Del 104

475 17 2
                                    

  Jeg ville kunne genkende den rød sweater, hvor som helst. Jeg har savnet ham så meget, alt den tid på nyt territorium har været udmattende. Jeg er så glad for at Caleb er her. Jeg stopper lige foran ham.
-
"Hvad laver du her?" Spørg jeg og betragter hans skikkelse. Han er helt våd på grund af regnen der står ned.
-
"Brooklyn jeg vil gerne sige at jeg.... savner dig, okay jeg kan ikke holde ud længere. Jeg kan ikke blive ved med at lade som om, men det vidste du godt ikke" siger han og ser ned i jorden.
-
"Havd mener du? Hvad vidste jeg? Det var dig der forlod mig okay, eg prøver bare at leve mit liv" svarer jeg forvirret.
-
"Du fatter det ikke vel, jeg ville ikke ødelægge dine chance for at komme her ind. Du ville ikke vælge Oxford så længe jeg var i billedet" siger han, mit hjerte banker.
-
"Jeg forstår det stadig ikke" siger jeg. Der er aldrig nogen der har gjort noget så sødt for mig før. -
"Brooklyn. Jeg... elsker dig" svarer han og mit hjerte er som en hest der galopere der ud af. Elsker er et stort ord, men jeg er ikke i tvivl.
-
"Caleb jeg elsker også dig" siger jeg og kysser ham, han trækker mig tættere på så vi står helt op af hinanden i regnen og kysser. Det er den bedste følelse jeg nogensinde har haft. "Lad os tage tilbage til Skt. Paul" siger Caleb "og en ting mere dine forældre ringede, Rick er ude af hospitalet igen" mit hjerte springer et slag over. Jeg kysser Caleb igen. Det her er mit liv nu.

Brooklyn  Brown New YorkWhere stories live. Discover now