Brooklyn Brown New York

Del 41

"En Mocha til Brooklyn" råber en mandlig Barista. Jeg samler min kaffe op og går over mod en ledig plads. Der er 2 timer til gaten åbner. Så jeg har masser af vente tid. Da jeg er færdig med at drikke kaffen rejser jeg mig for at gå ud, men når kun 2 skridt før jeg går ind i en stolpe. Nej en mand. Jeg har det, som i en bog eller film. Dæsvere fungere mit liv ikke sådan. Manden, som jeg inderligt håber er en sød, pæn dreng. Er en 50 årig mand i brunt jakkesæt, som snakker i telefon. Jeg skynder mig ud af cafeen. -

-
Der er cirka ti minutter til flyet lander. Jeg kan ikke lade vær at tænke på alt, som er sket. Man kunne næsten lave mit liv til et afsnit af KUWTK. Jeg tygger på et tygegummi mens flyet lander. Bum. Det tager noget tid at komme ud fra flyet, men det sker. Jeg er officielt i Skotland. -
-
Jeg har hentet min bagage. Det fylder en hel vogn. Nu skal jeg bare hen og hente en bil mine forældre har købt fra en gammel dame. Det er en Volvo. Måske 4 år gammel eller noget. Hun er på en parkering plads. Shit det regner. Jeg er overhovedet ikke forberedt på at det skulle regne så jeg spurter hen over p-pladsen. Damen er super venlig og bilen er i god stand. Hun forklare at hun bare ikke har brugt den. Hun er ret så gavmild i forhold til, hvor meget vi betaler. Jeg sikre mig at hun har et lift hjem før jeg køre mod SKT. PAUL. -
-

Det er nogle timers kørsel, men det har jeg prøvet før. Den er omkring midnat da jeg drejer af motorvejen. Det regner og det er mørkt, så jeg ser kun byen fra bilens lygter. Det ligner et sted, hvor de stadig bruger hestevogne, men jeg ser en bil og bliver lettet. Jeg kærer gennem byen og hen mod en skov, en grus sti føre en gennem skoven og hen til skolen. Det ligner et ægte slot, med tårne og statuer. Jeg parkere og stiger ud af bilen. Hvad er det her for et stedriting