Naboens dreng #1

Manden i mit hus

Det var aften, jeg var alene hjemme. Mine forældre var ude og spise sammen, og den eneste jeg ventede på var Jin.

Skal jeg være ærlig, kan jeg ikke lide at være alene hjemme, især om aftenen.

Jeg havde slukket lyset og gemt mig bag døren.

Jeg havde sms'et med Jin for noget tid siden. Han skrev at han snart var hjemme.

Jeg var klar til at hoppe på ham, når han trådte ind.

Jeg holdte vejret, dørhåndtaget drejede, og døren åbnede langsomt.

"Arg..!" råbte jeg og hoppede op på hans ryg.
Han gik amok og svingede rundt.

Jeg hev ham i håret og klemte mine ben rundt om hans talje.

"Det er hvad du får for at efterlade mig på skolen!" Skreg jeg og hev hårdere.

Han gik baglæns så jeg ramte væggen med et boom. Jeg gav slip og faldt ned på gulvet.

"Hey, det gjorde ondt !" Sagde jeg og rejste mig langsomt op igen.

Jeg tændte lyset og skulle til at råbe mere af Jin, indtil jeg så at det ikke var ham.

Mine øjne blev store. "Hvem er du ?" Spurgte jeg og bakkede langsomt baglæns.

En mand på ca. 26 vil jeg gætte på, stod midt i min stue, han havde kun sort tøj på.

Jeg har aldrig set ham før, er han en indbrudstyv ?

Manden begyndte at gå hen imod mig.
Min ryg ramte væggen igen. Hvad skulle jeg gøre ? Hvad ville han ?

"Jeg bider ikke" sagde hans dybe stemme.
"hvad vil du, hvad laver du her" spurgte jeg i chok og kiggede ud til siden.

Jeg fik øje på en vase som stod på et bord.

"Hey smukke, er dine forældre ikke hjemme" smilede han og grinte.

"Jeg kan karate!" fløj det pludselig ud af min mund.

Han stoppede op og kiggede overraskende på mig, et smil bredte sig på hans ansigt.

"Bring it on" sagde han og tog sine næver frem.

"Jeg mener det" råbte jeg og kiggede over på vasen igen.

Han kiggede håbløst på mig, og derefter ned i gulvet.

Det var nu, nu havde jeg chancen til at slå ham ned. Jeg greb vasen og kylede den lige i hovedet på ham.

Han faldt ned på gulvet og tog sig til hovedet. "Argh, for Satan. Din lille bitch!" råbte han og begyndte at rejse sig op.

Jeg løb, jeg løb alt hvad jeg kunne ud af huset. Jeg kiggede ikke tilbage, jeg stoppede op ved fortovet og bukkede mig over for at få vejret.

Jeg kiggede op igen og fik øje på Jimin.

Han stod og stirrede forvirrende på mig og begyndte at gå hen til mig.