(Danish)
Highest rank: 9 in romantik. ❤️
En ny dreng er flyttet ind ved siden af.
En masse ting begynder at ændre sig i dit liv, kan du klare dem. Kan du klare hemmelighederne. Find ud af det.
Jeg satte mig op på mine albuer. Og kiggede nøje på ham. Jeg rejste mig langsomt op fra sengen for ikke at vække ham.
Jeg tror bare det er bedst hvis jeg smutter nu, stakkels Jimin, hvad mon der er sket ? Jeg lukkede forsigtig døren efter mig.
"Okay, hvor fanden kommer man ud henne?" Sagde jeg og kløede mig i håret, Hey, jeg har jo ikke været her før.
Jeg fandt hurtig hoveddøren og skulle til at gå ud, men inden jeg overhovedet nåede at røre håndtaget hørte jeg et knirk bag mig.
"Hvem er du?" Spurgte en mørk stemme. Jeg vendte mig langsomt om. En mand med mørke øjne og mørkebrunt hår stod foran mig. Han havde sorte runde briller på.
Han lignede faktisk lidt Jimin, det må være hans far. "Øh.." tøvede jeg. Hvordan skulle jeg forklare det ?
Hej, jeg er din nabo, hyggeligt at møde dig. Jeg ved godt det ser forket ud, men nej, jeg er ikke brudt ind.... Og jeg har forresten sovet med din søn.
"Jeg synes jeg har set dig før" sagde han og klemte sine øjne. "Jeg er din nabo" sagde og med et stort smil. "Nårh.. det er derfra.. jeg hedder forresten Adam" sagde han og rakte sin hånd frem.
"D/N" sagde jeg og tog imod den imens jeg smilte.
"Nabo... og hvordan er du så egentlig kommet herind ?" Spurgte han og med en alvorlig stemme og gav slip. "Øh, jeg gode venner med Jimin og har... overnattet her" sagde jeg med et nervøst smil og kiggede op mod hans værelse.
Han fulgte mine øjne. "Er Jimin her?" Spurgte han med store øjne. Han så ret.. overrasket ud, som om han ikke havde regnet med at han ville være her.
"Ja, han havde det vist ikke særlig godt igår. Han havde brug for en ven" sagde jeg, Omg.. det lød forkert. Jeg havde lyst til at slå mig selv i panden.
"M-men der skete ikke noget" skyndte jeg mig at sige. Han kiggede over på mig og sukkede. "Det er godt at han har en ven som dig" sagde han og kiggede op mod Jimin's værelse igen.
Okay, det havde jeg ikke lige regnet med at han ville sige. "Det har været meget hårdt for Jimin lige for tiden" sagde han og kiggede ned i gulvet.
Jeg havde lyst til at sprøge ind, men det var måske for meget ?
"Jimin mistede sin mor igår" sagde han. Jeg tror seriøst ikke jeg trak været i de næste 10 sekunder. "Det er jeg ked af at høre" sagde jeg lavt. Jeg havde det som om jeg skulle til at græde, hvorfor det ?
Han satte sig på ned på den nærmeste stol der var i rummet. "Jimin's mor var alvorlig syg, hun havde en hjernetumor.. og, klarede den ikke" jeg kunne se at hans øjne var ved at løbe i vand.
Jeg vidste seriøst ikke hvad jeg skulle gøre i sådan en her situation. Han snøftede og kiggede op får at tårerne ikke skulle trille ned. "Vi besluttede at holde det hemmeligt for Jimin. Vi tænkte at det hele ville gå godt, at hun ville klare det. Jimin havde det så godt, han var så lykkelig"
"Men, hun klarede det ikke. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det til ham. Jeg kom alene hjem uden hende. Han har ikke spist, eller snakket med mig lige siden. Jeg kan dog godt forstå hvorfor, tror du han vil tilgive mig.. er jeg en dårlig far?" Hviskede han til sidst, tårerne begyndte at trille ned langs hans kind.
Jeg havde ikke lyst til at svare, jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg gjorde bare det jeg følte var rigtig på det tidspunkt, men også ret underligt.
Jeg gik over til ham og gav ham et kram. Han var såret, jeg ved hvordan det føles at miste en man elsker.
Jeg gav slip på ham og klemte hans arme. "Selfølgelig er du ikke en dårlig far, jeg mener.. måske var det bedst hvis i havde fortalt det til ham. Men, Hey.. være stærk. Selvfølgelig vil han tilgive dig, du er hans far" sagde jeg og kiggede ind i hans øjne.
Han lavede er lille smil. "Ej, nej.. jeg skal ikke indvikle dig ind i det her" sagde han imens han satte sine arme ud i siden og tog en dyb vejrtækning.
"Det var hyggeligt at møde dig. Jeg skal nok fortælle Jimin at du er gået.. hvis han altså vil lytte til mig" sagde han og tørrede tårerne væk.
"Okay, tak" sagde jeg og åbnede døren. "Det var rart at møde dig" sagde jeg med et varmt smil, han smilede tilbage.
Jeg lukkede døren efter mig og gik ud til stien. Okay, jeg håber seriøst ikke det sker igen. Er du gal, jeg tror ikke jeg trak vejret derinde !
Det der med gråd, er jeg ikke særlig god til. Jeg lænede mig fremover og pustede ud. Jeg kiggede op på Jimin's værelse. Jeg har ondt af ham.
Hvis bare jeg kunne løbe op og- "D/N!" Jeg vendte mig forskrækket om og mødte Jin's ansigt.
Oops! Questa immagine non segue le nostre linee guida sui contenuti. Per continuare la pubblicazione, provare a rimuoverlo o caricare un altro.
Han kiggede på mig.
"Kom du lige ud af Jimin's hus?" Spurgte han imens han pegede imod det og rynkede øjenbrynene. "J-jeg kan-"
"Hvor fanden har du været, jeg har ventet på dig i 20 min" sagde han og lagde sine arme over kors. Oh shit, det er rigtig, jeg skulle køre med ham hjem efter skole.
"Jeg..." Han kom nærme og stoppede op foran mig, han rynkede sin næse. "Hvad Fuck.. HAR DU DRUKKET !!" Udbrød han. Er det så slemt, lugter jeg så meget af alkohol ?
"Ik så meget-" "Den er ikke engang 5, har du egenligt været i skole" spurgt han.
Jeg rullede med øjnene. "Selvfølgelig har jeg det" svarede jeg tilbage. "Men, kan du så forklare hvorfor Emily spurgte om du var gået hjem" sagde han og løftede det ene øjenbryn.
Argh.. jeg havde sådan lyst til at slå ham, kan han ikke bare blande sig udenom.
"Har du været sammen med Jimin?" Spurgte han og kiggede over mod huset. "Du burde seriøst holde dig væk fra ham, han er ikke andet end-"
"Stop det!" Skreg jeg. Jeg kunne ikke holde ud at høre på hans brokkeri mere. "Jimin's mor døde igår!" råbte jeg imens en tåre trillede ned af min kind.
Han stod bare og stirrede ind i mine øjne. Han var mundlam. "Han havde brug for en ven" sagde jeg lavt og gik forbi ham og ind i huset.
