Forelsket eller bare en leg?

Jeg må jo tage min beslutning..

<>Kapitel 31<>

Celine: "Hmm"

Alexander: "Det jo rigtigt"

Celine: "Hmm"

Vi snakkede lidt videre, men klokken blev mange, og det var blevet kuld sort udenfor..
Jeg gabte, og det smittede af på Alex, som fulgte efter med et gab.

Celine: "Det er sent.."

Alexander: "Ja.."

Celine: "Og.. Der er skole i morgen"

Alexander: "Ja.."

Han sukkede, og rejste sig op, han smilede til mig, så det sendte kuldegysninger ned af min krop..
Jeg ved ikke helt om jeg fortrød jeg var "Sammen" med ham.. Men jeg ved heller ikke om det var godt det skete.. Jeg var ked af det, manglede distraktion, han var der bare på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted.. Når jeg tænker på det, er jeg glad for der ikke skete mere end der gjorde, hvis han havde taget min mødom, så.. Så havde jeg været knust, mere end jeg var på det tidspunkt.. 

Alexander: "Celine? Hallo?"

Jeg vågnede op i den virkelig verden, efter et par minutter hvor jeg var i min egen.

Celine: "Huh?"

Han prøvede ikke af grine af mig ved at bide sig selv i læben, men det gik ikke så godt, så hans håndelige latter fyldte rummet.

Celine: "Det ik' sjovt?! Jeg tænkte bare på noget"

Alexander: "Du så nu ellers sjov ud"

Jeg kan lige forstille mig det.. At jeg stod, helt blank i ansigtet, og bare stå at kigge, og måske endda med åben mund..

Celine: "Er du færdig?"

Jeg hentydede til om  han endelig kunne stoppe med at grine.. Jeg syntes ikke det var sjovt..
Han åndede ud inden han svarede mig, som om han lige skulle grine færdigt inden i sig selv.

Alexander: "Ja"

En akavet stilhed bredte sig i rummet, vi stod akavet overfor hinanden i gangen. Ingen af os sagde noget, vi stod bare begge to og trippede på træerne uden at sige en lyd.. Han havde hverken sko eller jakke på, så jeg kunne ikke engang sige farvel, for hvis jeg gjorde ville jeg bare lyde uhøflig eller noget lignende, OG så ville det blive mere akavet for så skulle han stå og tage sko og jakke på, når jeg allerede havde sagt farevel, det var bedst at vente til han selv reagerede..

......

Men det skete selvfølgelig ikke, han stod bare og kiggede på mig med et frækt glimt i øjet. og et skævt smil som fyldte halvdelen af hans ansigt. Han kiggede op og ned på mig, som en løve der kiggede på den næste gazelle den skulle springe på.

Celine: "Sååå"

Alexander: "Ja.. Undskyld"

Han fik hurtigt skoene på og fik endnu hurtigere læder jakken på. Den strammede om hans biceps og det fik ham til at se endnu mere tiltrækkende ud end han var i forvejen.. HVAD?! Det må du ikke tænke Celine.. Det kan du ikke tænke om ham.. NEJ!

Alexander: "Jeg må hellere.."

Celine: "Ja"

Jeg gik hen mod døren, og åbnede den for ham, men han smækkede den i og pressede mig op af den med en hånd på hver sin side af mit hoved..

Celine: "Alex? Hvad, la-aver du?"

Jeg hørte min stemme knække af bare nervøsitet, hans øjne var svære at læse og det sleske smil bredte sig på hans læber..