Jeg er holdt op med at græde, det er spildte tårer. Jeg har det faktisk ok. Jeg sidder til engelsk, da mit navn bliver råbt op i speakeren. Hele lokalet er stille, mens jeg halter mod døren. Jeg har ikke gjort noget, så der er ikke noget at være bekymret for, men jeg får stadig ondt i maven. Jeg finder vej til kontoret og sæter mig i en stol foran rektor. Hun ser vurderende på mig.
-
"Hvad sker der?" Spørg jeg og rykker mig frem i stolen.
-
"Jeg har hørt om Oxford situationen" siger hun og jeg puster lettet ud. "Hvad tænker du om det?" Spørg hun så.
-
"Det ved jeg ikke..." svarer jeg og ser ned. Jeg kan mærke hendes blik.
-
"Som rektor er jeg nød til at vide dit svar" siger hun. -
"Er det muligt at ombestemme sig når jeg har valgt?" Spørg jeg
-
"Ja det kan du godt hvis nødvendigt, men vi vil helst have et svar det gør det lettere" svarer hun og smiler. Jeg tænker jeg elsker min venner virkelig, men jeg har bare fuckede det hele op og at se Caleb gør ondt. Måske er det bedst... nej det ER bedst.
-
"Okay, jeg har besluttet mig.... jeg vælger Oxford" svarer jeg og hun nikker. Jeg puster luft ud og rejser mig. Det er min beslutning.
KAMU SEDANG MEMBACA
Brooklyn Brown New York
Fiksi RemajaBrooklyn er 17 år og bor med sin veninde Sarah i deres lejlighed i New York. Hun har en bedste ven, Hudson, en kæreste med et ustabilt forhold og en god universitets fremtid, men det er vist aldrig sådan det fungere
