Brooklyn Brown New York

Del 70

"Der er blevet booket billet til et fly til New York i aften eller retter i morgen tidligt, meget tidligt. Vi giver dine lære besked og din værelses kammerat, du kan frit selv køre til Edinburgh eller vi kan arrangerer en til at køre dig?" Siger hun, jeg sider og stirrer ned i bordet. Tåre presser frem. Jeg fatter det bare ikke. "Jeg kan køre selv" nærmest hvisker jeg.
-
-
Jeg smider en masse tøj i min taske og toilet taske. Jeg græder. Skylar braser ind af døren. Hun omfavner mig. "Jeg... er så ked af det" siger hun og holder mig nærmere. "Hvad med skolen?" Spørg jeg hende, fordi de stadig har time "årh Fuck skolen" siger hun, jeg smiler verdens mindste smil, men hun smiler stadig helt vildt af det. Jeg tjekker mit ur.
"Jeg skal køre nu, men vi ses" siger jeg og tager min rygsæk. "Jo det gør vi, jeg håber din bror bliver rask" svare hun og jeg går ud. -
-
Flyve turen er otte-ni timer lang. Så jeg har tid til at tænke. For meget tid. Jeg sider og græder og går til de værste tanker. En mand, som sider ved siden af spørg om jeg er okay. Jeg nikker, men han ser stadig bekymret på mig. Jeg vender tilbage til mine tanker. Hvad nu, hvis han er blevet helt tynd. Jeg har hørt noget med at når man får kræft bliver man meget tynd og nogen gange kan man få blå mærker. Det må ikke være sket for ham. Det her var ikke måden jeg skulle komme tilbage til New York på.
-
-
Mine forældre har betalt for en taxi hjem til dem. Mor omfavner mig og siger at det nok skal gå.
"Jeg vil se ham, hvor er han?" Kræver jeg, min mor tager mig med ind i stuen. Hun holder mine hænder. -
"Han er på hospitalet, det er efter besøgs tid og lægerne siger at vi skal lade ham hvile. Jeg forstår dig godt, men du må også hvile" siger hun stille. "Jeg vil se ham" kræver jeg igen.
"Første ting i morgen" siger hun.