Naboens dreng #1

Hvis det ikke er dig, hvem er det så ?

Jeg sad inde i klassen og legede med en blyant jeg havde taget op fra tasken. "Kom nu.. sig at Jenny ikke er her idag!" hviskede jeg til mig selv imens mine øjne kiggede over mod døren.

En gruppe elever kom væltende ind, men jeg så ikke Jenny's ansigt nogen steder. Der gik heller ikke særlig lang tid til inden læren kom ind. Hun lukkede døren efter sig og gik over til tavlen.

Yes, det vil sige hun ikke kommer, hun er sikkert syg. Eller så tør hun ikke komme frem efter det jeg havde sagt til hende i storrummet. Som jeg havde regnet med, kom hun ikke.

Og jeg blev nødt til at arbejde alene i timen, hvilket jeg også heller fortrak end at arbejde med hende.

Det var den sidste time på dagen, så det føltes som om sekunder var minutter. Jeg ville bare have fri og komme væk fra skolen.

Jeg rettede hovedet mod min telefon som bippede, jeg tog den op i skjul og læste beskeden.

Jimin: hey smukke. hva siger du til at vi mødes ved p-pladsen efter timen, så vi kan køre sammen?
D/N: okay, vi mødes derude.

Yay, nu ville jeg have at timen skulle gå endu hurtigere så jeg kunne møde med Jimin. Det endte faktisk med at gå hurtig, sikkert fordi jeg kun tænkte på Jimin resten af timen... Ups

Jeg tog alle min ting og var den første som gik ud af klassen. Jeg hoppede næsten af glæde, det var som om jeg var en lille pige som lige havde fået at vide at hun skulle til Disney land.

Jeg trådte ud af døren og solen skinnede klart. Jeg gik med små skridt ud til p-pladsen. Måske var jeg lidt for hurtig, han havde sikkert ikke engang pakket sine ting sammen. Jeg stod på tær får at se om jeg kunne spotte ham... eller hans bil.

Jeg sukkede og hang næsten med mine skuldre imens jeg kiggede ned på asfalten. Pludselig hørte jeg en bil komme kørende. Jeg kiggede op igen af glæde, men fandt hurtig ud af at det ikke var ham.

En rød audi tt kom kørende direkte imod mig.. vent, en rød audi tt ? Mine øjne blev hurtig store, bilen kom kørende med fuld fart imod mig. Jeg ville springe ud til siden, men jeg var ikke hurtig nok.

Jeg mærkede hvordan bilen ramte mig, jeg triller op over kølerhjelmen og videre ned af bilen. Jeg trillede ned på asfalten og landede på maven.

Mit hoved tog næsten hele slaget, mine hænder var slæbet hen af asfalten. Jeg kunne kun se blod, billeder fra den sommer med min mor kom tilbage.

Jeg kunne mærke hvordan tårerne begyndte at presse sig på. En piven begyndte også at hylde i mit hoved, det hele var så sløret. Jeg kiggede langsomt over mod den røde audi.

Et par ben steg ud af bilen, og gik imod mig. Ikke de der løbende ben, som om de var i chok over at de lige havde ramt en, men langsom, som om de tog sig god tid.

Jeg ville kigge op og se hvem det var, men jeg havde ikke kræfter nok. "You never know what would hit you up.. right" sagde en stemme. pludselig tænkt jeg på det Jenny sagde ude i storrummet da jeg gik fra hende.

Jeg kunne mærke vreden tage over min krop. Jeg brugte de kræfter jeg havde og tog fat om hendes ankel. Men hun var meget stærkere, og sparkede så min hånd gav slip.

Hun satte sig ned på hug, nu kunne jeg se hendes hæslige ansigt, et smil lagde sig. "Næste gang hvis jeg var dig.. ville jeg nok tænke over hvad jeg siger" sagde hun.

Hun kiggede på mig i nogle sekunder inden hun rejste sig op og gik over til bilen igen.

Jeg lagde min kind ned på asfalten igen og blinkede med øjnene for at holde mig vågen. Det sidste jeg så inden alt blev mørk var Jenny som kørte væk i sin bil.

~ hospital ~

Jeg åbnede langsomt mine øjne op, jeg lå ned i en seng. Selvfølelig, hospitalet.. jeg hader hospitaler. De kunne ikke gøre noget ved min mor, de hjalp hende ikke, de prøvede ikke engang.

Jeg mærkede noget varmt ved min hånd og kiggede ned, jeg så Jimin. Han havde lagt min hånd i hans. Jeg lå og studerede ham, han sov så fredeligt. Hans hoved lå nede på sengen, hvor længe mon han har ventet på mig ?

Jeg havde ikke lyst til at vække ham, men kom til det da jeg bevægede mig. Han rejste hurtigt hovedet op og opdagede jeg var vågen. "D/N!" sagde han og rykkede nærmere, jeg smilte bare.

"Hvad skete der, er du okay?" spurgte han med bekymret øjne. "Ja" svarede jeg, min stemme var meget tør. Jeg kneb mine øjne i for at fokusere. "Har du grædt?" spurgte jeg. "Hva.. nej" sagde han og skyndte sig at tørrer tåren væk.

Jeg prøvede at rejse mig op, men Jimin skubbede mig forsigtigt tilbage igen. "Nej, læg dig ned, du har mistet meget blod og har brug for at hvile" sagde han. Jeg kunne godt mærke hvordan det begyndte at trykke i mit hoved.

"Hvad skete der?" spurgte han. Jeg kiggede op i loftet for at tænke over det, jeg kunne næsten ikke huske noget. men pludselig så jeg det hele som et flashback.

"Jeg var ude på p-pladsen og ventede, og pludselig kom der en bil kørende imod mig. Jeg blev ramt af den, og inden alt blev mørkt fandt jeg ud af at det var Jenny" sagde jeg og kiggede ind i hans øjne.

"Hun er gået for vidt" sagde han, jeg kunne godt se at han var vred. "Hvad eller hvem ventede du på?" spurgte han. Jeg kiggede undrende på ham. "Jeg ventede på dig" sagde jeg lavt. "Hvorfor det?" spurgte han og rynkede sine øjenbryn.

"Fordi du skrev at vi skulle mødes" svarede jeg. Han drejede hovedet mod vinduet og stirrede i nogle sekunder inden han sagde noget. "Jeg har ikke skrevet til dig" sagde han og kiggede tilbage på mig.

"Men.. hvem har så?" spurgte jeg.