Forelsket eller bare en leg?

Den store fejl

<>Kapitel 21<>

Han er da også bare dejlig!

Men  jeg kunne jo ikke gøre det her, det føltes ikke rigtigt når jeg kyssede ham - ikke at det føltes rigtig de andre gange men nu ved Isabella det, nu ved hun det. Nu er det som om vores kærlighed er død, hvis Isabellas kærlighed til mig er død, er min kærlighed til Anders vel også...

Celine: "Undskyld..."

Jeg trak mig selv tilbage, der var ikke den samme gnist i kysset som der burde være, ja jeg var smask forelsket i ham, men det var sværere at elske ham når Isabella var sur på mig fordi jeg havde "en ting" med ham..

Anders: "Undskyld?"

Celine: "Det er ikke det samme"

Anders: "Hvad mener du?"

Celine: "Jeg har mere skyldfølelse når Isabella ved det, hun er sur på mig fordi vi kysser osv.."

Anders: "Men hun skal da ikke bestemme hvem du er sammen med"

Celine: "Nej, men hendes mening.. Den er med til at bestemme"

Anders: "Hvad mener du?"

Celine: Jeg kan ikke miste hende, fordi jeg er sammen med dig"

Anders: Det er din egen beslutning Celine"

Celine: "Kan vi måske snakke en anden dag.."

Anders: "Det mener du ikke"

Celine: "Undskyld."

Jeg elskede ham sku af helvede til men jeg kunne ikke. Hver gang jeg kyssede ham hørte jeg Isabellas stemme inde i mit hoved.. 

Isabella: ^^Det kan du ikke gøre mod mig"^^

Og stemmen havde ret, jeg var nød til at snakke med hende, blive gode venner med hende. Og så vente til hun var okay men mig og Anders - Hvis hun nogensinde blev okay med det..

(ANDERS'S SYNSPUNKT)

Nogle gange forstår jeg ikke piger, deres hjerner og hjerter er en kæmpe lang labyrint med forskellige prøver og gåder.. Og Celine's hjerte og hjernes labyrint var for det meste nem at komme igennem, jeg vidste hvilken vej jeg skulle gå osv.. Men nogle gange er det som om der kommer en ekstra mur ind i labyrinten så jeg ikke kan gå den vej jeg skal.. Hun er en seriøs dejlig pige, jeg kan ikke miste hende sådan her, jeg må snakke med Isabella.. Jeg må sige de ting der skal siges så jeg kan være sammen med Celine.. Men hvordan?

Jeg ved hvor hun bor - jeg kunne banke på hendes dør, og så snakke med hende.. Men hvad hvis hendes mor var hjemme, hun hader mig mere end noget andet.. 
Jeg kunne komme hen på skolen, men Celine går der, så hun ville finde ud af at jeg var igang med det her - ikke at hun ikke må, men jeg vil gerne gøre sådan så Isabella snakker med Celine om det...
Fuck! Tænk Anders, tænk.
Jeg gik sådan lidt rundt i ring, vidste ikke hvad jeg skulle gøre.. Vidste ikke hvor jeg skulle gå hen.. 
Efter lidt tid kunne jeg ikke klare at tænke på alt det der mere, jeg gik hjem.. Ikke at jeg ville men det var sådan set det eneste sted jeg kunne tage hen...
{Skriv ny besked til: Isabella}

Anders: *Vi er nød til at snakke om mig og Celine, jeg vil ikke have i er uvenner*

.....

Anders: *Jeg ved du har set min besked*

.....

Anders: *Isabella please, jeg vil virkelig ikke fucke der her op*

....