Badehotellet

Kapitel 17

~ Kapitel 17 ~

• Tony's synsvinkel •

Jeg havde ikke snakket med Anne siden hun kom hjem til hotellet. Det var underligt bare at kunne gå forbi hende og ikke engang smile til hindanden. Bare ignorere hinanden.

Da jeg for 17. gang gik forbi hende, trak jeg hende ind til siden.

''Vi skal altså snakke om det her!'' sagde jeg. Hun ikke så meget som overvejede at kigge på mig.

''Her!'' sagde jeg og rakte min telefon til hende. Jeg var gået ind i beskederne jeg havde skrevet med Simone. Hun tog imod den og jeg gik.

-----------------

• Anne's synsvinkel •

Tony gav mig hans mobil i hånden, så jeg kunne læse hans beskeder med hende der Simone. Da jeg efter noget tid tog imod den, gik han. Det gjorde jeg også selv. Op ad trappen og ind på mit værelse. Jeg læste det hele igennem, hvilket tog cirka 10 minutter. Jeg var overlykkelig efter at have læst det. Han var virkelig blevet glad for mig!

Jeg lå i min seng og kiggede op i loftet. Jeg var så glad at mit hjerte næsten sprang ud af mit bryst. Jeg valgte at rejse mig, for at finde Tony.

Da jeg fandt ham, trak jeg ham ind til siden, ligesom han havde gjort ved mig. Jeg gav ham et kæmpe kram.

''Undskyld Tony. Jeg skulle have troet på dig fra starten. Du må hade mig så meget du vil, men...'' mere nåede jeg ikke at sige, før han lod vores læber smelte sammen. Det var fantastisk! Jeg havde savnet det.

''Du er tilgivet!'' sagde han og lod vores læber mødes meget kort.

''Det er du også!'' sagde jeg og lagde min pande mod hans.

''Jeg er forelsket i dig Anne Johnson!'' sagde han. Jeg blev helt rød i hovedet og mit hjerte var nu for alvor smeltet.

''Jeg er også forelsket i dig.'' sagde jeg og lod vores læber mødes, før de smeltede sammen. Jeg havde tilgivet ham og han havde tilgivet mig. Den her dag kunne ikke blive bedre!

Jeg måtte fortælle Hanna hvad der var sket! Så eg spurgte om Tony havde set hende. Han pegede ud mod stranden og sagde at hun nok var derude et sted.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne så jeg kunne finde Hanna.

''Lad vær med at bruge alle dine kræfter. Hvis nu der kommer en vampyr, skal du jo kunne løbe hurtigt!'' sagde en kendt stemme. Jeg vendte mig om og kiggede lige ind i Hanna's øjne.

Jeg begyndte at grine. Alle ved da at hvis der fandtes vampyrer, så ville ingen kunne løbe hurtigere.

''Hej. Hanna vi skal snakke!'' sagde jeg. Jeg rakte hende min mobil, hvor jeg havde kopieret alle beskederne på.

hun tog imod den og læste alle beskederne, før et kæmpe smil satte sig på hendes læber.

''Det her er fantasktisk! Er du så sammen med Tony igen?'' spurgte hun.

''Vi har i hvert fald kysset og sagt undskyld til hinanden. Så ja.'' sagde jeg. Nu var jeg sikker. Jeg ville være sammen med Tony igen.

Hanna løb op mod hotellet med min mobil i hånden. Jeg løb efter. Da hun så Tony gav hun ham en ordentlig krammer. Jeg kunne høre at de sagde undskyld til hinanden. Og nu var denne dag lige blevet tusind gange bedre!.

-----------------

''Far? Kan du ikke sidde sammen med Hanna's familie i dag?'' spurgte jeg.

''Hvorfor dog det?'' sagde han.

''Jeg vil gerne sidde med Hanna og Tony, alene!'' svarede jeg.

''Jamen, så okay.'' han rynkede øjenbrynet og jeg svingede armene rundt om ham.

''Tak far!'' sagde jeg.