Badehotellet

Kapitel 11

~ Kapitel 11 ~

• Anne' synsvinkel •

Jeg var mega glad for at se Hanna's mor. Tænk at hun var her, efter det med mig og Tony.
Dog var mit forhold til hende virkelig godt. Hun er en skøn kvinde!

Jeg åbnede min mund, men kunne ikke sige noget! Hvad skulle jeg egentlig sige?
Det vidste jeg ikke, men jeg prøvede alligevel at sige noget.

''Hvad vil du så gerne sige Anne?'' spurgte Hanna's mor. Som forresten hedder Ingrid.

''Jeg tror ikke at hun kan snakke Ingrid!'' sagde min far.

''Nej, nej. Men lidt høflig må man da godt være!'' sagde hun.
Og ind kom Hanna.

''Anne!'' sagde hun glad. Jeg kunne godt bevæge mine arme igen, så jeg bankede på sengen, som et tegn til at hun skulle sætte sig hos mig. Det gjorde hun også og hun trak mig ind i et kram.

''Har du det godt?'' spurgte hun og jeg pegede på min mund og rystede på hovedet. Hun tog min hånd i sin og holdt den i et fast greb. Det gjorde ikke ondt, slet ikke.

''Hanna? Hvordan fandt du herhen?'' spurgte Ingrid.

''Jeg tog bussen til hospitalet og spurgte hvor hun lå henne!'' snerrede Hanna. Hun er ikke så glad for sin mor og far lige nu, men hun skal nok blive det. Håber jeg!

-----------------

• Tony's synsvinkel •

Simone blev ved med at skrive, men inderst inde havde jeg indset at jeg havde fået rigtige følelser for Anne.

Jeg fandt en 50'er og smuttede ind til byen. Der købte jeg en buket roser. Så tog jeg bussen ind til hospitalet.

Da jeg kom derind kunne jeg slet ikke finde rundt. Jeg fandt dog til sidst i min rejse en jeg kunne spørge.

''Hey! Kan du ikke hjælpe mig? Jeg er rigtig dårlig til hospitaler og jeg vil bare gerne vide hvor Anne Johnson ligger henne!'' sagde jeg til hende. Mega nyttig viden det med at jeg er dårlig til at finde rundt. Flot Tony!

''Jeg mener at det er på etage 3 og stue nummer 7.'' svarede hun.

''Men kan du ikke hjælpe mig med at finde op på etage 3 og så hjælpe mig med at finde stue 7?'' spurgte jeg halvt irriteret.

''Jo da.'' sagde hun.

Jeg fulgte efter hende ind i en elevator, hvor hun trykkede på 'stop'. Ret underligt!

''Hvor gammel er du?'' spurgte hun.

''Not your business!'' svarede jeg.

Så sendte hun mig kom-nu blikket.

''14.'' sagde jeg og hun trak mig ind i et kys. Jeg gav overhovedet ikke efter! hun begyndte at knappe mine bukser op og jeg prøvede at skubbe hende væk. Det lykkedes mig at skubbe hende væk.

''Hvor gammel er du?'' spurgte jeg.

''34.'' svarede hun.

-----------------

• Anne's synsvinkel •

Jeg kunne endelig snakke og sad bare og snakkede med Hanna.

''Vi skal også hjem nu.'' sagde Ingrid og kiggede først på mig og så på Hanna.

''Jeg skal ingen steder!'' snerrede Hanna.

''God bedring.'' sagde Ingrid, da hun krammede mig farvel.

Hun var ude af døren. Hanna havde sådan glædet sig til at hendes mor ikke var herinde mere.

Lidt efter kom Tony ind. En meget stor overraskelse for mig i hvert fald.

''Jeg har blomster med!'' sagde / hviskede han.

''Tak Tony!'' sagde jeg og tog imod dem. Han krammede mig og jeg gav efter.

•••

Hej læsere!

Undskyld for et mega kort kapitel, men klokken er lige nu 00.50.
Skal Tony og Anne blive kærester eller bare stoppe med at se hinanden helt??

OMG! 1,8k. Jeg har ikke været på Wattpad i okay lang tid, men da jeg så kom herind i dag, så jeg at der var hele 1,8k læsere på den her historie. Jeg er mega lykkelig. Sidst jeg var herinde havde jeg 480 læsere :D
Ily <3

Jeg begyndte næsten at græde da jeg så hvor mange der var. Og så oveni at jeg lige har bestilt rejse med min søster...
Hold da op! <3 :D

Men tusind mange tak! Husk at jeg elsker hver og en af jer!!! <3

Og undskyld for en mega lang besked til jer derude ;-)

XOXO
-C