Dig der oppe så hjælp mig dog!

1.3K 20 9
                                    


<>Kapitel 24 - INFO - 959 har læst min historie det vil sige at i næste episode regner jeg med at få den nye karakter med, jeg skriver til vinderen i morgen når jeg engang har fået fri, hvis personen ikke svare inden klokken 20:00 finder jeg en ny vinder (Jeg vil gerne lave et nyt kapitel i morgen så det er vigtigt at personen når at komme med ind i historien - Men hvis det ikke kan lade sig gøre at få den nye person med ind i historien i kapitel 25 kommer personen ind i kapitel 26 eller 27) Og husk i kan stadig nå at være med i konkurancen!<>

(STADIG ANDERS'S SYNSPUNKT)  

Min Celine.

Alt ved hende var bare perfekt, hendes varme krop der er formet perfekt, og hendes lange glansfulde hår, og hendes blå øjne - de helt blå øjne, som jeg kan fordybe mig i, i time vis, jeg kan ikke miste hende, at få denne her mulighed, at kunne holde om hende og kysse hende for måske den sidste gang var alt jeg behøvede. 
Hun trak sig langsomt tilbage og kiggede ind i mine øjne som om hun egentlig ville have mere. Men hvis jeg gav hende mere ville hun så blive træt til sidst? Jeg måtte efterlade hende tørstig som hun selv sagde hun var..

Anders: "Jeg må hellere gå, så du kan tænke i fred"

Jeg sendte hende et skævt smil, og hun viste sine hvide tænder tilbage - de smil kunne man aldrig blive træt af.

Celine: "Det må du hellere"

Hun blinkede til mig og jeg blev helt blød i knæende, jeg kravlede op på kanten af vinduet og var lige ved at falde bagover men holdte fast i kanten.

Anders: "Lad mig vide når du har dit svar"

Det skulle lyde rigtigt poetisk da jeg sagde det, ved faktisk ikke hvorfor men det skulle det bare.. Jeg kravlede ud af vinduet og hoppede de 3 meter ned på hendes græsplæne, jeg kiggede op til hende og bakkede langsomt ud af haven. Hun gjorde mig helt vanvittig..

Det føltes som uger at vente på hendes svar.. Selvom der egentlig ikke var gået så lang tid, kunne jeg ikke vente længere. Gad vide om Valdemar også endelig havde fået snakket med hende.. Gad ikke engang tænke på det, hvad hvis han havde fået det samme svar? Havde hun også lige snavet ham op af et vindue og efterladt ham helt blød i knæende? Stop tanken Anders, det ville hun ikke gøre mod dig.. Hun er din pige Anders, hun er loyal - Eller var loyal, efter det der skete, men det har vi lagt bag os, ik?
Det var torsdag.. Det var 3 dage siden jeg havde snakket med hende, tirsdag og onsdag have jeg ikke hørt en lyd fra hende - det ved i vel godt har jo lige som sagt at jeg ikke havde snakket med hende, wow Anders hvor er du klog...
Nåh men, hun havde postet lidt på Instagram - har slet ikke en notifikation for når hun ligger noget nyt op.. Det ville være creepy eller stalker agtigt jo.. Men hun havde postet et billev af vandet, hun elskede stranden hun var der bare ikke så ofte. Men hun havde været der nu - Solnedgangen lå på overfladen af vandet, som om den støttede sig op af den, det var virkelig et smukt billede...

(CELINE'S SYNPUNKT)

Jeg har ikke snakket med dem 3 dage nu.. Ingen af dem.. Jeg har lukket dem begge totalt ude, selv Valdemar har jeg ikke snakket til og vi går i klasse sammen, jeg ved ikke hvad jeg gør, en del af mig vil tilbage til Valdemar og fortsætte hvor vi slap og en anden vil finde ud af hvad der ville ske med Anders.. Ugh hvorfor er det så besværgelig?! Det driver mig til vanvid, og hvordan skal jeg fortælle den anden at jeg har valgt personen fra? At personen ikke var god nok? Hvorfor kan mit liv ikke være nemmere, hvorfor kan mit liv ikke lade vær med at bringe sådan noget op.. Det er fordi jeg ikke kan hele den der fader vor ik? Fordi jeg ikke skal konfirmeres ik? Men undskyld, jeg tror skam på dig jeg tror bare ikke nok på dig til at kunne blive konfirmeret.. Jeg kunne have blevet det, jeg kan stadig nå det.. Men kan du ikke bare fikse det her? Hvis mig hvem jeg skal være med.. Alle siger jeg skal følge mit hjerte, lytte til hvad det siger og så vil jeg vide svaret på alting, men ved du hvad? Jeg ved ikke svaret okay! JEG VED DET IKKE! OG NU SIDDER 2 DRENGE OG VENTER PÅ HVAD JEG SVARER, HVAD JEG VÆLGER, OG DET FRUSTRERER MIG AF HELVEDE TIL.. Er det et tegn på at ingen af dem er rigtige? Eller skal jeg give mig selv mere tid til at tænke over det?..
Sådan havde jeg tænkt de sidste par dage - hele tiden, og det ville ikke stoppe før jeg fandt ud af hvem det var.. 
Min hjerne var seriøst ved at eksplodere med tanker, jeg ville bare sove.. Jeg ville bare have ro - så jeg faldte i søvn..

Forelsket eller bare en leg?Tahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon