. Jeg skal også lige finde ud af hvor Chili er.

-Marcus's synsvinkel-

Mig og Martinus står og snakker om vi burde spørge efter hendes Snapchat eller noget. Vi diskutere det længe. Vores far Kjell-Erik kommer ind igen og siger at vi kører nu. Vi vender os om mod Allie men hun er væk. Jeg kigger lidt på Martinus han giver mig det der er-du-okay-blik. Jeg kigger bare ned i jorden og går. Jeg kunne virkelig godt lide Allie. Hvorfor forsvandt hun bare? Jeg skal nok finde hende igen! Og jeg giver ikke op før jeg finder hende igen!

Skrevet af Nikoline😂✌🏼️💗👑