Badehotellet

Kapitel 13

~ Kapitel 13 ~

• Anne's synsvinkel •

Jeg vågnede midt om natten. Min far var kommet herhen igen. Mine øjne slørede helt. Hvad skete der lige?

''Hej skat.'' sagde min far.

''Øh... Hej far.'' sagde jeg. Altså hvad skulle jeg ellers sige?

Hvad skal jeg gøre? Jeg ligger på et klamt hospital, hvor jeg ikke ved hvad jeg laver her. Tony er en klap idiot. Hanna er uvenner med hele sin familie og det skal jeg høre på hele tiden!

''Skat. Du må først komme hjem til hotellet om en uge!'' sagde far.

''Hvad!? Det mener du ikke. Jeg er jo rask!'' Sagde jeg.

''Åbenbart ikke min pige.'' sagde han med et suk.

''Men far! Jeg ved jo ikke engang hvad jeg laver her.'' sagde jeg.

''Jeg ved heller ikke hvorfor du ikke må komme væk herfra endnu!'' sagde han og kommer over til mig. Han satte sig på sengen. Mine tårer begyndte at trille og han krammede mig.

''Jeg savner mor ligenu, far.'' sagde jeg.

''Det ved jeg skat. Det gør jeg også, men vi skal nok klare den.'' hviskede han.

-----------------

• Hanna's synsvinkel •

Jeg vågnede klokken 12. et eller andet. Hr. Johnson ringede til mig og fortalte at Anne først måtte komme væk fra hospitalet om laaaang tid.
Anne fortalte mig at hun synes at det lugter, så det er bare mega synd for hende. Plus at jeg ikke har hende her, når min familie er fæhoveder.

''SÅ ER DET OP HANNA!'' råbte min mor.

''Jeg kommer.'' råbte jeg.

''NU!!!'' råbte hun.

''Jaja. Jeg skal squ da lige have tøj på!'' råbte jeg tilbage. Det var eksempel lige nu jeg havde brug for Anne.

''KOM SÅ!!'' råbte hun. Jeg tror ikke at hun forstår hvad ''jeg skal have tøj på'' betyder. Efter min mors hoved skal man være færdig med det hele med det samme.

''Er du snart færdig?'' råbte hun.

''Jaja. Makeup, mor! Altså 'hallo'!'' råbte jeg.

''Det er squ da ligemeget!'' råbte hun.

''GÅ NU FORHELVEDE VÆK! JEG GIDER FANDME IKKE HAVE AT DU RÅBER EFTER MIG MERE!!!'' råbte jeg. Jeg gik helt amok.

-----------------

Jeg ringede til Anne efter to timer. Jeg var grædefærdig, for min mor havde skældt mig ud og havde sagt at jeg aldrig ville blive til noget.

''Må jeg komme?'' spurgte jeg.

''Ja selfølgelig! Kom og fortæl.'' Jeg prøvede at skjule at jeg græd og det lykkedes også meget godt, men alligvel kunne hun høre det.

-----------------

Jeg tog med bussen til hospitalet efter en time.
Hr. Johnson stod og ventede på mig ved indgangen.

''Hej Hanna. Skal vi gå ind?'' Spurgte han og smilte til mig. Jeg nikkede og gengældte smilet. Vi gik ind og da vi var i elevatoren gik den i stå. Selvfølgelig!! OMG!! Hader sådan noget.
Hr. Johnson trykkede på alarmen.

Oveni i alt der er sket med min mor, Tony og (en lille smule) min far.. Jeg begyndte at græde.

''Hvad nu min ven?'' spurgte han.

''Tony er en rigtig nar og min mor er det også!!'' hulkede jeg.

''Jeg kan nu godt lide din mor, men din bror... Ham kan jeg altså ikke klare. Undskyld.'' sagde han.

''Det kan jeg heller ikke. Han er et monster.'' sagde jeg.

''Hahaha, han burde få stuearrest!'' sagde han. Jeg begyndte at fnise, for han sagde det på en ret sjov måde.

Anne ringede til mig da Hr. Johnson krammede mig.

'''''

Hanna: Hej Anne. Vi sidder fast i elevatoren!

Anne: Nårh, okay. Er min far god imod dig?

H: Ja da. Det har han squ altid været!

A: Ja, han er en god fyr. Hahah.

H: Hahah. Jeg ved ikke hvornår vi kommer ud, men så snart det sker, kommer jeg!

A: Okay. Vi ses Pjevs.

H: See Ya'.

-----------------

Efter ca. 1 time kom den hjælp vi havde brug for.

En hel time, tænkte jeg og kiggede op på Hr. Johnson.

''Så er vi på vej ud Hanna.'' sagde han og sendte mig et hurtigt smil.

Elevatoren blev åbnet og jeg kom ud.
Første gang Hr. Johnson prøvede var han nær styrtet i døden, så nu turde han ikke igen.

''Kom nu! Jeg kunne!'' grinte jeg.

''Øh... Okay.'' sagde han og prøvede. Han kom ud i sikker behold ligesom mig.

What!? Hans ene fod gled og han...

•••

What's up. Hvad synes I? Hvad kommer der til at ske med Hr. Johnson? Kommenter dit gæt. Og hvad synes I om at jeg er begyndt at skrive overskriften med fed?
Stem, kommenter og ikke mindst husk at følge mig :) Haha :D

Tak for 3k. Jeg er mega lykkelig.
Ily. Hver og en!

-Cathrine