Naboens dreng #1

Den sommer

"Argh, hvor kan Jin gå mig på nerverne!" råbte jeg og sparkede hårdt til døren med min fod så den smækkede i.

Jeg satte mig over ved vinduet og kiggede over på Jimin's værelse. Jeg sukkede og lænede mig op af væggen.

"Hvorfor sagde du ikke noget til mig?" Hviskede jeg og tog en pude og krammede den.

Jeg tror jeg faldt i søvn, det må jeg have været. For der var mørkt udenfor da jeg vågnede igen, og det eneste lys jeg så, var det fra Jimin's værelse.

Jeg kiggede længe over på hans værelse, tænk at jeg har ligget der inde med ham, i hans seng.

Jeg tror ikke rigtig jeg opdagede det, jeg tænkte alt for meget om det at Jimin og jeg har lagt sammen, da jeg pludselig ser at han står ved vinduet og kigger over på mig.

Jeg tog min hånd langsomt op og vinkede til ham, han smilede tilbage. Hvor havde jeg lyst til at tale med ham, men jeg har ikke hans nummer.

Jeg signalerede "vent lige" og gik over til mit skrivebord for at finde papir og en blyant.

"Er du okay?" Skrev jeg og lagde den op af vinduet, han nikkede.

"Jeg ved det hele, din far fortalte mig det. Jeg er ked af at høre det" jeg satte den op af vinduet igen.

Den her gang skrev han.
"Jeg ved ikke engang hvad jeg selv skal sige, jeg er bare glad for at du er her for mig"

Han smilede til mig og jeg smilede tilbage..
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive, jeg sad og kiggede ned på papiret.

Uden jeg rigtig lagde mærke til det, var jeg begyndt at skrive mit nummer ned. Det var som om min hånd bare skrev det.

Jeg tænkte lidt over det, skal jeg give det til han ?

Jeg lagde den op mod vinduet.
Først så han overasket ud, men smilte derefter og skrev nummeret ind på sin mobil.

Der gik ikke lang tid inden min telefon bippede.

Jimin: godnat, sov godt
D/N: godnat

Jeg smilte til ham og trak langsomt mit gardin for. Jeg lagde mig i min seng og mine øjne faldt i.

Jeg kiggede ud af vinduet og fulgte horisonten, vi passerede træer og marker. Solen strålede kraftigt og jeg havde sorte solbriller på som jeg havde stjålet fra Jin.

Jeg havde en lyseblå nederdel, en hvid top og sandfarvede sandaler på. Vi skulle til stranden, kun os to.

Jeg kiggede over på hende, hendes smil bredte sig da hun kiggede tilbage til mig.

Vores yndlingssang kom i raidionen og vi jammede til den, det var en fantastisk sommerdag.

Indtil en bil kom kørende fra den modsatte retning, det var en sort BMW som kom kørende mod os, i vores side.

Jeg tror at den prøvede at overhale bilen foran den, og havde ikke set os.

Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt, det var som om alt gik i slowmotion. Det eneste jeg huskede inden vi ramte hinanden var min mors skrækkenslaget ansigt.

Vi kørte ind i hinanden, og vores bil rullede rundt. Det var først da den stod stille at jeg åbnede mine øjne.

Det hele var sløret, vi sad på hovede. Jeg kunne mærke hvordan blodet trillede ned fra mit hoved og se hvordan det løb ned af mine arme som hang.

Jeg kunne ikke trække vejret, jeg kunne ikke røre mig. Jeg græd, og var i chok. Men da jeg kiggede til siden og så min mor, gik verden i stå.

"Mor" siger min tørre stemme. "Mor!" råbte jeg, jeg græder mere den her gang. Jeg brugte alle mine kræfter og prøvede at ryste i hende.

Hun reagere ikke, hun trækker hellere ikke vejret. Det eneste jeg ser er en masse blod og smadret glas fra ruderne.

Der gik ikke længe før jeg blev bevidstløs. Det hele var sort. Det eneste jeg ville var at hjælpe min mor !

Jeg vågnede op med er sæt. Jeg svedte meget og trak vejret hurtigt. Jeg tog min hånd op til hjertet og prøvede at få styr på min vejrtrækning.

Jeg rakte min rystende hånd over mod bordet og tog min telefon. "Den er kun 12?"
Jeg lagde den ned på bordet igen og rejste mig op. Jeg har brug for noget luft.

Jeg gik ned i stuen. Der var mørkt, de andre sover vist. Jeg sneg mig udenfor og lukkede døren efter mig. Jeg gik langsomt 5 skridt frem. Her var dejligt koldt, jeg kiggede op, himlen var klar.

Stjernerne lyste, jeg så endda et stjerneskud.
Jeg kiggede op i lang tid, indtil jeg hørte en stemme. "D/N?"

Jeg kiggede over mod stemmen og så Jimin

Han kiggede på mig over fra hans terrasse. Han sad på trapperne med en, en... jeg kiggede nærmere. Drikker han igen !

"Hvad laver du herude?" Spurgte han og satte flasken fra sig. "J-jeg havde bare brug for lidt luft" svarede jeg igen.

Han rejste sig op og gik imod mig. Han hoppede over hegnet og kom nærmer. Han klemte øjnene i da han stod foran mig. "Har du grædt?" Spurgte han.

"Hvad, nej" sagde jeg, eller havde jeg ?

Jeg skyndte mig at skifte emne. "Hvorfor er du herude?" Spurgte jeg og lagde armene over kors for at holde varmen, det begyndte at blive lidt koldt.

"Jeg...havde brug for at tænke lidt" sagde han og kiggede ned på mig. "Du har grædt" sagde han og tørrede en tåre væk som var ved at trille ned til hagen.

Følelsen af hans hud mod min gav et elektrisk stød. "Hvorfor?" spurgte han og løftede det ene øjenbryn.

"J-jeg havde bare et mareridt" sagde jeg.
"Det må have været et slemt mareridt" sagde han og kløede sig i håret.

"Det, var det også. Det var om min mor. Altså, min rigtige mor. Hun døde i en bilulykke, og det værste var at jeg var med hende" sagde jeg, jeg kunne mærke tårerne pressede sig på.

En efter en trillede de ned af min kind
"J-jeg, kunne ikke gøre noget. Jeg kunne havde hjulpet hende. J-jeg-"

Jeg nåede ikke at sige mere, da Jimin trak mig ind til ham. Han holdt rundt om mig. "Du behøve ikke at fortælle mere" sagde han med en blød stemme imens han aede mit hoved.