Naboens dreng #1

Er det et tegn

Hans varme hånd lagde sig under min trøje. Han lagde den på siden af min krop og begyndte at køre langsomt op.

Han stirrede ind i mine øjne og kyssede mig. Hans læber var dejlige bløde. Jeg lagde mine hænder op i hans mørkebrune krøllede hår.

Det føltes så godt. Jeg kunne ligge sådan her hele dagen. Men selvfølgelig skulle hans telefonen ringe. Han afbrudte kysset.

"Jeg bliver nødt til at tage den her" sagde han og kiggede over på sin telefon. Jeg smilte tilbage og satte mig op.

"Yo, Hey dude. Hvad så..." begyndte Jack at sige. Jeg nåede ikke at høre mere, for der ringede pludselig på.

Jeg rettede på mit tøj og gik ned at trapperne. Hvem mon det er ?
Jin er med sine venner, og far og veronica er stadig på arb.

Jeg skulle til at låse døren op, men kom pludselig i tanke om det der skete sidst.
Er han kommet tilbage for at få hævn ?

Jeg lavede store øjne, det bankede på og jeg fik et chok. Nej, det kan da ikke være ham. Jeg behøver ikke at være bange vær gang jeg skal åbne en dør.

Jeg låste forsigtigt op og åbnede døren.
Jeg mødte Jimin's øjne.

"Hej" sagde jeg lettet og åbnede døren lidt mere op. Jimin smilte til mig.
"Jeg ville bare komme med dine bøger. Du glemte dem da du pludselig gik fra timen" sagde han og rakte mig bøgerne.

"Tak" sagde jeg og tog imod dem, jeg lagde dem på skranken ved sidden af mig.
"Er der noget galt?" Spurgte Jimin bekymret.
Jeg kiggede på ham i nogle sekunder.
"N-nej. Hvorfor ?" Spurgte jeg og kiggede ned i gulvet.

"Du virker bare, underlig. Du gik bare fra time idag, er der sket noget. Handler det om hende Jenny eller-" spurgte Jimin, men stoppede.

Han kiggede bag mig. Jeg følte en hånd lægge sig på min skulder. "Hvad sker der her, hvem er drengen?" Spurgte Jack og nikkede mod Jimin.

"Nårh, det her er Jimin. Min nye nabo" sagde jeg og kiggede på Jimin. Han lavede et lille smil til Jack og kiggede derefter på mig.

"Jeg hedder Jack. Jeg synes jeg har set dig før" sagde Jack og rynkede sine øjenbryn.
"Sikkert fordi vi går på samme skole" sagde Jimin og lagde sine hænder ned i sine bukselommer.

Okay, der blev akavet stille. Jeg blev nødt til at bryde den. "Når, men tak for bøgerne. Vi ses vel imorgen" sagde jeg og lagde min hånd på døren.

"Ja, vi ses. Rart at møde dig Jack" sagde Jimin og smilte til ham. Jeg lukkede døren da Jimin vendte sig om.

"Jeg synes ikke om ham" sagde Jack og kiggede seriøst ned på mig. "Hvad mener du med det?" Spurgte jeg med rynkende øjenbryn og lagde armene over kors.

"Lad vær med at være i kontakt med ham" sagde han og gik sin vej. "Hey, du kender ham knap nok. Du kan da ikke bare bedømme ham sådan!" sagde jeg og gik efter ham.

Han stoppede op og vendte sig om så jeg var ved at gå ind i hans brystkasse.
"Jeg kan se det på ham, du skal ikke se ham mere" sagde han.

"Du kan ikke bestemme hvem jeg ikke må se!" Udbrød jeg og kiggede op på ham.
"Hør her D/N, jeg gider ikke at diskutere det her. Bare hold dig væk for ham. Eller det kan være der sker noget. Noget slemt" sagde han med sammenbidte tænder.

"Hvad mener du med noget slemt?" Spurgte jeg. "Jeg gider ikke lige nu, jeg bliver nødt til at gå. Jeg skal mødes med drengene" sagde han og tog sin taske på ryggen.

"Men, vi er næsten lige kommet hjem" sagde jeg forvirende. "Ja, men det her er vigtig" sagde han og åbnede døren.

Han gik ud af døren uden at vende sig om. Uden at sige, Jeg elsker dig. Eller, Jeg overdrev måske lidt for meget. Undskyld jeg råbte af dig, kan du tilgive mig.

Jeg smækkede døren så hårdt i at et biled fra væggen faldt ned og smadrede. Jeg kiggede ned på det og fjerne glasstumperne til siden. Jeg tog billedet og kiggede nøje på det.

Det var et biled af vores famile, eller. Veronica var ikke med, men min mor. En tåre trillede langsomt ned af min kind. "Mor, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Kan du ikke hjælpe mig" sagde jeg og holdte billedet ind til mig.

~ Aften ~

Jeg lå i sengen, gravet ned under dynen med en masse puder omkring mig. Jeg lå og kiggede ud af vinduet. Det bankede på døren, "kom ind" sagde jeg uden at vende mig om.

"D/T, er der noget galt?" spurgte min far.
Han satte sig på sengekanten og kiggede bekymret på mig.

Jeg satte mig forsigtigt op og kiggede på ham.
"Nej, det er der ikke. Hvorfor ?" Spurgte jeg og kiggede ud af vinduet igen.

"Du har bare opført dig underlig siden vi kom hjem. Du har ligget inde i sengen hele dagen og har ikke spist. Er der sket noget i skolen. Er der sket noget imens vi ikke var hjemme?" Spurgte han og lagde sin hånd på min skulder.

"Nej, jeg har det bare ikke særlig godt. Jeg tror bare jeg skal hvile mig lidt" sagde jeg med en tør stemme. Han klemte min skulder "okay, hvil dig. Du kan bare komme hvis der er noget" sagde han og smilte.

Han gik ud af døren og lukkede den efter sig. Jeg lagde mig ned igen og stirrede ud i rummet. Der gik ikke 10 sekunder inden en anden kom bragende ind.

"Hey, har du taget min.. okay vær lige lidt mere deprimeret!" sagde Jin og skubbede til min skulder. "Ingen reaktion, du vil ikke gå amok på mig, slå eller sparke tilbage?" Spurgte Jin og gik hen foran mig.

Jeg kiggede op på ham i nogle sekunder, derefter stirrede jeg ud af vinduet igen.
"Okay. Hvad er der galt" spurgte han og satte sig på hug.

Jeg stirrede på ham igen.
"Forsvind, dit fjæs får mig ikke i godt humør" svarede jeg.

Han rynkede øjenbrynene.
"Handler det her om Jack?" Spurgte han ud i det blå. Jeg spærrede mine øjne op.
"Det gør !" Udbrød Jin

"What, nej." Skyndte jeg mig at sige.
"Jeg vidste han var dårlig for dig. Du skulle havde lyttet til hvad jeg sagde da du begyndte at date ham. Hvad har han gjordt. Har han gjordt noget du ikke-" spurgte han.

"Okay stop!" Udbrød jeg.
"Er det her en afhøring eller hvad?" Spurgte jeg og rullede øjnene.

Jin kiggede på mig i nogle sekunder.
"Jeg skal nok tage mig af ham" sagde Jin og rejste sig igen. Inden han gik greb jeg hans hånd.

"Bare stop det, det skete intet" sagde jeg træt og kiggede ind i hans øjne.