{Faith >_<~}
Jeg sidder inde i Luckys bil. Yep, han kan køre. Det var denne bil, som ramte mig med i bil uheldet. Det var jo Lucky, der ramte mig.. Men det er fortid. Jeg har jo også tilgivet ham og det hele. Vi er lige nu på vej til Bowlinghallen? Eller noget. Jeg plejer ikke spille bowling. I think i'm shitty til bowling. Nu får vi jo at se.
°
°
Vi går ud af bilen. Ind til bowlinghallen. Lige da vi kommer ind er der nogle fyre som vinker. Det må være hans venner. Nye mennesker. Ikke så godt. Jeg bliver så let nervøs.
"Hey Luck!" Råber en af dem og giver hinanden et rigtigt mandekram. Det samme med de andre. De er fire fyre? Jeg står bare her, akavet.
"Hvem er din veninde, Luck?" Spørger en af dem som har mørkt hår og blå/grønne øjenfarve. Han nikker mod mig. Luckiie kigger på mig, smiler og ser tilbage på ham med mørkt hår igen. Han går hen til mig og trækker mig hen til de andre.
"Det her er Hope. Hope, det her er mine venner. Xavier." Han peger på ham med det mørke hår. Han siger skiftevis deres navne og peger på dem. Han smiler og rækker hånden frem og kysser blidt min håndryg.
"Hyggelig at møde dig, Hope."
"I lige måde," smiler jeg genert.
"Det her er så Austin." En med lyst blond hår. Vi giver hinanden hånden.
"Mig en stor ære at møde dem frøken," siger han til mig på en elegant. Jeg griner og holder mig for munden. Han griner også.
"Æren er helt på min side," siger jeg.
"Det her er Lucas. Han har en tvillingebror, som hedder Marcus. Han er her desværre ikke.'' Da jeg skal til at række hånden frem, krammer han mig istedet. Af ren chok bliver jeg let rød i kinderne.
"Sidst og ikke mindst little." Little? Som lille?
"Rettere sagt Mason. Jeg er bare den laveste i vores vennekreds," smiler han og rækker hånden. Jeg nikker og giver slip. "Men nu når du er her. Er jeg ikke den laveste," siger Mason stolt. Jeg bliver rød i hovedet, er jeg så lille?
"Ikke fordi du er lille, men altså en del lavere end os. Altså din højde er virkelig nuttet," siger han hurtigt. Jeg rødmer og nikker stille.
"Tak..," smiler jeg stille. Luckiie trækker mig hen til et bord, som står tæt ved den bane vi skal spille på.
"Jeg vil sidde ved siden af HOPE!" Råber Austin.
"Nej, Hope skal sidde ved siden af mig!" Råber Xavier.
"Næh nej, hun sætter sig ved siden af mig! Ikke Hope?" Råber Lucas.
"Hun sætter sig helt sikkert ved siden af mig!" Råber Mason. Sådan bliver de ved indtil, at jeg bliver tomat rød i hovedet. Hvorfor vil de overhovedet sidde ved siden af mig? Det er mærkelig?
"Venner! Hør jeg sidder ved siden af Hope. Jeg har inviteret hende."
"Fint.," mumler de. Lucky sætter sig og jeg sætter mig ved siden af ham.
"Hvorfor ville de overhovedet sidde ved siden af mig?" Mumler jeg stille for mig selv, men desværre kunne Luckiie høre det. Han hvisker, så kun jeg kan høre det.
"Fordi du er lækker og virker sød." Jeg rødmer. Den info ville jeg virkelig ikke have hørt.
°
°
"Skal vi starte med at spille?" Spørger Xavier. Vi nikker alle.
ESTÁS LEYENDO
One day | ✔
Novela Juvenil(8-årig) Jeg går stille væk fra min mors spillehal. Jeg er på vej hjem, fordi jeg vil hente min bamse så jeg kan sove. Jeg kan kun sove med min Hello Kitty bamse. Jeg kigger til begge sider. Fri bane. Jeg går over fodgængerfeltet og over til grillba...
