Brooklyn Brown New York

Del 9

  Min onkel bliver ved med at spørge mig om engelsk historie. Hver gang svarer jeg lidt tilfældigt, men presset bliver større. Hvorfor er det jeg gør det her. Hvorfor er det jeg lader, som om jeg er en jeg ikke er.
"Så hvilken dag er national dagen i Britannien?" Spørg min onkel. Hvorfor er det lige præcis jeg sider og svarer på de Her dumme spørgsmål. Min familie sider stille og venter på mit svar. "Det må du have lært" jeg kigger hen på min mor hun smiler sit falske smil. Og jeg hader hende for at have sat mig i denne situation. Så jeg udbryder.
"Det ved jeg fucking ikke, okay. Jeg ved ikke en skid om England" "Noget må du da vide, hvis du har boet der i et år" siger min farfar. "Vil du vide hvad jeg har gjort i et år" jeg kigger hen på mine forældre deres smil falmer.
"Brooklyn..." siger min mor, men jeg skær hende af.
"Nej, mor. Lad dem høre sandheden. Jeg har ikke studeret i fucking England" undskyld England" jeg har faktisk været lige rundt om hjørnet" jeg rejser mig fra min stol. Min mor gør det samme." Jeg har boet i min lejlighed. Lige her i New York. Fordi jeg ikke ville bo med mine såkaldte forældre" "Brooklyn, stop" råber min mor.
"Jeg tror bare jeg går nu" siger jeg og vender mig om.
"Du går ingen steder unge dame" siger min mor skarpt.
"Jeg kan og jeg vil" så gik jeg ud og smækkede med hovede døren.
-
-
Jeg kigger bare udover folkemængden. "Hey hvad laver du her?" Først tror jeg det er politiet, men så vender jeg mig om og ser Jake. Ham fra festen hos Mike. -
"Det her er mit safe place, hvad laver DU her?" Mit safe place er på toppen af en forladt bygning. Jeg kommer her når noget går galt i mit liv.
"Faktisk er det her også mit safe place, her så stille. Man kan rent faktisk tænke" Jake kommer hen mod mig. "Så hvad tænker du på?" Spørg jeg. -
"Jeg faktisk mest for at få lidt fred" siger han
"Undskyld jeg kan godt gå" siger jeg. Han kommer hen til kanten. "Jeg mente mere fred fra reality, men hvad tænker du på" jeg forklarer ham, hvad det er sket både mine forældres mål om perfekethed og Alex og Riley. "Det jeg ked af at høre" han lægger en hånd på min skulder. Vi sider helt stille og kigger ud over byen.